REU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/11-13 fra Ida Secher vedr. politiets praksis vedr. anmeldelser for voldtægt, til justitsministeren

”Rigspolitiet skal indledningsvis understrege, at politiet tagersager om voldtægt meget alvorligt, og at sådanne sager under-gives en grundig sagsbehandling.Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at når politiet modta-ger en anmeldelse om voldtægt, foretages der som udgangs-punkt en kort indledende afhøring med henblik på at foretageeventuelle uopsættelige efterforskningsskridt i form af sporsik-ring mv. samt at afdække forurettedes behov i den konkrete si-tuation.Det vil under normale omstændigheder være det tjenestegø-rende politipersonale på anmeldelsestidspunktet, der foretagerdenne indledende afhøring.Der foreligger ikke noget fastsat krav om, at det kun er speci-aluddannet politipersonale, der kan optage anmeldelser omvoldtægt. Det tilstræbes imidlertid så vidt muligt, at efterfor-skere med erfaring inden for sagsområdet så tidligt som muligtinddrages i den konkrete efterforskning. Navnlig i weekendenog i nattetimerne kan anmeldelser om voldtægt dog også bliveoptaget af andet politipersonale, hvorefter den videre efter-forskning vil overgå til mere erfarne efterforskere med henblikpå videre efterforskning, herunder afhøring af forurettede mv.For så vidt angår navnlig den indledende efterforskning gælderi øvrigt de retningslinjer, der fremgår af Rigsadvokatens med-delelse nr. 8/2007 om vejledning, orientering og underretningaf forurettede i straffesager, udpegning af en kontaktperson forforurettede og vidner mv.Der er endvidere fokus på behandlingen af denne type sager ipolitiets uddannelser.Politiets grunduddannelse er således tilrettelagt på en måde,der sikrer, at de politistuderende opnår relevante kompetencer2

til at varetage en kompetent og professionel behandling af sa-ger om seksuelle krænkelser. De politistuderende undervisesbl.a. i at behandle anmeldelser fra mulige ofre for seksualfor-brydelser på en måde, der på én gang tilgodeser hensyn til em-pati, etik, retssikkerhed og retshåndhævelse.I uddannelsen indgår undervisere med videnskabeligt og ind-gående praktisk erfaring i behandlingen af sådanne sager.Det indgår endvidere som en del af uddannelsen, at de politi-studerende skal blive i stand til at give relevant vejledning afvoldtægtsofre, herunder i forhold til, hvilke samarbejdspartnereder – udover politiet – vil kunne yde vejledning og støtte til of-feret.Det bemærkes i den forbindelse, at Politiskolen i mange år harhaft – og fortsat har – et nært samarbejde med de centre ognetværk, som har kompetence til og ansvar for at beskytte ogbehandle ofre for seksuelle overgreb. De politistuderende bi-bringes herved også indblik i og forståelse for arbejdet med of-re for sådanne forbrydelser.Der er endvidere på efter- og videreuddannelsesområdet fokuspå behandlingen af sager om seksuelle krænkelser, herundersærligt i forhold til den efterforskningsmæssige indsats.Rigspolitiet kan afslutningsvis – vedrørende politiets frem-gangsmåde ved modtagelse af en anmeldelse om voldtægt – iøvrigt henvise til Rigspolitiets tidligere bidrag til brug for Ju-stitsministeriets besvarelse af 7. juli 2009 af spørgsmål nr. 415(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.”Rigsadvokaten har oplyst følgende:”I henvendelsen fra Ida Secher, der nævnes i spørgsmålet, erdet anført, at langt flere voldtægtssager bør komme for retten.Det følger af retsplejelovens § 96, stk. 1, at det er de offentligeanklageres opgave i forbindelse med politiet at forfølge for-brydelser. Anklagemyndigheden skal herved påse, at strafskyl-dige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ik-ke finder sted.Denne regel er et udtryk for objektivitetsprincippet, der er etgrundlæggende princip i strafferetsplejen, og som anses for enaf de vigtigste retssikkerhedsgarantier. Princippet gælder bl.a.,når anklagemyndigheden skal tage stilling til spørgsmålet omtiltale, og indebærer, at anklagemyndigheden er forpligtet til attage enhver omstændighed, der tyder på en mistænkts uskyld, i3

betragtning, samt ikke at rejse tiltale, medmindre anklagemyn-digheden skønner, at tiltalerejsning vil føre til domfældelse.Det ville således ikke være i overensstemmelse med objektivi-tetsprincippet, hvis anklagemyndigheden rejste tiltale i sager,hvor der var en sådan tvivl om beviserne, at der ikke var en ri-melig udsigt til domfældelse.Tiltale i voldtægtssager, hvor der ikke er en rimelig udsigt tildomfældelse, ville i øvrigt – udover den belastning, som detmedfører for den tiltalte – indebære en belastning for den foru-rettede, der skulle afgive vidneforklaring i retten, og som for-mentlig i de fleste tilfælde ville opleve en efterfølgende frifin-delse som en tilkendegivelse om, at hendes forklaring om detpasserede ikke var troværdig.Vurderingen af, om der er rimelig udsigt til domfældelse i ensag om voldtægt, beror på en helt konkret vurdering af samtli-ge sagens omstændigheder. Ud over en vurdering af både offe-rets og den sigtedes troværdighed vil elementer som genetiskespor, tekniske spor, spor efter vold, den tidsmæssige faktorsamt eventuelle vidneforklaringer om parternes adfærd før ogefter overgrebet være elementer, der kan indgå i vurderingen.På grund af voldtægtssagernes særlige karakter vil der dog i enrække tilfælde ikke være afgørende tekniske spor eller vidne-forklaringer, der kan belyse forholdet nærmere, og sagens af-gørelse vil derfor hovedsagelig bero på en vurdering af offeretsog den sigtedes forklaringer om det passerede. Dette indebæ-rer, at der vil kunne forekomme flere påtaleopgivelser og fri-findende domme end i andre straffesager, hvor der også fore-ligger forklaringer fra andre vidner udover offeret og/eller tek-niske beviser.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der i de voldtægtssager, derblev afgjort af domstolene i 2011 og 2012, skete domfældelse ica. 71 pct. af sagerne. Den gennemsnitlige domfældelsespro-cent for alle overtrædelse af straffeloven var ca. 88 pct. i 2011og 2012, og det bemærkes i den forbindelse, at der generelt ervariation i domfældelsesprocenten vedrørende de forskelligeforbrydelsestyper.Jeg vil i øvrigt understrege, at politiet og anklagemyndighedenhar stort fokus på sager om voldtægt, og der er – herunder i ly-set af det ovenfor anførte om domfældelsesprocenten – eftermin opfattelse ikke grundlag for en generel antagelse om, atanklagemyndigheden skulle være for forsigtig med at rejse til-tale i sager om voldtægt.Der henvises i øvrigt til mine tidligere udtalelser til brug forJustitsministeriets besvarelser af 9. april 2010 af spørgsmål nr.4

Spørgsmål nr. 250 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

Svar: