Spørgsmål nr. 34

Fyens Stiftstidende har kunnet fortælle, at politiet 46 gange har måttet rykkeud til institutionen Egely i Nr. Aaby, fordi personalet ikke selv må kropsvisite-rede unge ved mistanke om, at de har narkotika eller våben på sig. Vil mi-nisterenredegøre for om sager som denne får ministeren til at ville ændrereglerne,så personalet fremover har lov til at kropsvisitere de unge i sådannesituationer?Der er typisk blandt beboerne på en sådan institution tale omungemed grove kriminelle forhold bag sig, så er ministeren ikke enig i, at deansvarligefor institutionen har et udvidet behov for effektivt at kunne kontrol-leresådanne unge beboere, så de ikke har mulighed for at fortsætte en kri-minelløbebane under opholdet, herunder indsmugle narkotika og våben,hvilket ogsåkan være til stor skade for de øvrige beboere på institutionen?Er det efter ministerens mening en effektiv ordning i forhold til de unges ud-vikling og i forholdtil politiets ressourceforbrug, at politiet skal rykke ud hvergang personaletfinder mistanken tilstrækkelig begrundet til, at de finder be-hov for kropsvisitation?(se artiklen ’DF: Døgninstitutioner skal have lov atkropsvisitere unge’lagt på Fyens.dk den 3. oktober 2013).

påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre. Anbringel-sen kan endvidere ske, når det må fastslås, at det er absolut påkrævet, atder iværksættes et længerevarende pædagogisk behandlingsforløb.Indsatsen over for anbragte unge bør ske med respekt for den unges integri-tet, hvilket er særligt relevant i de tilfælde, hvor der kan være behov for etindgreb i den unges selvbestemmelsesret. Servicelovens regler om magtan-vendelse har derfor til formål at beskytte anbragte børn og unge mod over-greb og unødvendig magtanvendelse. Reglerne skal bl.a. også sikre, at or-dens- og sikkerhedsmæssige hensyn kan iagttages på de omfattede anbrin-gelsessteder, herunder de sikrede institutioner.I erkendelse af, at magtanvendelse kan være nødvendigt, er der i dag enrække indgrebsmuligheder i serviceloven, som kan anvendes af personaletpå anbringelsesstederne, herunder på de sikrede døgninstitutioner.På sikrede institutioner kan barnet eller den unges opholdsrum undersøges iforbindelse med anbringelsen, og der kan ligeledes foretages en undersø-gelse ved besøg og før og efter fravær fra afdelingen, jf. § 123 a, stk. 1.Herudover kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, træffebestemmelse om at foretage undersøgelse af barnets eller den unges per-son eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barneteller den unge er i besiddelse af effekter, hvor besiddelsen medfører, atordensbestemmelser ikke kan overholdes eller sikkerhedshensyn ikke kaniagttages, jf. servicelovens § 123 a, stk. 2. I forbindelse med undersøgelsenaf barnets person må der alene foretages klap uden på tøjet og foretagesundersøgelse af lommer og sko. Dog kan barnet eller den unge blive bedtom at tage sit overtøj, hue og sko af.Det er ifølge magtanvendelsesbekendtgørelsens § 41 kommunalbestyrelseni den unges opholdskommune, der træffer afgørelse om anbringelse på ensærligt sikret afdeling, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. magtanvendel-sesbekendtgørelsens § 40. Det må således bero på en konkret vurdering,om den unge skal anbringes på en sikret institution og herunder om instituti-onen kan imødekomme den unges behov for støtte, jf. servicelovens §68b.Unge, som anbringes på en sikret institution eller afdeling efter service-loven har således ofte et særligt behov for socialpædagogisk støtte og be-handling. Det er derfor afgørende, at personalet på den pågældende institu-tion besidder relevante pædagogiske kompetencer og redskaber, som un-derstøtter den unges behov for hjælp og udvikling.Der eksisterer i dagen række udfordringer i forhold til, hvordan man kanafbalancere hensynet til anbragte unges oplevelse af, at der foretagesgrænseoverskridende foranstaltninger, med hensynet til de ansvarlige insti-tutioners legitime interesse i at foretagesådanne foranstaltninger. Det erf.eks. tilfældet i situationer, hvor unge er i besiddelse af euforiserende stoffer

eller genstande,derkan bruges som våben. Problemstillingen omfatter blandtandet en række praktiske hensyn på institutionen, herunder de tilfælde, hvordet kan virke unødigt omstændeligt at skulle tilkalde politiet, når der er enmistanke om et forsøg på indsmugling af stoffer eller våben. Tilkaldelse afpolitiet kan imidlertid være nødvendig af hensyn til den unge selv, de andreunge på stedet eller personalets sikkerhed og må altid afhænge af en kon-kret vurdering.Spørgsmålet om kropsvisitation omfatter en række forskellige dilemmaer afbåde juridisk, socialfaglig og etisk karakter, hvilketnødvendiggør en grundigbehandling, inden der eventuelt iværksættes nye tiltag. Spørgsmåletvil der-for indgå i regeringens magtanvendelsesudvalg, som bl.a. har fået til opgaveat beskrive udfordringerne i relation til brug af magt. Udvalget vil såledesbl.a. skulle vurdere de udfordringer, som eksisterer i forhold til den særligegruppe af kriminelle unge.Magtanvendelsesudvalget udarbejder en betænkning inden udgangen af2014, som jeg ser meget frem til at gennemgå. Da der som nævnt er tale omet meget komplekst område, vil jeg afvente udvalgets konklusioner og anbe-falinger, inden jeg vurderer behovet for nye tiltag på området.

Departementet

Under henvisning til Folketingets Retsudvalgs brev af 16. oktober 2013

følger hermed social-, børne- og integrationsministerens endelige svar

på spørgsmål nr. 34 (REU alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Spørgsmål nr. 34

Svar: