Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1424056_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. november 2014
Politikontoret
Ditte Refsgaard
2014-0030-2569
1329902
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1627 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1627 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange tilfælde siden 2011,
hvor der efter rettens opfattelse ikke burde have været iværksat
en aflytning uden retskendelse efter retsplejelovens § 783, stk.
4. Der henvises til, at Justitsministeriet efter retsplejelovens §
783, stk. 4, 4. pkt. skal informeres, når retten ikke mener, at
indgrebet burde være foretaget uden retskendelse.”
Svar:
1.
Det følger af retsplejelovens § 783, stk. 1, 1. pkt., at indgreb i meddelel-
seshemmeligheden – herunder bl.a. telefonaflytning, anden aflytning og
indhentning af teleoplysninger, jf. § 780, stk. 1, nr. 1-3 – sker efter rettens
kendelse.
Politiet kan dog efter retsplejelovens § 783, stk. 4, træffe beslutning om at
foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i situationer, hvor indgre-
bets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. Politiet skal
i så fald snarest muligt og inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse fore-
lægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan god-
kendes, samt om det kan opretholdes, og i bekræftende fald for hvilket
tidsrum. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal
retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.
Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet siden 2011 har fået meddelelse
om tre sager, hvor indgreb i meddelelseshemmeligheden, som politiet hav-
de iværksat uden forudgående retskendelse, efter rettens opfattelse ikke
burde være foretaget. To af sagerne vedrørte telefonaflytning, mens den
tredje sag vedrørte telefonaflytning og indhentning af teleoplysninger.
2.
Det bemærkes, at Justitsministeriet får tilsvarende meddelelser i sager
vedrørende en række andre typer straffeprocessuelle tvangsindgreb end
indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Bestemmelsen i retsplejelovens § 783, stk. 4, finder således tilsvarende
anvendelse på visse former for observation af personer, der befinder sig på
et ikke frit tilgængeligt sted, jf. § 791 a, stk. 8, 1. pkt., teleobservation, jf. §
791 a, stk. 8, 2. pkt., dataaflæsning, jf. § 791 b, stk. 3, hemmelig ransag-
ning, jf. § 799, stk. 2, og hemmelig beslaglæggelse, jf. § 807 e, stk. 2.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Justitsministeriet har på den baggrund siden 2011 fået meddelelse om to
sager, hvor indgreb, som politiet havde iværksat uden forudgående rets-
kendelse, efter rettens opfattelse ikke burde være foretaget. Den ene sag
vedrørte hemmelig ransagning af en e-mailadresse, mens den anden sag
vedrørte teleobservation.
3.
Det bemærkes, at de anførte tal vedrører sager om indgreb foretaget af
politiet bortset fra Politiets Efterretningstjeneste. Der kan således af hen-
syn til beskyttelsen af efterretningstjenestens arbejdsmetoder ikke inden
for rammerne af en folketingsbesvarelse gives nærmere oplysninger her-
om. Sådanne oplysninger vil kunne gives til Folketingets Udvalg vedrø-
rende Efterretningstjenesterne (Kontroludvalget).
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1374
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3