Spørgsmål nr. 176 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren fremskaffe oplysninger om de sager i Holland,hvor det har været muligt for de hollandske myndigheder at fåafgjort ved domstolene, at konkrete personer, som havde tilhensigt at drage til Syrien og deltage i kamphandlinger, kamp-træning m.v., kan tilbageholdes i Holland? Vil ministeren i denforbindelse gøre rede for de regler som der er lagt til grund forde pågældende hollandske afgørelser, og vil ministeren væremed til at indføre lignende regler i Danmark?”

Svar:

1.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Udenrigsministeriet, der har indhentet oplysninger gennemden danske ambassade i Holland.Af Udenrigsministeriets udtalelse fremgår følgende:”Baggrund:Der har i Nederlandene været rejst tiltale mod to personer, somhavde forberedt og havde til hensigt at rejse til Syrien for atdeltage i kamphandlinger. De to personer, MG og OH, blevanholdt i november sidste år forud for afrejse. To anklagedevar blandt andet tiltalt efter en ny paragraf i straffeloven ind-ført i 2009 om forberedelse af terror (i daglig tale terrortræ-ning). Sagerne blev afgjort i oktober af førsteinstansretten iRotterdam. Den ene sag er appelleret af anklagemyndighedentil den regionale appeldomstol i Haag. Appelleres sagen deref-ter, føres sagen for Højesteret, som kun kan tage stilling til ju-ridiske spørgsmål og altså ikke skyldsspørgsmålet.MG havde efter det oplyste forberedt deltagelse i voldelig ji-had. Han blev af retten fundet skyldig i forberedelse af drab,som følge af en psykose fundet uegnet til straf. Han modtog istedet en behandlingsdom på et psykiatrisk sygehus. Denne sager ikke anket af anklagemyndigheden.OH var tiltalt efter terrortræningsparagraffen og for at forbere-de brandstiftelse og eksplosion. I hans ejendom var der fundeteffekter til brug frembringelse af en bombe, dvs. ledninger tiltænding, aluminiumspulver samt instruktioner hentet fra inter-nettet om, hvordan man laver eksplosiver. OH havde desudenefter det oplyste gennem udbredelse af tekster og billeder op-fordret andre til at deltage i voldelig jihad.Anklagemyndighederne havde rejst tiltale for overtrædelse afflere artikler i straffeloven.Primærtsøgte man begge de to2

personer straffet for overtrædelse af artikel 134a i straffelovenom forberedelse af terror ved eksempelvis at deltage i træ-ningslejre. Artikel 134a er en forholdsvis ny bestemmelse, somhar ikke været anvendt tidligere.Subsidiærtvar der rejst tiltaleefter straffelovens almindelige bestemmelser om forsøg på ogforberedelse (artikel 46) af henholdsvis drab (artikel 289) ogbrandstiftelse (artikel 157).Domstolen i Rotterdam dømte de tiltalte efter de subsidiærepåstande. Det var rettens vurdering, at forberedelserne af ter-rorhandlinger var så fremskredne, at man var kommet ”på denanden side” af artikel 134a, som omhandler træning til udførel-se af terror. I stedet blev der dømt på grundlag af straffelov-givningens almindelige bestemmelser om drab og brandstiftel-se i kombination med bestemmelsen om forberedelse/forsøg.Anklagemyndigheden har anket afgørelsen i sagen om OH, daman stadig finder bestemmelsen om forberedelse af terror-handlinger mere relevant end straffelovens almindelige be-stemmelser. Man ønsker gerne en principiel stillingtagen tildenne artikels anvendelse. Fra anklagemyndighedens side erafgørelsen fra retten i Rotterdam under alle omstændighederprincipiel, da den viser, at det er muligt at forhindre personer iat rejse til Syrien og andre steder med henblik på at foretagestrafbare handlinger.

Baggrunden for reglerne om terrorisme

De bestemmelser, som der er faldet dom efter i de to retssager,hører til de klassiske straffelovsovertrædelser (drab og brand-stiftelse). Der med andre ord ikke tale om bestemmelser, somsærligt retter sig mod terrorvirksomhed. Den nederlandskestraffelov indeholder en række bestemmelser, som særligt ermålrettet terrorgerninger. Disse bestemmelser – som er passetind forskellige steder i den nederlandske straffelov – har sinbaggrund i terrorangrebene mod USA den 11. september 2001og er gennemførelse af en sikkerhedsrådsresolution 1373(2001) og en fælles europæisk rammeafgørelse om indførelseaf straffebestemmelser mod terror. Disse bestemmelser er ind-ført i 2002.Derudover indførte man i 2009 en særlig bestemmelse om for-beredelse af terror, artikel 134a. Baggrunden for tilføjelsen afdenne paragraf, om kriminalisering af træning/forberedelse tilterrorisme, til straffeloven, var en motiveret dagsorden fremsatden 9. februar 2005 under en debat om bekæmpelse af terro-risme. Den supplerende paragraf skal også ses i tæt sammen-hæng med artikel 7 i Europarådets konvention om forebyggel-se af terrorisme af maj 2005, hvor medlemsstaterne anmodesom at vedtage de nødvendige tiltag der vil gøre træning til ter-rorisme strafbart. Bestemmelsen har – ifølge anklagemyndig-3

heden – den praktiske betydning, tidspunktet for, hvornår ter-roraspiranter begår en lovovertrædelse rykkes frem, ligesomdet har en bevismæssig betydning.”Udenrigsministeriet har desuden indhentet en oversigt over de omtalte be-stemmelser i den hollandske straffelov. Oversigten vedlægges.

2.

Jeg kan oplyse, at den danske straffelov allerede indeholder bestemmel-ser om bl.a. forsøg (§ 21), terrortræning (§ 114 d), brandstiftelse (§§ 180-182), fremkaldelse af eksplosion eller oversvømmelse (§ 183) og drab (§237).På den baggrund finder jeg ikke anledning til at tage initiativ til lovæn-dringer som anført i spørgsmålet.