Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
20. december 2013PolitikontoretLasse Risager2013-0035-01991016085
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Q
fra Folketingets Retsudvalg
den 19. december 2013
Samrådsspørgsmål Q:
”Kan ministeren redegøre for, hvilke sager politiet har kendskab til, hvorkunstnere har fået dødstrusler på baggrund af deres ytringer og arbejde,herunder hvad ministeren kan oplyse de aktuelle dødstrusler mod kunst-nerne Firoozeh Bazrafkan og Yahya Hassen? Kan ministeren i den forbin-delse oplyse, om regeringen planlægger at tage initiativer til at sikrekunstneres sikkerhed og ytringsfrihed?”Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Merete Riisager (LA).
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
[Indledning]
1.
Tak for ordet.Det overordnede tema for samrådet er trusler mod kunstnere, som gørbrug af deres ytringsfrihed.
Kunstnere har en særlig plads i offentligheden. De har særlige evner til atudtrykke sig i billeder og fortællinger, der rammer os meget præcist og di-rekte og derfor har de en evne til at løfte hele den offentlige debat. Og detskal vi som samfund gå meget langt for at sikre.
Jeg vil godt starte med at understrege, at jeg selvfølgelig mener, at en-hver inden for lovens rammer skal kunne ytre sig. Ytringsfriheden er enhjørnesten i demokratiet.
Og regeringen tager klart afstand fra enhver adfærd, der udgør en trus-sel mod de fundamentale demokratiske principper, som vores samfundbygger på.
Nogle af disse sager handler jo nok også om, at der desværre er nogle fåpersoner her i landet, som ikke vil følge demokratiets spilleregler. Deter selvfølgelig ikke acceptabelt. Vi skal med alle midler bekæmpe anti-demokratiske og intolerante kræfter, som forsøger at skabe splittelse el-ler sprede had og utryghed. Alle har et medansvar for at værne om vo-res demokratiske samfund.
[Straffelovens regler]
2.
Inden jeg vender mig mod de konkrete spørgsmål, der er stillet mig,vil jeg lige kort ridse de relevante regler i straffeloven op.Efter straffelovens § 266 kan trusler straffes med bøde eller fængselindtil 2 år. Der skal for det første være tale om en trussel om at foretageen strafbar handling. For det andet skal det ske på en måde, som er eg-2
net til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv,helbred eller velfærd.
Derudover kan man selvfølgelig straffes, hvis man fører truslerne ud ilivet ved f.eks. at begå vold eller lignende. For såkaldt simpel vold kanman efter straffelovens § 244 straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Når straffen skal udmåles, skal det efter straffelovens § 81, nr. 7, indgåsom en skærpende omstændighed, hvis gerningen har baggrund i denforurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat.
Det strafferetlige værn er med andre ord på plads.
Jeg vil nu vende mig mod de konkrete spørgsmål i dagens samråd. Jeger for det første blevet spurgt, hvilke sager politiet kender til, hvorkunstnere har fået dødstrusler på grund af deres ytringer og arbejde ogfor det andet, hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre kunstneresikkerhed og ytringsfrihed.
[Generelt om oplysningerne fra Rigspolitiet]
3.
For at kunne svare på spørgsmålet om, hvilke konkrete sager politietkender til, har jeg bedt Rigspolitiet om en udtalelse.Det er ikke Rigspolitiets vurdering, at der er mange sager om truslermod kunstnere.
Rigspolitiet har oplyst, at de ikke ligger inde med en sikker opgørelseover antallet af sager om trusler mod kunstnere.
Trusler mod kunstnere bliver nemlig oprettet under samme journalkodesom trusler mod alle mulige andre personer.
3
De sager om trusler mod kunstnere, som jeg har fået oplysninger om fraRigspolitiet, er derfor dem, som de enkelte politikredse har kunnet iden-tificere ud fra deres hukommelse.
[Sager om Firoozeh Bazrafkan og Yahya Hassan]
4.
Hvilke sager er det så, politiet har kendskab til?Hvis jeg skal starte med de to kunstnere, som er nævnt ved navn ispørgsmålet, så kan jeg bekræfte, at politiet har behandlet en række sa-ger om trusler mod Firoozeh Bazrafkan.
Og jeg kan også bekræfte, at politiet har behandlet sager om både voldog trusler mod Yahya Hassan.
Som det er fremgået af medierne, blev den tiltalte i en sag om et over-fald på Yahya Hassan på Københavns Hovedbanegård i november i år isidste uge idømt 5 måneders fængsel i byretten. Ved strafudmålingenblev det lagt til grund, at overfaldet var motiveret af Yahya Hassans yt-ringer i samfundsdebatten i forbindelse med udgivelsen af hans digt-samling.
Jeg skal understrege, at dommen ikke er endelig, da den tiltalte har an-ket.
Flere af sagerne vedrørende Yahya Hassan er endnu ikke afsluttet.
Og det siger sig selv, at jeg ikke kan sidde her i et åbent samråd ogfremlægge mere detaljerede oplysninger fra konkrete straffesager, udover hvad der er gengivet i medierne.
Det håber jeg, at udvalget og spørgeren har forståelse for.
4
Hvis udvalget eller spørgeren ønsker mere detaljerede oplysninger omkonkrete sager, vil jeg i stedet foreslå, at der stilles spørgsmål til skrift-lig besvarelse, hvor jeg om nødvendigt vil kunne afgive svar i fortroligform.
[Sager om andre kunstnere]
5.
Der har også været sager om trusler mod andre kunstnere end Firoo-zeh Bazrafkan og Yahya Hassan.Ud fra det, som Rigspolitiet har oplyst, har der inden for de seneste parår været tale om en håndfuld:
Tre sager vedrørende to af Muhammed-tegnerne, én sag vedrørende enkomiker og en sidste sag vedrørende en anden kunstner.
[Det overordnede billede: Ikke mange sager]
6.
Overordnet tyder det altså på, at der – heldigvis – ikke er tale om etstort antal sager, hvor kunstnere bliver truet på grund af deres kunstne-riske arbejde. Jeg kan tilføje, at Kulturministeriet har oplyst, at de alenehar kendskab til de få sager, som har været omtalt i medierne.Men der kan selvfølgelig være sager, som ikke kommer til politietskendskab.
[Planlægger regeringen at tage initiativer?]
7.
Så meget til den første del af spørgsmålet om de konkrete sager, hvorkunstnere er blevet truet.Det næste, jeg er blevet spurgt om, er som nævnt, om regeringen plan-lægger at tage initiativer til at sikre kunstneres sikkerhed og ytringsfri-hed.
5
Jeg vil gerne igen understrege, at regeringen selvfølgelig er af den klareopfattelse, at ytringsfriheden, uanset hvem den udøves af, er central ivores samfund. Kunstnere skal kunne ytre sig og ikke føle sig tvungettil selvcensur.
Og vi føler faktisk et globalt ansvar for at støtte op om ytringsfriheden.Det er bl.a. derfor, at Kulturministeriet økonomisk støtter den såkaldteFribyordning. Ordningen giver mulighed for, at politisk forfulgte uden-landske forfattere og satiretegnere kan få ophold i en dansk kommune ien 2-årig periode.
8.
I forhold til situationen herhjemme så handler en del af den her pro-blemstilling – som jeg nævnte i starten af min tale – helt overordnet ommanglende respekt for demokratiets spilleregler.Nogle af angrebene påytringsfriheden har jo rod i ekstremistiske holdninger.Og når det gælder bekæmpelse af ekstremisme, så er det regeringensopfattelse, at der både er behov for en aktiv forebyggende indsats og foren effektiv retshåndhævelse.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet har som bekendt ressortan-svaret for den tidlige, forebyggende indsats mod ekstremisme, mens Ju-stitsministeriet bl.a. har ansvaret for, at der skrides ind med effektivretshåndhævelse.
Jeg vil ikke gå i detaljer med de mange forskellige tiltag på Social-,Børne- og Integrationsministeriets område, men jeg kan dog overordnetnævne, at der bl.a. er igangsat en kortlægning af de antidemokratiske ogekstremistiske miljøer i Danmark.
Som andre eksempler på den tidlige, forebyggende indsats kan nævnesundervisning af SSP-medarbejdere, så de bedre kan opdage og håndtereekstremisme blandt unge.6
Den tidlige forebyggende indsats kan selvfølgelig ikke stå alene. Det ervigtigt, at der holdes skarpt øje med de ekstremistiske miljøer. Af sam-me grund udgør forebyggelse af voldelig ekstremisme en af de helt cen-trale arbejdsopgaver for PET.
9.
I forhold til den lovgivningsmæssige side af sagen er det min opfat-telse, at vi allerede har det nødvendige strafferetlige værn i forhold tilde konkrete tilfælde.Trusler kan – som jeg har været inde på – efter omstændighederne straf-fes med bøde eller fængsel indtil 2 år, og er der tale om såkaldt simpelvold, er strafferammen indtil 3 års fængsel.Og når straffen skal fastsættes, vil det i alle tilfælde være en skærpendeomstændighed, hvis det kan bevises, at det strafbare forhold har bag-grund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat.
10.
Samtidig er politiet og anklagemyndigheden meget opmærksommepå disse sagers særlige karakter, herunder om der er behov for særligetiltag af hensyn til kunstnerens sikkerhed.Hvis en kunstner skal deltage i et arrangement, og der vurderes at væreet behov for at yde den pågældende beskyttelse, så er det klart, at det eren opgave for politiet og efter omstændighederne efterretningstjenesten.
Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er min opfattelse, at poli-tiet skal gå endog meget langt i forhold til at beskytte kunstneres ad-gang til f.eks. at ytre sig i forsamlinger.
Og det gør politiet rent faktisk også. Det så vi et klart eksempel på fornylig i Vollsmose, hvor Yahya Hassan som bekendt deltog i et arran-
7
gement, som måtte gennemføres under meget massiv polititilstedevæ-relse.
[Afslutning]
11.
Så hvis jeg kort skal opsummere, så tager regeringen klart afstandfra trusler mod personer, der gør brug af deres ytringsfrihed.Samtidig er der heldigvis ikke noget, der tyder på, at der er tale om etudbredt problem herhjemme.
Men én trusselssag er selvsagt én sag for meget. Derfor er jeg også til-freds med, at politiet er særligt opmærksomme på disse sagers karakterog bl.a. vurderer, om der er behov for særlige tiltag af hensyn til denpågældende kunstners sikkerhed.
8
