PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Karen Hækkerup

Freja Sine Thorsboe

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes oplyse, om ministeren agter at sikre, at børn

over 12 år, som skal vidne i sager om seksuelt misbrug, får

mulighed for at blive videoafhørt i stedet for at blive afhørt i

retten. Herudover bedes ministeren oplyse, om ministeren vil

være indstillet på at bruge de fornødne midler på at sikre, at

ventetiden for retssager omhandlende seksuelle overgreb på

børn og unge forkortes. Der henvises til artiklen ”DF vil have

justitsministeren ind i retssager

om misbrugte børn”, bragt på

www.b.dk den 18. december 2013.”

Svar:

Retsplejelovens regler om såkaldt videoafhøring af børn findes i §§ 731

a, 745 e og 872. Videoafhøring indebærer, at barnet

–

i stedet for at afgive

forklaring umiddelbart for retten

–

afgiver forklaring til politiet, der opta-

ger forklaringen på video med henblik på forevisning af optagelsen under

hovedforhandlingen i straffesagen. Denne fremgangsmåde anvendes for at

skåne barnet og af hensyn til at opnå en så uforbeholden og detaljeret for-

klaring fra barnet som muligt.

De ovennævnte bestemmelser om videoafhøring af børn blev indsat i rets-

plejeloven ved lov nr. 228 af 2. april 2003, der bygger på betænkning nr.

1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn.

Anvendelse af videoafhøring af børn som bevis under hovedforhandlingen

udgør en fravigelse af det almindelige princip om, at bevisførelsen i straf-

fesager skal ske umiddelbart for den dømmende ret. Aldersgrænsen for

anvendelsen af videoafhøring blev derfor i sin tid fastsat til 12 år eller der-

under, dog således at særlige omstændigheder, herunder barnets udvikling

og psykiske tilstand, kan bevirke, at der foretages videoafhøring af også

ældre børn.

Kerneområdet for anvendelse af videoafhøringer er sager om seksuelle

overgreb mod børn, men der kan også være andre typer af sager, herunder

drabs- og voldssager, hvor der efter omstændighederne kan være et tilsva-

rende behov for, at vidneafhøringen af et barn optages på video og forevi-

ses som bevis under hovedforhandlingen.

Der henvises herved til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslag nr. L 117 (2002-03).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg er enig i, at det bør overvejes nærmere, om brugen af videoafhøring

af børn bør udvides, herunder ved at forhøje aldersgrænsen.

Spørgsmålet giver imidlertid anledning til nærmere overvejelser, herunder

afvejning af en række forskellige hensyn over for hinanden.

På den ene side skal der således tages højde for det føromtalte princip om

bevisumiddelbarhed, herunder af hensyn til den tiltalte i sagen. På den an-

den side bør der inden for det retssikkerhedsmæssigt forsvarlige også læg-

ges vægt på, at barnets afgivelse af forklaring sker på en sådan måde, at

barnet belastes mindst muligt. Endvidere må der lægges vægt på, at forkla-

ringen afgives på den måde, som giver de bedste muligheder for at opnå en

detaljeret og uforbeholden forklaring fra barnet. Forholdet til Danmarks in-

ternationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention, skal også overvejes.

Derfor har jeg bedt Strafferetsplejeudvalget

om at overveje, om brugen af

videoafhøring af børn bør udvides, og om i givet fald at udarbejde en model

for en sådan udvidelse. Jeg har endvidere anmodet udvalget om under alle

omstændigheder at udarbejde en model, der indebærer en forhøjelse af alders-

grænsen for anvendelse af videoafhøring af børn.

Med henblik på Strafferetsplejeudvalgets behandling af spørgsmålet om vi-

deoafhøring af børn vil der blive beskikket yderligere to ad hoc-medlemmer

af udvalget. Det drejer sig om et medlem udpeget efter indstilling fra Dansk

Psykolog Forening og et medlem udpeget efter indstilling fra Foreningen af

Speciallæger.

Jeg vedlægger Strafferetsplejeudvalgets kommissorium.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om sagsbe-

handlingstiden i sager om seksuelle overgreb mod børn og unge indhentet

en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Det skal indledningsvis bemærkes, at der er en meget stor

variation i grovheden af sager om seksuelt misbrug af børn un-

der 15 år (i dag overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, eller

§ 222). Sagerne varierer således i princippet lige fra en 15-

årigs seksuelle forhold til en 14-årig kæreste til voksne perso-

ners længerevarende og meget grove misbrug af mindre børn.

Sagernes omstændigheder vil tilsvarende være meget forskelli-

ge afhængig af f.eks. misbrugets karakter og varighed, antallet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af overgreb, forurettedes alder, antallet af forurettede, eventuel

anvendelse af tvang mv. Den tid, der eksempelvis bruges på at

efterforske sagerne og dermed også den samlede sagsbehand-

lingstid, vil på denne baggrund kunne variere meget fra sag til

sag.

Jeg skal i øvrigt understrege, at politiet og anklagemyndighe-

den er meget opmærksom på sagsbehandlingstiden i sager om

muligt seksuelt misbrug af børn under 15 år, jf. også retspleje-

lovens § 96, stk. 2, hvorefter enhver sag skal fremmes med den

hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet data-

udtræk i politiets sagsstyringssystem (POLSAS), der viser den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager om seksuelle over-

greb mod børn under 15 år (overtrædelse af den tidligere gæl-

dende bestemmelse i straffelovens § 222) for årene 2010, 2011

og 2012.

På baggrund af dataudtrækkene fra POLSAS kan det oplyses,

at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra det tidspunkt,

hvor politiet modtager en anmeldelse om seksuelt misbrug af

et barn under 15 år, indtil der bliver truffet en afgørelse ved

domstolene i form af en frifindende eller fældende dom for pe-

rioden 2010-2012, er 382 dage.

Hvis sagsbehandlingstiden opgøres som den tid, hvor sagen er

under behandling hos politiet og anklagemyndigheden, det vil

sige fra anmeldelse til anklagemyndigheden har rejst tiltale i

sagen, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for perioden

på 176 dage.

Nogle sager om seksuelle overgreb mod børn under 15 år afgø-

res endeligt af anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden

kan således træffe afgørelse om, at sagen skal afgøres med et

tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, eller om at påtale skal

opgives efter retsplejelovens § 721.

Tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722 kan f.eks. blive med-

delt i sager om en ung persons fuldt ud frivillige og jævnbyrdi-

ge seksuelle forhold til en 14-årig. Afgørelse om at opgive på-

tale efter retsplejelovens § 721 vil f.eks. blive truffet i sager,

hvor anklagemyndigheden finder, at der ikke er det fornødne

bevis for, at en person vil blive fundet skyldig ved domstolene.

På baggrund af dataudtrækkene fra POLSAS kan det oplyses,

at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til

sagen er endelig afgjort i de sager, der sluttes med tiltalefrafald

eller påtaleopgivelse, for perioden 2010-2012 er på 194 dage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De ovennævnte tal er dynamiske data, der kan ændre sig over

tid, idet der efterfølgende kan foretages rettelser på grund af

indtastningsfejl, forsinkede opdateringer og nye afgørelser

mv.”

Jeg kan i forlængelse heraf nævne, at der med henblik på at styrke det

tværgående samarbejde på straffesagsområdet i 2013 blev etableret et fæl-

les toplederforum med deltagelse af rigspolitichefen, direktøren for krimi-

nalforsorgen, rigsadvokaten, direktøren for Domstolsstyrelsen (som obser-

vatør) og Justitsministeriets departementschef. Med toplederforum er der

iværksat initiativer, der skal medvirke til at sikre en velfungerende og ef-

fektiv straffesagskæde, herunder et projekt, der har til formål at forbedre

den digitale udveksling mellem de relevante myndigheder.

Det er i øvrigt min klare opfattelse, at samtlige relevante myndigheder på

Justitsministeriets område har et stærkt fokus på straffesagsbehandlingen,

herunder på, at straffesager behandles med den fornødne hurtighed. Det

gælder således

–

som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse

–

politiet og

anklagemyndigheden, men også domstolene og kriminalforsorgen.

Som justitsminister er jeg selvfølgelig meget optaget af, at sagsbehand-

lingstiderne på straffesagsområdet er så korte som muligt. Det gælder ikke

mindst i sager om seksuelle overgreb på børn.

Jeg vil derfor på et kommende møde i Justitsministeriets koncernledelse

tage spørgsmålet op og bede de relevante myndigheder om løbende at væ-

re opmærksomme på, om der er behov for yderligere tiltag på området.