Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1309923_0001.png
1309923_0002.png
1309923_0003.png
1309923_0004.png
1309923_0005.png
1309923_0006.png
1309923_0007.png
1309923_0008.png
1309923_0009.png
1309923_0010.png
1309923_0011.png
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
27. november 2013FærdselskontoretAsger Weber2013-0035-0198941588

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål P

fra Folketingets Retsudvalg den 28. november 2013

Samrådsspørgsmål P:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor den alkolåsordning, der blevenstemmigt vedtaget i Folketinget i 2010, endnu ikke er implementeret.Hvad vil ministeren helt konkret gøre for langt om længe at sikre, at al-kolåsordningen bliver fuldt ud implementeret, og vil ministeren fast-lægge en konkret tidsramme for, hvornår implementeringen vil værefuldført?”Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

[Indledning]

1.

I regeringen har vi en vision om, at vi kan nå målsætningen i Færd-selssikkerhedskommissionens nyeste handlingsplan – at halvere antalletaf dræbte og tilskadekomne i trafikken frem mod 2020.Derfor må vi hele tiden være opmærksomme på at sætte hårdt og effek-tivt ind mod de personer, der kører rundt på vejene i påvirket tilstand.Og der skal ikke herske tvivl om, at regeringen ser med stor alvor påspirituskørsel.

2.

Regeringen er derfor lige nu ved at lægge sidste hånd på en rækkeinitiativer, der skal medføre en skærpet indsats mod spiritus- og narko-bilisme.Jeg forventer at være klar til at præsentere disse initiativer i næste uge,men kan overordnet sige, at der vil være tale om gennemtænkte initiati-ver, som især er målrettet dem, der igen og igen ikke kan lade bilen stå,når de har drukket.Men alt det forventer jeg at kunne sige meget mere om i næste uge.Og det er vist heller ikke rigtigt den fremadrettede indsats, som i dagoptager spørgeren.

3.

Samrådet handler jo om alkolåsordningen fra 2010. Og som jeg netophar offentliggjort, har regeringen besluttet, at alkolås-ordningen skalsættes i søen nu i den form, som er fastlagt i 2010-loven.Og jeg har selvfølgelig fuld forståelse for, at der er et stærkt politisk øn-ske om, at der snart bliver gjort noget ved den sag, hvilket dette samrådogså er udtryk for.

[Om ordningen]

2

4.

Og hvad er det så for en ordning, vi egentlig taler om?Det kan vist være nyttigt at genopfriske dette, da der jo bl.a. i medierneofte tales om, at ordningen stort set er en kopi af, hvad man har i Sveri-ge. Det ved alle os, der stemte for ordningen i 2010, jo godt, at det langtfra er.Et enigt Folketing vedtog i 2010 – på baggrund af forslag fra den davæ-rende VK-regering – de helt overordnede rammer for en alkolås-ordning, som skulle være et nyt element i indsatsen mod kørsel i spiri-tuspåvirket tilstand.Rammerne er helt grundlæggende, at man i forlængelse af en ubetingetfrakendelse af førerretten – som en form for tillægssanktion – blivermødt af et krav om, at retten til at generhverve førerretten udskydes iyderligere 2 år efter frakendelsestiden, medmindre man vælger at gåmed i alkolås-ordningen.Der er altså tale om en ordning, hvor den, der har kørt spirituskørsel, al-tid først skal opleve en længere periode, hvor vedkommende er frakendtførerretten ubetinget – og dermed er afskåret fra at kunne køre bil.

5.

Ordningen består som bekendt af to dele – en obligatorisk og en fri-villig del:Den obligatoriske ordning vil gælde for alle, der får en dom for groveretilfælde af spirituskørsel, som udløser en ubetinget frakendelse i 3 år el-ler mere.For disse spritbilister vil generhvervelse af førerretten efter udløbet afde 3 år være betinget af, at den pågældende i 2 år herefter skal køre meden alkolås i sin bil. Uden alkolåsen vil man derimod skulle vente imindst 5 år i alt, før man igen må køre bil.Den frivillige ordning vil gælde for de mindre grove tilfælde af spiri-tuskørsel, hvor en ubetinget frakendelse på 3 år kan forkortes til 2 år.3
For at dette kan ske, skal den pågældende efter de 2 år uden kørekortkøre med en alkolås i bilen i 2 år. Derudover skal personen lade sig un-dersøge for et eventuelt alkoholmisbrug. Og hvis et alkoholmisbrugkonstateres, skal vedkommende gå i behandling.
Det er med loven fra 2010 forudsat, at deltagelse i alkolåsordningenkræver, at man ejer eller på lignende måde har rådighed over et køretøj,som man så får alkolåskørekort til i alkolåsperioden. Ordningen er såle-des ikke umiddelbart tilgængelig for alle.
Det er i meget korte træk den model, som Folketinget har valgt. Jeg vilsenere komme ind på den svenske ordning, der som bekendt adskillersig væsentligt herfra.

[Vedtagelsen af alkolåsordningen]

6.

Er der så tale om, at Folketinget vedtog en fix og færdig ordning,som var lige til at sætte i søen?
Nej.
Det var jo bl.a. også derfor, at Folketinget besluttede, at det skulle væreop til justitsministeren at bestemme, hvornår ordningen skulle træde ikraft.
Da vi 2010 vedtog de overordnede rammer for en alkolås-ordning, vardet nemlig forudsat i loven, at ordningen først ville kunne sættes i kraft,når der var udstedt en række regler for, hvordan ordningen skulle fun-gere i praksis.
Der blev dengang ikke afsat penge til etableringen af de administrativerammer for ordningen, og det blev besluttet, at ordningen skulle værefuldt ud brugerfinansieret.4

7.

Af den grund bad Justitsministeriet efter lovens vedtagelse Rigspoli-tiet om at udarbejde et oplæg til, hvordan alkolåsordningen kan gen-nemføres administrativt, herunder at vurdere økonomien i ordningen.
Der er i den forbindelse ingen tvivl om, at det ikke var nogen helt letopgave, som vi lovgivere overlod til Rigspolitiet at finde en løsning på.
Og Rigspolitiet er i forbindelse med sit arbejde stødt på en række ud-fordringer, som der også har været en dialog med Justitsministeriet om.
Men her i efteråret har Rigspolitiet så orienteret Justitsministeriet om denærmere overvejelser med hensyn til indførelse af alkolås, herundernavnlig en vurdering af de økonomiske aspekter af ordningen.
Med Folketingets beslutning om den overordnede model for ordningenog kravet om fuld brugerfinansiering er det jo helt afgørende for en mu-lig implementering af reglerne, at økonomien er fuldstændig afdækket,herunder at størrelsen af brugerbetalingen er på plads.

[Den svenske ordning]

8.

Den svenske ordning bliver igen og igen fremhævet i debatten. Ogjeg må nok forstå det sådan, at synspunktet er, at vi jo bare kan gøresom i Sverige – ”hvor svært kan det være”…!
Så måske er det nyttigt kort at genopfriske vores fælles erindring omden svenske ordning, der jo var med til at inspirere til 2010-lovgivningen.
I Sverige har der således eksisteret en alkolåsordning, siden der i 1999startede en forsøgsordning med alkolåse.
5
Ordningen indebar oprindeligt, at en person, som skulle frakendes fø-rerretten ubetinget på grund af spirituskørsel, i stedet kunne ansøge omat få sin førerret gjort betinget af en installeret alkolås i 2 år. Herefterkunne deltageren få gengivet sin fulde førerret uden kontrollerende kø-reprøve mv.
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at den svenske ordningsåledes adskiller sig helt fundamentalt fra den danske, da den svenskeordning er etalternativtil ubetinget frakendelse. I den danske ordning,som den blev udformet i 2010, vil man derimod, som jeg nævnte tidli-gere, altid skulle starte med at undvære kørekortet i nogle år, før en al-kolås overhovedet bliver relevant.

9.

Den 1. januar 2012 blev den svenske forsøgsordning så gjort perma-nent.
For at gøre ordningen mere attraktiv omfatter den nu også motorcykler,og vilkårstiden er nu nedsat til kun 1 år, medmindre der er tale om groveller gentagen spirituskørsel eller alkoholafhængighed, hvor vilkårsti-den fortsat er 2 år.
Kravene til deltagerne er gjort lempeligere, så færre må forventes at for-lade ordningen undervejs, og frakendelsestiden er sat op for personer,der ikke er med i ordningen.
Rigspolitiet har oplyst, at det foreløbigt er ca. 33 procent af målgruppen– mod kun 11 procent i forsøgsordningen – der gør brug af ordningen.Den svenske ordning er altså helt anderledes end den danske – det ervigtigt at have for øje!

[Forløbet]

6

10.

Hvad er der så sket, siden alkolåsordningen blev vedtaget i 2010?
Der er gået mere end 3 år, siden de overordnede rammer for alkolåsord-ningen blev vedtaget.
Det er lang tid. Det medgiver jeg.
Når det er sagt, så tror jeg, at vi alle, da vi vedtog rammerne i 2010 godtvidste, at der ville være et betydeligt stykke vej fra denne overordnedebeslutning og til, at en fuld operativ ordning var ude i virkeligheden.
Ordningen forudsætter, at der skal fastsættes nærmere regler om bl.a.:
---
krav til alkolåsene,den løbende kontrol med alkolåsene,godkendelse af de værksteder, som skal installere og kontrollere al-kolåsen,
--
løbende kontrol med værkstederne oghvordan sagerne skal håndteres af de relevante myndigheder.

11.

Der er altså tale om en ganske kompleks ordning, som bl.a. involve-rer politi, kriminalforsorgen og kommuner samt private værksteder mv.,og som kræver en række ændringer af politiets it-systemer.
Det har i den forbindelse været en særlig udfordring for Rigspolitiet atforetage en vurdering af, hvilke økonomiske konsekvenser der er for-bundet med ordningen.
VK-regeringen fremlagde i sin tid ikke en færdig pakke for Folketinget,som der blot kunne sættes et prismærke på.
7
Tværtimod har det været nødvendigt først at se nærmere på, hvad pak-ken mere konkret skulle indeholde for at være brugbar til formålet. Ogførst herefter kunne der siges noget kvalificeret om prisen.
Da det samtidig er forudsat, at ordningen skal betales fuldt ud af denenkelte deltager, har det også været vigtigt at få afdækket, hvor mangeborgere der kan forventes at gøre brug af ordningen.
Og antallet af deltagere hænger jo uløseligt sammen med, hvor dyr ord-ningen bliver. Derfor har det selvfølgelig været nødvendigt at tænke sigekstra godt om.
Så måske er det ikke så underligt endda, at vi først nu er nået dertil,hvor vi er.

12.

Men nu har vi så fået Rigspolitiets vurdering af økonomien i ord-ningen og et skøn over det forventede antal deltagere i ordningen.
Og nu handler det om at se fremad og få sat alkolås-ordningen i søen ioverensstemmelse med intentionen i Folketinget i 2010.
Det er jo trods alt færdselssikkerheden, der bør være i centrum.

[Rigspolitiets analyse af økonomien]

13.

Rigspolitiets vurdering af økonomien i den kommende ordning er,at ordningen vil koste ca. 25 mio. kr. at etablere og derudover årligt ca.5 mio. kr. for politiet at administrere.
Rigspolitiet har desuden skønnet, at der må forventes 500-1.000 brugereaf ordningen årligt. Skønnet er bl.a. fremkommet ved at kigge på erfa-ringerne med antallet af deltagere i den svenske alkolåsordning – og
8
sammenholde dette med, hvor mange potentielle ”kunder i butikken”der vil være i Danmark.
Rigspolitiet har på den baggrund vurderet, at prisen for at deltage i denobligatoriske ordning vil være på op mod 60.000 kr., mens prisen for atdeltage i den frivillige ordning vurderes at blive på op mod 75.000 kr.
Her er det selvfølgelig vigtigt at pointere, at hvis deltagerantallet bliverhøjere, vil prisen for den enkelte kunne falde. Og modsat vil prisenkunne stige, hvis deltagerantallet bliver lavere.
Og så bør det vel også nævnes, at etableringsomkostningerne på de 25mio. kr. jo skal bruges – uanset om der overhovedet kommer folk i ord-ningen eller ej. Butikken skal så at sige stå klar!

14.

På baggrund af Rigspolitiets skøn over prisen pr. bruger vil alkolås-ordningen med andre ord indebære, at prisen pr. måned for den enkeltevil blive i en størrelsesorden på 2.500 kr. til 3.000 kr. for henholdsvisden obligatoriske og frivillige ordning.
Navnlig i lyset af, at erfaringerne fra Sverige tilsyneladende viser, atprisen har stor betydning for antallet af deltagere i en alkolåsordning,må vi jo nok bevare realismen, når det kommer til vores forventningertil deltagerantallet i den danske ordning – også når vi husker på, at dendanske ordning ikke er et alternativ til frakendelse.

[Videre proces]

15.

Men nu har vi altså det fornødne grundlag for at trykke på knappen,gå i gang med etableringen af alkolåsordningen og få gjort ordningenfuldt ud operationel.
9
Men det betyder ikke, at vi kan have en fuldt funktionsdygtig ordningklar i morgen. Der er stadig et stykke arbejde, der skal gøres.
Det administrativeset-up,som ordningen kræver, forventes således atvære klar omkring 1. januar 2015.
Det er et optimistisk mål, som vi imidlertid regner med at kunne nå,hvis alt går vel.Jeg tror, at vi alle – belært af erfaringen – er bekendt med, at det tagertid at få udviklet og implementeret nye systemer, der kræver ændringeri eksisterende it-systemer. Sådan er præmisserne for større projektermed store investeringer.

[Afslutning]

16.

Så det er altså, hvor vi står nu.
Vi stod alle bag beslutningen i 2010 om at vedtage de overordnederammer for en alkolås-ordning på baggrund af forslag fra den daværen-de VK-regering.
Og nu er vi altså blevet en del klogere på, hvad beslutningen rent fak-tisk indebærer.
Jeg mener, at forudsætningerne fra dengang måske ikke fuldt ud er desamme i dag. Og det siger jeg bl.a. med afsæt i de svenske erfaringer ogden justering af den svenske ordning, som jeg har redegjort for i dag.
Jeg mener dog stadig, at alkolåsene i bund og grund er et godt redskab,som kan bidrage positivt i den vigtige indsats mod spirituskørsel.
10
Ordningen må trods alt forventes at blive brugt af et vist antal spritbili-ster. Og i de grove tilfælde af spirituskørsel, må de personer, som ikkedeltager i alkolås-ordningen, vente 2 år længere på at få kørekortet igen.

17.

Regeringen har som sagt fokus på at sætte hårdt og effektivt indmod de personer, der kører i påvirket tilstand.Regeringen forventer derfor at kunne præsentere en række gennem-tænkte initiativer i næste uge, der medfører en skærpet indsats mod spi-ritus- og narkobilisme.Det er min forhåbning og forventning, at disse tiltag vil kunne væremedvirkende til at nedsætte antallet af dræbte og tilskadekomne i tra-fikken betydeligt.Tak.
11