Spørgsmål nr. 393 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I forlængelse af Jyllands-Postens artikel "Grænseløst Europauden forsvar", bragt den 1. januar 2014, bedes ministeren re-degøre for, hvorvidt dansk lovgivning mangler elementer, dergør den effektiv i forhold til bekæmpelse af mafialignende or-ganisationer? Endvidere bedes ministeren redegøre for konse-kvenserne af det danske EU-forbehold på det retslige område idenne sammenhæng.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Straffeloven indeholder en række bestemmelser, der bl.a. kananvendes i forbindelse med bekæmpelse af grov organiseretkriminalitet som f.eks. narkotikakriminalitet, menneskehandel,menneskesmugling og økonomisk kriminalitet, herunder grovskatte- og afgiftssvig og afpresning. De pågældende bestem-melser giver i tilfælde af domfældelse mulighed for langvarigefængselsstraffe.Retsplejeloven giver mulighed for, at politiet i forbindelse medefterforskning af kriminalitet, herunder organiseret kriminali-tet, bl.a. kan anvende en række forskellige straffeprocessuelletvangsindgreb, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Politietkan således efter bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 71om indgreb i meddelelseshemmeligheden bl.a. foretage tele-fon- og rumaflytning og indhente teleoplysninger og efter kapi-tel 73 foretage ransagning og hemmelig ransagning.Adgangen til at foretage hemmelig ransagning, der er regulereti retsplejelovens § 799, er i øvrigt senest blevet ændret ved lovnr. 634 af 12. juni 2013 om en styrket indsats mod økonomiskkriminalitet.Ved lovændringen blev bestemmelsen udvidet fra bl.a. at om-fatte drab og grov narkotikakriminalitet til også at omfatte ef-terforskning af sager om røveri, tyveri af særlig grov beskaf-fenhed, menneskehandel, menneskesmugling, overtrædelse afsærlig grov karakter af skatte- og afgiftslovgivningen og grovevåbenlovsovertrædelser. Det skete for at styrke bekæmpelsenaf grov organiseret kriminalitet på disse områder.Straffeloven og retsplejeloven indeholder således en række be-stemmelser, som kan anvendes ved bekæmpelse af grov orga-niseret kriminalitet, herunder i givet fald mafialignende organi-sationer som nævnt i spørgsmålet. Politiet og anklagemyndig-2

heden følger løbende udviklingen i og bekæmpelsen af den or-ganiserede kriminalitet, herunder om der måtte være behov fornye lovgivningsmæssige initiativer på området.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, som Rigsadvokaten har anført.Med hensyn til spørgsmålet om betydningen af det danske forbehold påområdet for retlige og indre anliggender kan det oplyses, at hvis der i EU-regi måtte blive taget initiativer til bekæmpelse af organiseret kriminalitet,herunder mafialignende organisationer, må det forventes at ville ske i formaf retsakter fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF) tredje del, afsnit V, kapitel 4 (retligt samarbejde istraffesager) eller kapitel 5 (politisamarbejde).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-forbeholdet”).Justitsministeriet kan i øvrigt om Danmarks deltagelse i Europol-samarbejdet henvise til ministeriets besvarelse af 13. februar 2014 afspørgsmål nr. 280 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.