Spørgsmål nr. 403 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Kampen for at væreherre i EGET hus”, bragt i Berlingske Tidende den 22. decem-ber 2013, herunder oplyse hvilke initiativer ministeren agter attage for at sikre, at tvangsindgreb af offentlige myndighederikke anvendes i højere grad end helt nødvendigt.”

Svar:

1.

I den artikel, som er omtalt i spørgsmålet, er det bl.a. anført, at offentli-ge myndigheders foretagelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen ipraksis udgør et brud på boligens ukrænkelighed som beskyttet i grundlo-vens § 72. I artiklen er det også anført, at antallet af bestemmelser i lov-givningen, der giver offentlige myndigheder mulighed for at foretagetvangsindgreb uden for strafferetsplejen, er vokset betydeligt over en år-række. Det er endvidere anført i artiklen, at underretning forud for iværk-sættelse af et tvangsindgreb undlades i vidt omfang. Herudover peges der iartiklen på hensynet til at sikre en balance mellem offentlige myndighederskontrolvirksomhed på den ene side og den enkeltes retssikkerhed på denanden side.

2.

Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at grundlovens § 72 harfølgende ordlyd:”Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse ogundersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, te-legraf og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler ensæregen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.”Det er almindeligt antaget i den juridiske litteratur, at udsagnet i bestem-melsens første punktum om boligens ukrænkelighed er en retspolitisk er-klæring uden selvstændigt retligt indhold. Der kan henvises til Henrik Zah-le (red.), Grundloven med Kommentarer (2. udgave, 2006), side 457 ogJens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret (2013), side 288.Det følger af det såkaldte legalitetsprincip, at offentlige myndigheders ad-gang til at foretage tvangsindgreb kræver hjemmel i lovgivningen. Det føl-ger herudover af grundlovens § 72, at medmindre der i lovgivningen er fo-retaget en fravigelse heraf, kan indgreb omfattet af grundlovens § 72 kunforetages efter indhentelse af en retskendelse.

Kravet om indhentelse af retskendelse er i vidt omfang fraveget i lovgiv-ningen om forvaltningsmyndigheders kontrolbeføjelser uden for straffe-retsplejen. Om baggrunden herfor kan der henvises til Retssikkerheds-kommissionens betænkning nr. 1428/2003, side 113, der indeholder over-vejelser om, hvorvidt der i højere grad burde indføres krav om forudgåen-de retskendelse ved foretagelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen.Der var efter kommissionens opfattelse ikke grundlag herfor. Udvalgethenviste i den forbindelse til, at der normalt ikke vil være opstillet nærme-re materielle betingelser i lovgivningen med hensyn til adgangen til atgennemføre et tvangsindgreb. Der vil således f.eks. i almindelighed ikkevære et mistankekrav at tage stilling til, og en domstol vil sædvanligvisvære henvist til alene at vurdere, om den pågældende myndighed er denmyndighed, der må gennemføre tvangsindgrebet. Et krav om retskendelseville efter kommissionens opfattelse ofte være et unødigt omsvøb, der vilbelaste domstolene med unødige sager og svække forvaltningsmyndighe-dernes kontrolmuligheder, uden at der reelt er vundet noget i retssikker-hedsmæssig henseende.

3.

I forhold til det i artiklen omtalte om myndigheders underretning forudfor tvangsindgreb kan Justitsministeriet oplyse, at retssikkerhedsloven (lovnr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse aftvangsindgreb og oplysningspligter som ændret ved lov nr. 525 af 6. juni2007 og lov nr. 639 af 12. juni 2013) indeholder en samlet regulering af enrække spørgsmål vedrørende forvaltningsmyndigheders fremgangsmåde itilfælde, hvor myndigheden har den fornødne hjemmel i anden lovgivningtil uden for strafferetsplejen at foretage visse former for tvangsindgreb,herunder navnlig såkaldte kontrol- og tilsynsbesøg.Retssikkerhedslovens § 5, stk. 1, fastsætter, at en part som udgangspunktforud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et tvangs-indgreb skal underrettes om beslutningen. Underretning kan efter lovens §5, stk. 4, undlades i en række tilfælde, herunder i tilfælde af, at øjemedetmed tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgåendeunderretning skulle gives.Justitsministeriet udarbejder i overensstemmelse med forarbejderne tilretssikkerhedsloven årligt en redegørelse til Folketinget om forvaltningensanvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter omfattet af loven. Rede-gørelsen indeholder bl.a. en omtale af eventuel ny lovgivning, der vedrørerden offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangsindgreb uden forstrafferetsplejen, samt på udvalgte områder en omtale af praksis med hen-3

syn til anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Det fremgårbl.a. af omtalen af praksis på udvalgte områder, i hvilket omfang de på-gældende myndigheders gennemførelse af tvangsindgreb er sket med elleruden forudgående underretning. Ministeriet afgav den seneste redegørelsetil Folketinget den 26. februar 2013 (R 7).Justitsministeriet har ikke herudover nærmere kendskab til praksis i relati-on til anvendelse af loven, herunder spørgsmål om forudgående underret-ning. Spørgsmål herom må således i første række rettes til de ministerier,som den lovgivning, de pågældende tvangsindgreb foretages i henhold til,henhører under.

4.

Med hensyn til det i artiklen anførte om en stigning i antallet af hjemlertil at foretage tvangsindgreb kan Justitsministeriet henvise til de ovenfornævnte årlige redegørelser.Det kan herudover oplyses, at Justitsministeriet i forbindelse med den lov-tekniske gennemgang af lovforslag med udgangspunkt i princippet igrundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed tilstræber, at der ikke i lov-forslag medtages unødvendige bestemmelser, der gør det muligt for offent-lige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom. Der kan i denforbindelse også henvises til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet,side 39, hvor der er anført følgende:”Efter grundlovens § 72 er boligen ukrænkelig. Husundersø-gelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papi-rer samt brud på post-, telegraf og telefonhemmeligheden må,hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efteren retskendelse. Bestemmelsen regulerer umiddelbart alenespørgsmålet om, hvorvidt der skal indhentes retskendelse, førder foretages husundersøgelser mv. Princippet om boligensukrænkelighed indebærer imidlertid, at det i hvert enkelt til-fælde nøje bør overvejes, om det overhovedet er nødvendigt –med eller uden retskendelse – at tillægge offentlige myndighe-der adgang til privat ejendom. Det bør i den forbindelse under-søges, om andre og mindre indgribende kontrolforanstaltningerkan anses for tilstrækkelige. Hvis der er behov for en sådanadgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt. Det kanf.eks. ske ved, at der alene gives adgang til forretningslokaler,mens private boliger holdes uden for.”