Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Dato: 17. december 2013
Under henvisning til Folketingets Retsudvalgs brev af 16. oktober 2013følger hermed social-, børne- og integrationsministerens endelige svarpå spørgsmål nr. 39 (REU alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønskefra Peter Skaarup (DF).
www.sm.dk
Sagsnr.2013 - 7644
Spørgsmål nr. 39:Er ministeren enig med formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye,når han foreslår at anlægge nogle sikrede institutioner ude i arresthusene,der kan huse unge kriminelle under 18 år? Det ville ifølge Kim Østerbyekunne bidrage til at løse de sikkerhedsmæssige problemer der er på de sik-rede institutioner i dag, jf. bl.a. de aktuelle forhold på institutionen Egely vedMiddelfart. Dermed vil man kunne give institutionernes pædagoger mulighedfor at koncentrere sig om det pædagogiske arbejde, frem for at skulle stå forat forvalte sikkerheden på institutionerne. Vil ministeren indhente bidrag frajustitsministeren, hvoraf det fremgår, om Kriminalforsorgen er parat til hurtigtat bidrage til et sådant udvidet samarbejde mellem fængselspersonale, derhar den sikkerhedsmæssige ekspertise, og institutionernes pædagoger omat drive de sikrede institutioner? (se artiklen ’Banderne har frit spil: narko ogvåben strømmer ind i topsikrede døgninstitutioner’, lagt påwww.denkorteavis.dk den 3.oktober 2013).
Svar:Jeg mener ikke, at børn og unge under 18 år skal behandles som kriminellevoksne i regi af kriminalforsorgen, da deres behov for særlig støtte og soci-alpædagogisk behandling varetages bedst i sociale institutioner for børn ogunge. Deter i den forbindelse vigtigt at iagttage Børnekonventionens be-stemmelser om, at et barn, der frihedsberøves,skal behandles på en måde,der tager hensyn til barnets aldersmæssige behov, jf. artikel 37(c).En sikret døgninstitution for børn og unge er, jf. § 19 i bekendtgørelse ommagtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, endøgninstitution, der omfatter mindst én sikret afdeling og eventuelt en ellerflere ikke sikrede afdelinger. Sikrede døgninstitutioner kan endvidere have
2
en eller flere særligt sikrede afdelinger, som modtager børn og unge i detilfælde, hvor anbringelse i en almindelig sikret afdeling ikke er tilstrækkelig.En sikret og særligt sikret afdeling er kendetegnet ved, at det er tilladt athave yderdøre og vinduer konstant aflåste, og der er endvidere mulighed forat aflåse værelser om natten på sikrede og særligt sikrede afdelinger, jf. §19, stk. 3, i bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, derer anbragt uden for hjemmet.Det er meget vigtigt, at sikkerheden på de sikrede døgninstitutioner er i or-den, så barnet eller den unge ikke rømmer fra institutionen. Først og frem-mest af hensyn til barnet eller den unge selv, så de f.eks. ikke gør skade påsig selv eller andre, men herudover også af hensyn til omverdenen.Sikrede institutioner og afdelinger skal godkendes af den kommune, hvori deer beliggende. Det er således også denne kommune, der skal føre det lø-bende driftsorienterede tilsyn med anbringelsesstedet, og som skal vurderesikkerheden m.v. Dette tilsyn har bl.a. fokus på personalets pædagogiskekompetencer og redskaber.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at opgaven med at godkende og føredriftsorienterede tilsyn med disse anbringelsessteder overgår til de kom-mende socialstilsyn som følge af ’Aftalen om det nye socialtilsyn’, som blevindgået i efteråret 2012 og træder i kraft 1. januar 2014.Endelig kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål nr. 34 (REU alm. del).Jeg har endvidere til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra ju-stitsministeren, der har oplyst følgende:”Arresthusene har i de senere år haft en høj kapacitetsudnyttelse. For-slaget om, at man i arresthusene tillige huser persongrupper uden forkriminalforsorgens ressortområde, er således problematisk allerede somfølge af den nuværende høje kapacitetsudnyttelse.Forslaget forstås såle-des, at man i givet fald skal lukke nogle arresthuse og etablere sikredeinstitutioner for unge i de lokaler, der tidligere har huset kriminalforsor-gens klientel.Hvis der i stedet med forslaget menes, at de unge i givet fald skal anbrin-ges i kriminalforsorgens arresthuse sammen med arresthusets øvrigeklientel, vil dette ud over de ovennævnte kapacitetsmæssige problemerkunne gøre det vanskeligt at efterleve Børnekonventionens bestemmel-ser om, at børn, der er berøvet friheden, skal holdes adskilt fra voksne,medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets tarv, jf. arti-kel 37 (c).
3
Direktoratet for Kriminalforsorgen har derudover oplyst, at uddannelsen tilfængselsbetjent er målrettet arbejdet i kriminalforsorgen, og at uddannel-sen har til formål at give fængselsbetjentene særlige kompetencer til brugfor varetagelsen af deres arbejde i kriminalforsorgen.Udover at fængselsbetjentene uddannes til at varetage sikkerhedsmæs-sige opgaver, bliver de således eksempelvis uddannet i behandling afsager i relation til de indsatte, f.eks. sager vedr. besøg, udgang, overfør-sel til anden institution, løsladelse m.v.Det vil efter direktoratets opfattelse være uhensigtsmæssigt, at fæng-selsbetjente med en uddannelse, der er målrettet arbejdet i kriminalfor-sorgen, skulle beskæftiges med sikkerhedsmæssige opgaver ved desikrede institutioner for unge. I den forbindelse bemærkes, at fængsels-betjentene ikke uddannes til at beskæftige sig med de regler, der gælderpå en sikret institution uden for kriminalforsorgens regi. Disse institutionerreguleres efter andre regelsæt, og straffuldbyrdelseslovens regler, her-under om magtanvendelse og visitation, som fængselsbetjentene uddan-nes i, finder ikke anvendelse på institutioner uden for kriminalforsorgen.”
Annette Vilhelmsen
/ Lise Stidsen Vandahl