Spørgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvor meget straffen skærpes ipraksis, når det kommer til vold omfattet af straffelovens §244-246, som begås i forening, i forhold til hvis tilsvarendegerningsindhold begås af en enkelt gerningsmand? Vil ministe-ren med andre ord redegøre for strafniveauet i de voldssager,hvor der i dommen findes grundlag for at anvende bestemmel-sen i straffelovens § 81 om, at det i almindelighed skal indgåsom en skærpende omstændighed i strafudmålingen, at gernin-gen er begået i forening? Kan man i den forbindelse angive,hvor meget højere normalstraffen er, når forskellige typer afvold (forskellige typer af gerningsindhold) begås i forening,frem for af en enkelt gerningsmand?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”1. Den, der udøver vold mod eller på anden måde angriber enandens legeme, straffes efter straffelovens § 244. Har legems-angrebet været af særlig rå, brutal eller farlig karakter, eller erder tale om mishandling, henføres forholdet under straffelo-vens § 245. Har et legemsangreb omfattet af bl.a. straffelovens§ 245 været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorligefølger eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpen-de omstændigheder, er forholdet omfattet af straffelovens §246.I praksis spænder vold, der henføres til straffelovens §§ 244-246, fra simpel vold i form af et enkelt slag med flad hånd elleret skub uden personskade til alvorlig vold, f.eks. slag, herundermed redskaber, eller spark med personskade til følge, og til densærdeles alvorlige vold, der kan føre til, at forurettede bliverinvalideret eller afgår ved døden. Herudover varierer de om-stændigheder, hvorunder volden bliver begået. Volden kanf.eks. opstå i forbindelse med skænderi eller provokationermellem berusede personer, hvor det kan være mere eller min-dre tilfældigt, hvem der slår først, eller efter forudgåendehåndgemæng, men der kan også være tale om umotiveret voldmod et sagesløst offer og meget grove former for vold, f.eks.mishandling gennem længere tid af en person, der har vanske-ligt ved at sætte sig til modværge. De straffe, der udmåles afdomstolene i voldssager, varierer da også i praksis helt fradagbøder til meget lange fængselsstraffe.

Strafferammerne for vold efter straffelovens §§ 244-246 erhenholdsvis bøde eller fængsel indtil 3 år, fængsel indtil 6 årog fængsel indtil 10 år.Straffastsættelsen inden for de enkelte strafferammer sker ioverensstemmelse med almindelige strafudmålingsprincipper,hvilket efter straffelovens § 80 bl.a. indebærer, at der ved straf-fens fastsættelse skal lægges vægt på lovovertrædelsens grov-hed og på oplysninger om gerningsmanden.Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed skal der tageshensyn til den med lovovertrædelsen forbundne skade, fare ogkrænkelse samt til, hvad gerningsmanden indså eller burde ha-ve indset herom. Ved vurderingen af oplysninger om gernings-manden skal der tages hensyn til dennes almindelige personli-ge og sociale forhold, dennes forhold før og efter gerningensamt dennes bevæggrunde til gerningen.Herudover skal der ved straffens fastsættelse lægges vægt påde skærpende og formildende omstændigheder, som er angiveti straffelovens §§ 81 og 82, herunder f.eks. straffelovens § 81,nr. 2, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighedindgår som en skærpende omstændighed, at gerningen er ud-ført af flere i forening.Strafudmålingen i voldssager sker således – som i andre straf-fesager – efter en konkret vurdering af sagens samlede om-stændigheder. Voldens karakter tillægges stor vægt, men ogsåandre elementer tillægges vægt. Det drejer sig f.eks. om optak-ten til volden, herunder om parterne forud for volden har haftet skænderi, om forurettede har optrådt provokerende over forden tiltalte, forholdet i øvrigt mellem tiltalte og forurettede,forurettedes eventuelle skader og den tiltaltes personlige for-hold, herunder eventuelle tidligere straffe for vold.

2.

Rigsadvokaturen er ikke i besiddelse af statistisk materiale,der nærmere kan belyse strafniveauet i voldssager, hvor voldener begået af flere i forening. Rigsadvokaten har derfor til brugfor besvarelsen af spørgsmålet gennemgået trykt retspraksis ide senere år med henblik på at finde eksempler på domme,hvor volden er begået af flere personer i forening.Et eksempel på en sådan dom er Østre Landsrets dom gengiveti U 2007.333 Ø, hvor to tiltalte på henholdsvis 15 og 16 år blevfundet skyldige i vold ved bl.a. at have slået forurettede i an-sigtet med knyttet hånd, mens de optog episoden på mobiltele-fon (”happy slapping”). Byretten idømte de pågældende en be-tinget dom uden straffastsættelse, men anførte at man i skær-pende retning lagde vægt på, at der var tale om planlagt voldudøvet af flere i forening med det formål som underholdning atoptage episoden. I formildende retning lagde retten vægt på de3

tiltaltes gode personlige forhold og navnlig deres meget ungealder, samt på at forurettede kun led begrænset fysisk skade.Landsretten skærpede straffen til 40 dages betinget fængselunder henvisning til de samme omstændigheder.Et andet eksempel er Østre Landsrets dom gengivet i TfK2007.277 V, hvor to indsatte blev dømt for i forening at havebegået simpel vold mod en medindsat. Volden bestod af flereknytnæveslag i ansigtet og på kroppen. I byretten blev den enetiltalte (T1) straffet med fængsel i 3 måneder, mens den andentiltalte (T2) blev idømt 60 dages fængsel. Landsretten forhøje-de straffen for T1 til fængsel i 4 måneder med henvisning tilbl.a. straffelovens § 81, nr. 1 og 2, idet T1 var tidligere straffetfor vold, og volden blev begået af flere i forening. Da anke-meddelelsen vedrørende T2 ikke var forkyndt rettidigt, kunnestraffen for denne tiltalte ikke skærpes.Herudover kan nævnes Vestre Landsrets dom gengivet i TfK2013.703 V. Her blev to tiltalte i byretten idømt 3 månedersfængsel for vold og forsøg på ulovlig tvang begået i foreningmed tre andre. De pågældende opsøgte den forurettede i hanshjem og forsøgte ved at ruske, slå og sparke ham at tvinge hamtil at betale 1.800 kr., som han skulle have stjålet fra den ene afde tiltalte. Det blev anset for bevist, at de to tiltalte havde del-taget aktivt i voldsudøvelsen ved hver at have slået forurettede2 gange. Landsretten fandt, at de tiltalte under de foreliggendeomstændigheder, hvor de sammen med deres kammerater iforening opsøgte forurettede i dennes hjem og havde været tilstede under den samlede voldsudøvelse, var strafferetligt an-svarlige for den samlede vold. Landsretten forhøjede underhenvisning til, at volden og forsøget på ulovlig tvang var begå-et af fem i forening i forurettedes eget hjem, og at volden hav-de bestået i flere slag i hovedet og flere spark, straffen for detiltalte til fængsel i 4 måneder.

3.

Som anført i afsnit 1 fastsættes straffen i voldssager – som iandre straffesager – efter en konkret vurdering af sagens sam-lede omstændigheder, og der foreligger sjældent flere sager,hvor den udøvede vold og omstændighederne ved voldsud-øvelsen er helt identiske, ligesom der i hver enkelt voldssag of-te foreligger flere skærpende og/eller formildende omstændig-heder.Det er derfor ikke muligt nærmere at udtale sig om, med hvil-ken vægt det forhold, at volden er begået af flere i forening,indgår i strafudmålingen i skærpende retning.Det er imidlertid – baseret på mit generelle kendskab til rets-praksis på området – min vurdering, at det ved straffens fast-sættelse som det klare udgangspunkt indgår som en skærpende4