REU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 379: MFU spm. om, hvilken mulighed politiet har i dag i forhold til at se en patientjournal, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Retsudvalg har den 23. december 2013 stillet følgende spørgs-mål nr. 379 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra (MFU) Liselott Blixt (DF).Spørgsmål nr. 379:Vil ministeren oplyse, hvilke muligheder politiet har i dag i forhold til at se enpatientjournal? Der henvises til artiklen ”Politiet skal have adgang til patient-journaler” af 19. december, bragt i Politiken.”Svar:Sundhedsloven indeholder ikke en bestemmelse, der er særskilt møntet påpolitiets adgang til helbredsoplysninger fra patientjournaler, hverken til brug forefterforskningen og opklaring af forbrydelser eller til brug for politiets og em-bedslægens overvejelser om retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion afen afdød.Derimod kan helbredsoplysninger fra patientjournaler efter gældende ret vide-regives til disse formål efter værdispringsreglen i sundhedslovens § 43, stk. 2,nr. 2, hvor videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af bl.a. enåbenbar almen interesse. Bestemmelsen forudsætter en konkret vurdering ihvert enkelt tilfælde og er kun relevant, hvor der ikke gælder en egentlig pligttil videregivelsen, fx på baggrund af en dommerkendelse. I givet fald kan vide-regivelsen ske efter § 43, stk. 2, nr. 1.Af forarbejderne til bestemmelsen (L15 forslag til lov om patienters retsstillingfremsat den 26. marts 1998, s. 38f.) fremgår, at en videregivelse efter § 43,stk. 2, nr. 2, bl.a. vil være berettiget - og altså ikke i strid med sundhedslovenstavshedspligt - såfremt der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet sommanddrab, seksualforbrydelser, grovere vold m.v., herunder vold mod børn.Det er uden betydning, om videregivelsen sker på politiets begæring eller deropstår spørgsmål om videregivelse til politiet på sundhedspersonens eget ini-tiativ, fx i forbindelse med overvejelser om at anmelde et strafbart forhold. §43, stk. 2, nr. 2, udgør således også hjemlen til, at sundhedspersoner kan fra-vige deres tavshedspligt og videregive helbredsoplysninger m.v. fra patient-journaler, når det er nødvendigt for politiets og embedslægens vurdering af,om retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion bør foretages, eller om etdødsfald må betragtes som naturligt. For så vidt angår strafbare forhold be-gået af patienter under ophold på et sygehus m.v. eller mistanke herom, kanvideregivelse (anmeldelse) også ske fx i anledning af tyveri, hærværk, besid-delse af euforiserende stoffer m.v.

§ 43, stk. 2, er en hjemmel til, at en sundhedsperson i visse situationer kan til-sidesætte sin tavshedspligt og i et afgrænset omfang efter en konkret vurde-ring kan videregive helbredsoplysninger m.v.Bestemmelserne indeholder derimod ikke i sig selv nogen pligt for sundheds-personen til at videregive helbredsoplysninger m.v., selvom videregivelsenville være hjemlet. Heller ikke til politiet eller anklagemyndigheden, uansethvor grov kriminalitet, der er tale om. Som modstykke hertil forudsættes ifølgeforarbejderne, at sundhedspersonen i alle tilfælde, hvor videregivelse er beret-tiget, foretager en konkret vurdering af, om videregivelse også bør finde sted. Idenne vurdering indgår navnlig karakteren af den begåede kriminalitet.Der kan således ikke på sygehuse m.v. etableres en praksis, hvorefter der al-drig eller kun undtagelsesvis videregives oplysninger til politi og anklagemyn-dighed.I disse situationer er politiet således henvist til at anvende retsplejelovens mu-ligheder for at indhente helbredsoplysninger, fx editionspålæg eller ransag-ning, hvis en sundhedsperson efter en konkret vurdering ikke ønsker at vide-regive helbredsoplysninger.Anvendes retsplejelovens muligheder, bliver sundhedspersonen forpligtet til atvideregive helbredsoplysninger i overensstemmelse med rettens beslutning. Igivet fald sker videregivelsen med hjemmel i § 43, stk. 2, nr. 1.