Spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oplyse, om ministeren agter at sikre, at børnover 12 år, som skal vidne i sager om seksuelt misbrug, fårmulighed for at blive videoafhørt i stedet for at blive afhørt iretten. Herudover bedes ministeren oplyse, om ministeren vilvære indstillet på at bruge de fornødne midler på at sikre, atventetiden for retssager omhandlende seksuelle overgreb påbørn og unge forkortes. Der henvises til artiklen ”DF vil havejustitsministeren ind i retssager om misbrugte børn”, bragt påwww.b.dk den 18. december 2013.”

Svar:

1.

Retsplejelovens regler om såkaldt videoafhøring af børn findes i §§ 731a, 745 e og 872. Videoafhøring indebærer, at barnet – i stedet for at afgiveforklaring umiddelbart for retten – afgiver forklaring til politiet, der opta-ger forklaringen på video med henblik på forevisning af optagelsen underhovedforhandlingen i straffesagen. Denne fremgangsmåde anvendes for atskåne barnet og af hensyn til at opnå en så uforbeholden og detaljeret for-klaring fra barnet som muligt.De ovennævnte bestemmelser om videoafhøring af børn blev indsat i rets-plejeloven ved lov nr. 228 af 2. april 2003, der bygger på betænkning nr.1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn.Anvendelse af videoafhøring af børn som bevis under hovedforhandlingenudgør en fravigelse af det almindelige princip om, at bevisførelsen i straf-fesager skal ske umiddelbart for den dømmende ret. Aldersgrænsen foranvendelsen af videoafhøring blev derfor i sin tid fastsat til 12 år eller der-under, dog således at særlige omstændigheder, herunder barnets udviklingog psykiske tilstand, kan bevirke, at der foretages videoafhøring af ogsåældre børn.Kerneområdet for anvendelse af videoafhøringer er sager om seksuelleovergreb mod børn, men der kan også være andre typer af sager, herunderdrabs- og voldssager, hvor der efter omstændighederne kan være et tilsva-rende behov for, at vidneafhøringen af et barn optages på video og forevi-ses som bevis under hovedforhandlingen.Der henvises herved til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovfors-lag nr. L 117 (2002-03).2

2.

Jeg er enig i, at det bør overvejes nærmere, om brugen af videoafhøringaf børn bør udvides, herunder ved at forhøje aldersgrænsen.Spørgsmålet giver imidlertid anledning til nærmere overvejelser, herunderafvejning af en række forskellige hensyn over for hinanden.På den ene side skal der således tages højde for det føromtalte princip ombevisumiddelbarhed, herunder af hensyn til den tiltalte i sagen. På den an-den side bør der inden for det retssikkerhedsmæssigt forsvarlige også læg-ges vægt på, at barnets afgivelse af forklaring sker på en sådan måde, atbarnet belastes mindst muligt. Endvidere må der lægges vægt på, at forkla-ringen afgives på den måde, som giver de bedste muligheder for at opnå endetaljeret og uforbeholden forklaring fra barnet. Forholdet til Danmarks in-ternationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention, skal også overvejes.Derfor har jeg bedt Strafferetsplejeudvalgetom at overveje, om brugen afvideoafhøring af børn bør udvides, og om i givet fald at udarbejde en modelfor en sådan udvidelse. Jeg har endvidere anmodet udvalget om under alleomstændigheder at udarbejde en model, der indebærer en forhøjelse af alders-grænsen for anvendelse af videoafhøring af børn.Med henblik på Strafferetsplejeudvalgets behandling af spørgsmålet om vi-deoafhøring af børn vil der blive beskikket yderligere to ad hoc-medlemmeraf udvalget. Det drejer sig om et medlem udpeget efter indstilling fra DanskPsykolog Forening og et medlem udpeget efter indstilling fra Foreningen afSpeciallæger.Jeg vedlægger Strafferetsplejeudvalgets kommissorium.

3.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om sagsbe-handlingstiden i sager om seksuelle overgreb mod børn og unge indhenteten udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”1. Det skal indledningsvis bemærkes, at der er en meget storvariation i grovheden af sager om seksuelt misbrug af børn un-der 15 år (i dag overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, eller§ 222). Sagerne varierer således i princippet lige fra en 15-årigs seksuelle forhold til en 14-årig kæreste til voksne perso-ners længerevarende og meget grove misbrug af mindre børn.Sagernes omstændigheder vil tilsvarende være meget forskelli-ge afhængig af f.eks. misbrugets karakter og varighed, antallet3

af overgreb, forurettedes alder, antallet af forurettede, eventuelanvendelse af tvang mv. Den tid, der eksempelvis bruges på atefterforske sagerne og dermed også den samlede sagsbehand-lingstid, vil på denne baggrund kunne variere meget fra sag tilsag.Jeg skal i øvrigt understrege, at politiet og anklagemyndighe-den er meget opmærksom på sagsbehandlingstiden i sager ommuligt seksuelt misbrug af børn under 15 år, jf. også retspleje-lovens § 96, stk. 2, hvorefter enhver sag skal fremmes med denhurtighed, som sagens beskaffenhed tillader.

2.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet data-udtræk i politiets sagsstyringssystem (POLSAS), der viser dengennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager om seksuelle over-greb mod børn under 15 år (overtrædelse af den tidligere gæl-dende bestemmelse i straffelovens § 222) for årene 2010, 2011og 2012.På baggrund af dataudtrækkene fra POLSAS kan det oplyses,at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra det tidspunkt,hvor politiet modtager en anmeldelse om seksuelt misbrug afet barn under 15 år, indtil der bliver truffet en afgørelse veddomstolene i form af en frifindende eller fældende dom for pe-rioden 2010-2012, er 449 dage.Hvis sagsbehandlingstiden opgøres som den tid, hvor sagen erunder behandling hos politiet og anklagemyndigheden, det vilsige fra anmeldelse til anklagemyndigheden har rejst tiltale isagen, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for periodenpå 223 dage.Nogle sager om seksuelle overgreb mod børn under 15 år afgø-res endeligt af anklagemyndigheden. Anklagemyndighedenkan således træffe afgørelse om, at sagen skal afgøres med ettiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, eller om at påtale skalopgives efter retsplejelovens § 721.Tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722 kan f.eks. blive med-delt i sager om en ung persons fuldt ud frivillige og jævnbyrdi-ge seksuelle forhold til en 14-årig. Afgørelse om at opgive på-tale efter retsplejelovens § 721 vil f.eks. blive truffet i sager,hvor anklagemyndigheden finder, at der ikke er det fornødnebevis for, at en person vil blive fundet skyldig ved domstolene.På baggrund af dataudtrækkene fra POLSAS kan det oplyses,at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse tilsagen er endelig afgjort i de sager, der sluttes med tiltalefrafaldeller påtaleopgivelse, for perioden 2010-2012 er på 198 dage.

De ovennævnte tal er dynamiske data, der kan ændre sig overtid, idet der efterfølgende kan foretages rettelser på grund afindtastningsfejl, forsinkede opdateringer og nye afgørelsermv.”

4.

Jeg kan i forlængelse heraf nævne, at der med henblik på at styrke dettværgående samarbejde på straffesagsområdet i 2013 blev etableret et fæl-les toplederforum med deltagelse af rigspolitichefen, direktøren for krimi-nalforsorgen, rigsadvokaten, direktøren for Domstolsstyrelsen (som obser-vatør) og Justitsministeriets departementschef. Med toplederforum er deriværksat initiativer, der skal medvirke til at sikre en velfungerende og ef-fektiv straffesagskæde, herunder et projekt, der har til formål at forbedreden digitale udveksling mellem de relevante myndigheder.Det er i øvrigt min klare opfattelse, at samtlige relevante myndigheder påJustitsministeriets område har et stærkt fokus på straffesagsbehandlingen,herunder på, at straffesager behandles med den fornødne hurtighed. Detgælder således – som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse – politiet oganklagemyndigheden, men også domstolene og kriminalforsorgen.Som justitsminister er jeg selvfølgelig meget optaget af, at sagsbehand-lingstiderne på straffesagsområdet er så korte som muligt. Det gælder ikkemindst i sager om seksuelle overgreb på børn.Jeg vil derfor på et kommende møde i Justitsministeriets koncernledelsetage spørgsmålet op og bede de relevante myndigheder om løbende at væ-re opmærksomme på, om der er behov for yderligere tiltag på området.