Spørgsmål nr. 206 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang det er op til medar-bejdere i kriminalforsorgen (herunder læger) eller uvildige læ-ger at vurdere, hvorvidt et ærinde uden for kriminalforsorgensinstitutioner er relevant/påkrævet i forhold til behandlinger ogundersøgelser af lægefaglig karakter herunder en vurdering af,hvorvidt behandlingen eller undersøgelsen kan udsættes til denindsatte løslades eller prøveløslades?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Di-rektoratet for Kriminalforsorgen:”Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 45, stk. 1, at en indsat harret til lægebehandling og anden sundhedsmæssig bistand.Institutionens leder eller den, der er bemyndiget dertil, træffer i sam-råd med institutionens sundhedsfaglige personale afgørelse om,hvorvidt en indsat skal til en behandling eller undersøgelse uden forinstitutionen.Hvis den indsatte udstår fængselsstraf i 8 år eller derover eller forva-ring, afgøres spørgsmålet om udgang til behandling eller undersøgel-se uden ledsagelse af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter ind-stilling fra institutionen.Der gælder ingen tidsmæssige betingelser for, hvornår en indsat kankomme til behandling eller undersøgelse uden for institutionen, mendet vil indgå i den sundhedsfaglige vurdering, om behovet for be-handling eller undersøgelse er påtrængende eller kan afvente, at denindsatte løslades.”