Spørgsmål nr. 209 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang kriminalforsorgenkan anvise og anviser klinikker placeret tættere på den institu-tion, hvor den indsatte afsoner i stedet for den klinik, hvor denindsatte ønsker at modtage en behandling eller undersøgelse.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Di-rektoratet for Kriminalforsorgen:”Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at det er institutio-nens læge, der træffer afgørelse om, til hvilken speciallæge eller tilhvilket sygehus, den indsatte eventuelt skal henvises.Direktoratet for Kriminalforsorgen er ikke i besiddelse af opgørelserover, hvor ofte indsatte henvises til behandling eller undersøgelsetættere på den institution, hvor den indsatte afsoner, i stedet for tilden klinik, hvor den indsatte ønsker at modtage en behandling ellerundersøgelse.Direktoratet har derfor i anledning af spørgsmålet telefonisk rettethenvendelse til et antal institutioner og har fået oplyst, at det er al-mindelig praksis, at der sker henvisning til et sygehus eller en speci-allæge i nærheden af den institution, hvor den indsatte opholder sig.Denne praksis kan fraviges i særlige tilfælde, f.eks. hvis den indsatteved indsættelsen er i et igangværende langvarigt behandlingsforløbfor en alvorlig sygdom.Det kan i øvrigt bemærkes, at det fremgår af § 15, stk. 2, i Ministeri-et for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 1439 af 23. de-cember 2012 om ret til sygehusbehandling m.v., at retten til at vælgesygehus kan begrænses af sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyntil retshåndhævelsen for personer, der er optaget i kriminalforsorgensinstitutioner. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at det er denmyndighed, der meddeler tilladelse til udgang m.v., der træffer afgø-relse herom.”