Svar:

Efter serviceloven er det en betingelse, at en person har lovligt ophold her ilandet, hvis pågældende skal kunne benytte sig af tilbud efter loven. Dettegælder også i forhold til forsorgshjem og herberger etableret efter servicelo-vens § 110.Optagelse på botilbud efter servicelovens § 110 kan ske ved direkte person-lig henvendelse – det såkaldte selvmøderprincip – eller ved henvisning fraoffentlige myndigheder. Det er boformens leder, der har kompetencen til attræffe afgørelse om, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at kunneoptages på et forsorgshjem. I denne afgørelse indgår både en konstateringaf, om kravet om lovligt ophold er opfyldt, og en vurdering af,om pågælden-de tilhører målgruppen for et § 110 tilbud, som gælder for personer medsærlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egenbolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, om-sorg og efterfølgende hjælp.EU's regler om ret til ophold hører under Justitsministeriets område. Heromoplyser Justitsministeriet følgende: ”Det følger af opholdsdirektivet (direktiv2004/38), at unionsborgere har ret til at opholde sig som turister i et andetEU-land i tre måneder og som reelt arbejdssøgende i seks måneder (og

herefter så længe de kan dokumentere, at de søger arbejde og har reellechancer for ansættelse) under forudsætning af, at de kan forsørge sig selvog ikke er en urimelig byrde for værtslandets sociale system. For ophold afdenne karakter er der ikke krav om registrering hos statsforvaltningen.Det følger af EU-Domstolens praksis, at en førstegangshenvendelse til ensocial foranstaltning i almindelighed ikke er nok til, at en unionsborger efterEU-retten kan anses for at udgøre en urimelig byrde for værtslandets socialesystem. Opholdsretten fortabes derved ikke alene af den grund. Det berorsåledes på en konkret vurdering, om en unionsborger, der har en EU-retligopholdsret som beskrevet ovenfor, udgør en urimelig byrde for det socialesystem, hvis den pågældende retter henvendelse til et § 110-tilbud. Der kantil brug for denne vurdering bl.a. lægges vægt på, hvor længe den pågæl-dende har opholdt sig her i landet, om den pågældende har midler til sinegen forsørgelse og på formålet med den pågældendes ophold, dvs. om denpågældende f.eks. kan dokumentere at være reelt arbejdssøgende.Det er statsforvaltningen, der har kompetence til at træffe afgørelse om per-sonernes opholdsstatus, herunder også ophør af denne. StatsforvaltningensafgørelsekanpåklagestilUdlændingestyrelsen,jf.EU-opholdsbekendtgørelsens § 34, stk. 1.”Afslutningsvis kan jeg oplyse, at ministeriet er bekendt med, at det i vissesituationer kan være vanskeligt for kommunerne og det enkelte herberg ellerforsorgshjem at vurdere, om en uregistreret unionsborger har lovligt opholdog kan have ret til hjælp. Derfor arbejder Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale Forhold på en orienteringtil kommuner og relevantetilbudom reglerne på området.

Under henvisning til Folketingets Retsudvalgs brev af9. januar

2014følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-

ale forholds endelige svarpå spørgsmål nr.409 (REU alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 409:

Svar: