Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1374039_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2014
Politikontoret
Inge Birgitte Møberg
2013-0030-1853
1010218
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 333 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. december 2013.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Karen Hækkerup
/
Anne Berg Mansfeld-Giese
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 333 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det er muligt og øn-
skeligt at undtage asylcentre i Danmark fra retsplejelovens be-
stemmelser om ransagning af bygninger, lokaler og biler samt
personlig visitation af beboere eller øvrige personer på områ-
det, med det formål at gøre det let for politiet at ransage og vi-
sitere for stjålne genstande og narkotika uden nødvendigvis at
have en konkret personmistanke eller en nøjagtig position på
eftersøgte genstande og/eller narkotika.”
Svar:
1.
Politiet kan som led i efterforskningen af et strafbart forhold foretage
legemsindgreb og ransagning efter de nærmere regler herom i retsplejelo-
vens kapitel 72 og 73.
Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at der ønskes tilvejebragt
mulighed for, at politiet kan foretage ransagning og visitation af personer,
der opholder sig i asylcentre, med henblik på at søge efter stjålne genstan-
de og narkotika, uden at retsplejelovens almindelige materielle (indholds-
mæssige) og formelle (proceduremæssige) betingelser skal være opfyldt.
2.
Det følger af grundlovens § 72, at boligen er ukrænkelig, og at husun-
dersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt
brud på post- og telegrafhemmeligheden, hvor ingen anden lov hjemler en
særegen undtagelse, alene må ske efter en retskendelse.
Udgangspunktet efter grundloven er således, at ransagning af en persons
bolig mv. kun kan ske efter en forudgående retskendelse. Dette udgangs-
punkt kan dog fraviges ved en lovhjemlet undtagelse.
3.
Selv om et krav om en forudgående retskendelse ved ransagning af en
persons bolig mv. således kan fraviges ved lov, vil en sådan lov skulle op-
fylde kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)
artikel 8 om retten til respekt for familie- og privatliv. Bestemmelsen stil-
ler visse materielle betingelser for at foretage ransagning og visitation af
personer med det formål at bekæmpe kriminalitet.
Det følger således af EMRK artikel 8, stk. 1, at enhver har ret til respekt
for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Efter EMRK
artikel 8, stk. 2, må et indgreb i disse rettigheder alene ske, hvis indgrebet
har hjemmel i lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter Menneskerettighedsdomstolens faste praksis indebærer kravet om, at
indgrebet skal “have hjemmel i lov” bl.a., at loven både skal være tilgæn-
gelig og forudsigelig, hvilket bl.a. indebærer, at loven skal være formuleret
med tilstrækkelig præcision, så den enkelte borger har et reelt værn mod
vilkårlighed.
Sagen
Gillan og Quinton mod Storbritannien,
Menneskerettighedsdomsto-
lens dom af 12. januar 2010, vedrørte engelske regler, hvorefter politiet
kunne beslutte at fastlægge visitationszoner, hvis politiet fandt, at dette
ville være hensigtsmæssigt for at forebygge terrorhandlinger. Inden for
disse zoner kunne den enkelte politibetjent standse og visitere enhver per-
son uden noget krav om konkret mistanke. Domstolen lagde i den forbin-
delse bl.a. vægt på, at den meget bredt formulerede diskretionære beføjelse
for den enkelte betjent medførte en klar risiko for vilkårlig anvendelse af
adgangen til at foretage visitation. Domstolen fandt, at en sådan meget
bred formulering gør det svært, hvis ikke umuligt, for en person at bevise,
at myndighederne har overskredet deres beføjelser. Domstolen fandt, at
hverken politiets beføjelse til at fastlægge visitationszoner eller politiets
adgang til at foretage de konkrete visitationer inden for visitationszonen
indeholdt tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier imod et misbrug, og de var
derfor uforenelige med EMRK artikel 8.
Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at det vil rejse alvorlige
spørgsmål i forhold til EMRK, hvis der etableres en ordning, der indebæ-
rer, at asylcentre i Danmark undtages fra retsplejelovens bestemmelser om
legemsindgreb og ransagning.
3