Spørgsmål nr. 305 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes anslå merudgifterne ved at nedsætte denkriminelle lavalder til 12 år og samtidig oprette særlige ung-domsdomstole for aldersgruppen 12-18 år og særlige instituti-oner for denne gruppe, hvor de kan afsone og tage en uddan-nelse og hvor der også er ansat politibetjente som supplementtil det pædagogiske personale, hvis der er tale om henholdsvisto ungdomsdomstole, en i Østdanmark og en i Vestdanmark ogto særlige institutioner for denne aldersgruppe også i hver sinlandsdel?”

Svar:

1. De opgørelser, som Justitsministeriets Forskningskontor tidligere harudarbejdet, viser, at i 2011, hvor den kriminelle lavalder var 14 år, blev deri løbet af 2011 givet i alt 1107 fældende strafferetlige afgørelser til perso-ner, der på gerningstidspunktet var 14 år.Vurderet på baggrund af det årlige antal ’mistanker’ mod børn under denkriminelle lavalder må det antages, at der – såfremt den kriminelle lavaldervar sat til 12 år – ville være givet knap halvt så mange sanktioner til 13-årige og ca. en femtedel så mange til 12-årige. Det vil sige, at der – i for-hold til forholdene i 2011 – må forventes at ville blive givet i alt 1800-1900 sanktioner årligt til børn under 15 år. Heraf ville omkring 40 sanktio-ner være ubetingede straffe eller ungdomssanktioner, mens 330-340 villevære betingede domme. Bøder ville udgøre den største gruppe med over1300 årlige sanktioner. Øvrige sanktioner er advarsler og tiltalefrafald.2. Justitsministeriet har til brug for de ønskede beregninger indhentet udta-lelser fra Domstolsstyrelsen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integrationog Sociale Forhold, Rigspolitiet og Rigsadvokaten.Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:”Af det sammen med anmodningen fremsendte materiale fraJustitsministeriets Forskningskontor fremgår, at det skønnes, atder med en nedsættelse af den kriminelle lavalder fra 15 år til12 år vil blive idømt ca. 1.800-1.900 sanktioner pr. år i forholdtil gruppen af 12-15-årige. Justitsministeriet har efterfølgendepå Domstolsstyrelsens telefoniske forespørgsel oplyst, at dettetal ikke inkluderer sager, hvor der måtte ske frifindelse ellertilbagekaldelse af sagen fra anklagemyndighedens side.

Da der også skal tages højde for disse forhold, har styrelsen tilbrug for vurderingen af merudgifterne forbundet med en ned-sættelse af den kriminelle lavalder lagt til grund, at den årligestigning i antallet af sager ved byretterne vil være ca. 2.000 sa-ger. Størstedelen af disse sager må forventes at være bødesager(sager der behandles uden medvirken af domsmænd), men dermå også forventes at være tilståelsessager og sager, der skalbehandles under medvirken af domsmænd. Det må forventes,at en del af disse sager vil blive anket til landsretten. Henset tilkarakteren af sanktionerne vurderes det kun at være en mindredel, idet der dog vil være tale om de tungere sager af den sam-lede mængde på ca. 2.000 sager. Styrelsen lægger skønsmæs-sigt til grund, at alene yderligere ca. 100 sager pr. år vil skullebehandles af landsretterne som straffeankesager.På baggrund af et groft estimat af de gennemsnitlige udgifterved behandling af domsmandssager, tilståelsessager og sageruden domsmænd anslås den samlede årlige udgift ved behand-ling af et øget antal straffesager ved byretterne til ca. 4-5 mio.kr. Tilsvarende anslås udgiften til behandling af ankesager vedlandsretterne til ca. 1,5-2,5 mio. kr. I begge beregninger indgåret øvrig drift overhead på 30 pct. Samlet bliver merudgiftenforbundet med de ekstra sager som følge af nedsættelsen af denkriminelle lavalder på ca. 5,5-7,5 mio. kr.Det forudsættes i Retsudvalgets spørgsmål, at der etableres toungdomsdomstole, der skal behandle sager, hvor den tiltalte ermellem 12 og 18 år. Det fremgår ikke nærmere, hvordan så-danne ungdomsdomstole tænkes organiseret, og et skøn overmerudgifterne må således baseres på en række antagelser.Styrelsen vurderer bl.a. på baggrund af ovennævnte samt stati-stik om sager, hvor tiltalte er mellem 15 og 17 år, at der samletvil være ca. 7.000 sager årligt, som skal behandles ved en af deto ungdomsdomstole.Styrelsen lægger til grund, at de to ungdomsdomstole kan etab-leres i tilknytning til en af de eksisterende byretter henholdsvispå Sjælland og i Jylland. Derved bliver der ikke en merudgifttil opførelse af nye retsbygninger eller indretning af nyt leje-mål. Domstolenes løbende udgifter til husleje samt forbrugs-udgifter mv. forøges heller ikke. Endelig kommer der hellerikke ekstraudgifter til administrative medarbejdere. Hvis denneforudsætning ændres, vil der komme betydelige både direkteog indirekte merudgifter som følge af etableringen af to ung-domsdomstole i selvstændige bygninger. Det skal bemærkes,at det vil kræve mere detaljerede analyser at kortlægge, omungdomsdomstolene kan etableres inden for de nuværendebygningsmæssige rammer.

Nedsættelse af den kriminelle lavalder vil medføre et behov forefteruddannelse af dommere og andre domstolsjurister, fordibehandling af straffesager mod børn og helt unge menneskervil være et nyt område, hvor særlige forhold gør sig gældende.Ud fra et forsigtigt skøn kan udgifterne hertil anslås til 0,3 mio.kr. som engangsudgift og efterfølgende 0,15 mio. kr. årligt.Stigningen i antallet af straffesager ved domstolene vil desudenmedføre et øget træk på fri proces kontoen (lovbunden bevil-ling) og sagsgodtgørelseskontoen (anden bevilling). Ud fra op-lysninger om det aktuelle udgiftsniveau til fri proces mv. istraffesager (bistandsadvokater) vurderes det, at der vil væreen udgiftsstigning på ca. 1 mio. kr. Tilsvarende vurderes det udfra det nuværende udgiftsniveau for sagsgodtgørelser (doms-mænd, tolke mv.), at der vil være en udgiftsstigning til sags-godtgørelser på 2,5-3,0 mio. kr. Hertil kommer udgifter til for-svarerbistand, hvilke udgifter dog ligger uden for domstolenesbevilling.Samlet set kan den årlige merudgift forbundet med en nedsæt-telse af den kriminelle lavalder fra 15 år til 12 år samt etable-ringen af to ungdomsdomstole for domstolenes vedkommendeanslås til ca. 9-12 mio. kr. Merudgifterne forhøjes betydeligt,såfremt de to nye domstole ikke kan rummes inden for domsto-lenes eksisterende bygningsmasse. Som nævnt er der i forbin-delse med de ovennævnte skøn foretaget en række antagelser.Bl.a. som følge heraf er skønnene behæftet med en betydeligusikkerhed.”Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har op-lyst følgende:”For så vidt angår udgifterne til oprettelse af særlige institutio-ner for 12-18-årige, kan det oplyses, at Justitsministeriet harvurderet, at en sænkelse af den kriminelle lavalder til 12 år vilmedføre ca. 40 ubetingede straffe eller ungdomssanktionerekstra årligt. Ud fra oplysninger om kommunernes udgifter tilsikrede pladser i 2012 og Danske Regioners opgørelse over an-tallet og den gennemsnitlige varighed af ophold på sikrede in-stitutioner kan gennemsnitsprisen pr. ophold beregnes til ca.0,5 mio. kr. Udgiften til 40 ekstra ophold kan dermed med envis usikkerhed anslås til 20 mio. kr. årligt. Hertil kommer an-lægsudgifter til oprettelse af ekstra pladser eller nye institutio-ner, merudgifter til undervisning samt til ansættelse af betjentepå institutionerne.”Rigspolitiet har oplyst følgende:”Rigspolitiet kan i den anledning oplyse, at politiet allerede idag løser en lang række opgaver i forhold til behandling af sa-4

ger, der vedrører personer under den kriminelle lavalder. I dis-se sager rejses der imidlertid ikke en sigtelse.På baggrund af registreringer i politiets sagsstyringssystem,POLSAS, kan det oplyses, at politiet årligt behandler omkring3.000 sager mod personer under den kriminelle lavalder. Den-ne sagsbehandling sker inden for politiets nuværende økono-miske rammer.Erfaringen fra sænkningen af den kriminelle lavalder fra 15 til14 år viser imidlertid, at der bliver registreret flere sager, nåryderligere aldersgrupper inkluderes. Dette skal ses i lyset af, atmange af de overtrædelser, som unge under 15 år begår, ek-sempelvis overtrædelse af færdselsloven, på nuværende tids-punkt løses med en mundtlig påtale og/eller ved underretningaf forældre. Ved en sænkning af den kriminelle lavalder vildisse overtrædelser blive registreret med en anmeldelse og sig-telse. Dette vil medføre en øget sagsbehandling og dermedøgede udgifter til politiet.I forbindelse med implementeringen af aktivitetsbaseret øko-nomistyring i politiet, har det fra 2013 været muligt at foretageegentlige opgørelser af omkostningerne på de forskellige sags-områder. Med udgangspunkt i disse opgørelser og baseret påpolitiets erfaring fra sænkning af den kriminelle lavalder fra 15til 14 år viser Rigspolitiets beregninger, at politiet årligt kanforvente at skulle behandle omkring 2.400 flere sigtelser veden sænkelse af den kriminelle lavalder til 12 år. Dette vil svaretil en årlig merudgift for politiet til sagsbehandling på omkring24 mio. kr. Hertil kommer eventuelle udgifter i forbindelsemed tilretninger af politiets systemer.For så vidt angår de to særlige institutioner er det vanskeligtfor Rigspolitiet på det foreliggende grundlag at vurdere, hvormange politibetjente, der konkret skulle ansættes. Hvis detlægges til grund, at der skal ansættes f.eks. 4 politibetjente påhver institution vil dette samlet medføre merudgifter hos poli-tiet på ca. 5 mio. kr.”Rigsadvokaten har oplyst følgende:”Anklagemyndigheden varetager i dag ikke i nævneværdigtomfang opgaver med hensyn til de sager, som politiet behand-ler mod personer under 15 år. Ved en sænkelse af den krimi-nelle lavalder til 12 år vil anklagemyndigheden på sædvanligvis skulle varetage opgaver med hensyn til strafforfølgning isager, hvor personer på 12 år og derover sigtes for et strafbartforhold. Dette omfatter bl.a. stillingtagen til spørgsmål om til-talerejsning samt retsforfølgning af straffesager og legalitets-kontrol i den lokale anklagemyndighed i politikredsene. End-videre vil der i forbindelse med bl.a. behandling af ankesager5

og tilsyn med straffesagsbehandlingen i politikredsene væreopgaver, der skal løses af statsadvokaturerne og Rigsadvoka-ten.På baggrund af Rigspolitiets opgørelse af antallet af sager, deri dag behandles mod personer under 15 år, og Rigspolitietsskøn over, hvor mange yderligere sigtelser politiet forventer atskulle behandle ved en sænkelse af den kriminelle lavalder til12 år, kan Rigsadvokaten oplyse, at anklagemyndighedensmerudgifter til varetagelsen af sædvanlige opgaver med hensyntil strafforfølgning af sagerne mv. anslås at ville udgøre om-kring 18 mio. kr. Hertil kommer eventuelle udgifter til f.eks.uddannelse med hensyn til sagsbehandling og sanktionsfast-sættelse i sagerne, herunder i relation til de særlige institutio-ner, der er omtalt i spørgsmålet.”Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af lovforslaget (L164, folketingsåret 2009/10), hvor den kriminelle lavalder blev nedsat fra15 år til 14 år, at forslaget forventedes at have økonomiske konsekvenserfor kommuner og regioner på i alt 52,8 mio. kr. i 2010 og 26,4 mio. kr. år-ligt fra 2011 til oprettelse og drift af sikrede pladser, hvor unge kriminellekan anbringes i varetægt og til afsoning.3. For så vidt angår muligheden for at oprette særlige ungdomsdomstolefor aldersgruppen 12-18 år kan Justitsministeriet oplyse, at det i givet faldvil betyde et brud med helt grundlæggende danske retsprincipper.Udgangspunktet i den danske retstradition er, at alle retssager behandlesved de almindelige domstole, nemlig byretterne, landsretterne og Højeste-ret. Oprettelsen af særlige domstole er båret af helt særlige hensyn, og kunpå nogle ganske få områder har man fra lovgivers side besluttet at fravigedette udgangspunkt.De særlige domstole omfatter bl.a. Sø- og Handelsretten, Den SærligeKlageret, Arbejdsretten og Tinglysningsretten. Fælles for disse særligedomstole er, at deres kompetence er afgjort på baggrund af sagernes karak-ter og ikke på baggrund af parternes alder eller personlige omstændighederi øvrigt.Efter Justitsministeriets opfattelse foreligger der ikke sådanne særlige om-stændigheder, der kan begrunde oprettelsen af særlige domstole for alders-gruppen 12-18 år.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at regeringen kort tid efter sin til-træden fremsatte et lovforslag om (bl.a.) forhøjelse af den kriminelle lav-alder fra 14 år til 15 år.Det var dengang og er forsat regeringens grundlæggende synspunkt, at enperson kun bør kunne pålægges strafansvar fra den alder, hvor vedkom-mende i almindelighed kan antages at have opnået den fornødne modenhedtil, at det er forsvarligt at anvende strafferetlige sanktioner. Den nedsættel-se af den kriminelle lavalder, som blev gennemført i 2010, skete uden til-strækkelig saglig fundering, idet der ikke er holdepunkter for at antage, atkriminalitet kan forebygges og bekæmpes effektivt ved at behandle børnsom kriminelle voksne.Justitsministeriet kan endvidere i forhold til den kriminelle lavalder henvi-se til Ungdomskommissionens betænkning om indsatsen mod ungdoms-kriminalitet (betænkning nr. 1508/2009), hvor spørgsmålet er nærmere be-handlet. Kommissionen anfører bl.a. om spørgsmålet, at en tidligere ”ret-liggørelse” af børns kriminelle handlinger vil have flere betydelige ulem-per. Kommissionen peger i den forbindelse bl.a. på, at det vil medføre, atbørn tidligere stemples som kriminelle, hvilket en engelsk undersøgelsetyder på i sig selv øger risikoen for efterfølgende kriminalitet.Ungdomskommissionen peger også på, at de sociale myndigheder har enmeget bred vifte af redskaber til at gribe ind over for børn under den kri-minelle lavalder, der har behov for hjælp, herunder fordi de pågældendehar begået kriminalitet, og at de sociale myndigheder har mulighed for attræffe beslutning på et bredere grundlag, hvor andre hensyn kan inddragesi forhold til valg af den bedst passende foranstaltning.Ungdomskommissionens rapport indeholder endvidere et afsnit om Dan-marks internationale forpligtelser og internationale forhold i øvrigt (side662-665). Kommissionen konkluderer i den forbindelse, at en nedsættelseaf den kriminelle lavalder til et niveau under 14 år må forventes at blivemødt med meget stærk kritik fra FN’s Børnekomité, der har tilkendegivet,at et niveau under 12 år er internationalt uacceptabelt, og samtidig ind-trængende opfordret landene, der har tiltrådt Børnekonventionen, til atfastsætte eller opretholde en kriminel lavalder på 14-16 år.