Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1412698_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Retsudvalg
Dato: 27. oktober 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPLWK
Sags nr.: 1405711
Dok nr.: 1555805
Folketingets Retsudvalg har den 2. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
1606 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 1606:
”I forlængelse af REU – alm. del - svar på spørgsmål 1068, bedes ministeren
redegøre for status på arbejdet med at kortlægge årsagerne til udviklingen i
antallet af retspsykiatriske patienter og udviklingen i indsatserne, herunder op-
lyse hvornår ministeren forventer, at arbejdet er afsluttet.
Svar:
I svaret på Retsudvalgets spørgsmål 1068 oplyste justitsministeren den 16. ju-
ni 2014, at regeringen vil igangsætte et arbejde, der skal søge at kortlægge
årsagerne til udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter og udviklingen i
de forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser.
Det fremgik af regeringens langsigtede psykiatrihandlingsplan ”Ligeværd – nyt
fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser”, maj 2014, at kort-
lægningen skal varetages af en faglig ekspertgruppe. En styregruppe, bestå-
ende af repræsentanter fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Justits-
ministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,
Danske Regioner og KL udarbejder kommissorium for arbejdet.
Jeg kan oplyse, at styregruppen planlægger møde primo november 2014, hvor
dagsordenen blandt andet omfatter udkast til kommissorium for arbejdet samt
medlemmer til den faglige ekspertgruppe.
Det er forventningen, at kortlægningen kan ske på baggrund af en registerba-
seret analyse, som Justitsministeriets Forskningsenhed forestår.
Den faglige ekspertgruppe forventes at afslutte sit arbejde i 2015 med over-
sendelse af rapport til styregruppens videre foranstaltning.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Lise Wied Kirkegaard