PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

12. november 2014

Budget- og planlæg-

ningskontoret

Sagsbeh: Michelle Argir Simon-

sen

Sagsnr.: 2014-0030-2554

Dok.:

1327009

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1584 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. september

2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Mette Frederiksen

Rikke Freil Laulund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 1584 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt man i de andre nordi-

ske lande, Tyskland, Storbritannien og Holland har etableret

arresthuse i samme kompleks som politistationer og/eller dom-

stolsbygninger og i så fald indhente oplysninger om erfarin-

gerne med disse løsninger fra myndighederne i de pågældende

lande.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet via Udenrigs-

ministeriet indhentet udtalelser fra de danske repræsentationer i Sverige,

Norge, Finland, Island, Tyskland, Storbritannien og Holland.

Den danske ambassade i Stockholm har oplyst følgende:

”I Sverige skelnes mellem såkaldte ”arrest” og ”häkte”. Arrest,

som politiet er ansvarlige for, er altid etableret i samme kom-

pleks som politistationer og anvendes til midlertidig frihedsbe-

røvelse af maksimalt 1-3 dages varighed. Häkte anvendes til

frihedsberøvelse af længere varighed og huser primært vare-

tægtsfængslede med verserende straffesager samt fængslede,

der afsoner kortere frihedsstraffe og er således at sammenligne

med de danske arresthuse. Kriminalvården, som er ansvarlig

for häkte, driver 31 häkte i Sverige. Som udgangspunkt er de

fleste häkte etableret i samme kompleks som politistationer,

med kun få undtagelser, såsom häkten i Kalmar. I 2006 beslut-

tede den daværende regering, at øge antallet af såkaldte ”rets-

centre”. Et retscenter består af en domstol, politistation og häk-

te etableret i samme kompleks. På nuværende tidspunkt findes

der 7 retscentre i Sverige. Der er endnu ikke blevet udarbejdet

en udredning som belyser erfaringer og eventuelle besparelser

som følge af retcentrene, men ifølge det oplyste, har de hidti-

dige erfaringer primært været af positiv karakter. Af fordele

nævnes bl.a. øget sikkerhed og mindre risiko for fangeflugt, da

den anholdte ikke skal tranporteres med bil fra häkten til f.eks.

domstolen eller til afhøring på politistationen. Dette medfører

også en mere effektiv udnyttelse af ressourcer. For så vidt an-

går økonomiske besparelser forventes disse at være relativt be-

grænsede, idet domstole og politistationer ofte ligger centralt

placeret i større byer, hvor etablering af häkte i umiddelbar til-

knytning er mere omkostningstungt. Omvendt fremhæves be-

sparelser i form af færre administrative omkostninger ved

f.eks. ind- og udskrivning af fanger og færre udgifter til sik-

kerhed og transport. Også et tættere samarbejde, bedre koordi-

nering og dialog mellem de forskellige myndigheder fremhæ-

ves som en fordel ved etablering af häkte i samme kompleks

som politistationer og domstole. Ifølge det oplyste, er der på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nuværende tidspunkt ingen nævneværdige ulemper ved samlo-

kalisering, men man er opmærksom på, at den manglende ad-

skillelse af f.eks. anklagemyndigheden og domstolen kan sen-

de et uønsket signal.”

Den danske ambassade i Oslo har oplyst følgende:

”Vi har innhentet informasjon fra Politidirektoratet som

opplyser, at etablering av arrest, som er integrert i politibygg,

er utbredt i politi- og lensmannsetaten. Det er ingen sentrale

retningslinjer for samlokalisering av arrest. Det er ikke gjort

noen sentral innsamling av erfaringene med praksisen.

Byggene politiet disponerer varierer stort med tanke på

størrelse, alder og standard. Erfaringene med samlokalisering

av arrest vil sannsynligvis påvirkes av disse faktorene.

Efterfølgende har ambassaden selv været i kontakt med

Politidirektorat, hvis svar naturligvis er på linje med det

ovenciterede, men som også tilføjer et par facetter i forhold

hertil:

Politidirektoratet har dessverre ikke gjennomført noen aktiv

kartlegging av erfaringene med denne type samlokalisering.

Som det ble skrevet i svaret fra Justis- og

beredskapsdepartementet er nok erfaringene ulike, basert på

byggets beskaffenhet. Det finnes eksempler på eldre bygg hvor

inngangen til arresten er den samme som inngang for publikum

for øvrig. Dette er uheldig for både arrestanten og andre

besøkende. I nyere bygg legges det derimot gjerne opp til

inngang til arrest gjennom garasjen, hvilket gjør at man unngår

denne type uheldige utslag.”

Den danske ambassade i Helsinki har oplyst følgende:

I Finland har man etableret i alt 72 arresthuse, hvoraf de fleste

er i samme kompleks som politistationer. 9 arresthuse bliver

nedlagt i de kommende år, når lejekontrakten udløber. 11 ar-

resthuse er større arresthuse, som befinder sig i samme kom-

pleks som områdets hovedpolitistation. Der er ikke oprettet ar-

resthuse i forbindelse med domstolsbygninger.

I alt er der plads til 1.131 tilbageholdte pr. døgn i de finske ar-

resthuse. Der bliver gjort forskel på, om man er blevet tilbage-

holdt på grundlag af loven om tvangsforanstaltninger (mistan-

ke om forbrydelse, 753 pladser) eller på grundlag af politiloven

(især tilbageholdelse af berusede, 378 pladser). Alene i Helsin-

ki tilbageholder politiet 11.000 berusede mennesker om året.

Længden for anholdelse af en person, der er blevet tilbageholdt

på grundlag af tvangsforanstaltninger, er 1-3 døgn. Derudover

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan en varetægtsfængslet person blive tilbageholdt i arresthuse,

som befinder sig i samme kompleks som politistationer pga.

pladsmangel i de statslige fængsler. En varetægtsfængslet per-

son opholder sig i gennemsnit cirka 12 dage i arresthuset. Ud-

lændinge, der er blevet tilbageholdt på grundlag af udlændin-

geloven, kan også placeres i arresthuse, hvis der ikke er nok

plads i Migrationsverkets egne bygninger.

Eftersom der ikke er etableret arresthuse i samme kompleks

som domstolsbygninger, har finsk politi mange transport- og

bevogtningsopgaver, når tilbageholdte skal i retten. Ud fra en

ressourcemæssig betragtning er dette ikke ideelt for politiet,

som således må anvende i forvejen knappe ressourcer hertil.

Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe for at finde alternative

løsninger for transport af tilbageholdte personer til retten.

De 11 større arresthuse, som befinder sig i forbindelse med

hovedpolitistationer, skal igennem en omfattende renovering i

de nærmeste år, således at Finland opfylder de krav, der er rejst

fra nationalt niveau samt EU-niveau fsva. grundlæggende

menneskerettigheder.

Et landsdækkende arresthusnetværk sikrer, at politipatruljer

ikke bliver bundet til alt for mange transportopgaver. Afstan-

den mellem arresthuse bør ikke være mere end 60 km, bortset

fra Lapland, hvor afstandene er længere.”

Den danske ambassade i Reykjavik har oplyst følgende:

”På Island har man ikke arresthuse sammen med hverken poli-

tistationer eller domstolsbygninger. Varetægtsfanger er i al-

mindelige fængsler. Det største fængsel, som ligger 60 km fra

Reykjavik har 6 isolationsceller, straffeanstalten i Reykjavik

har 2 isolationsceller og fængslet på Akureyri har 1 isolations-

celle.

I 2013 var der i gennemsnit 17,5 varetægtsfanger, hvoraf 2,8

var i isolation.

Islands politi klager over, at det er mandskabskrævende og dyrt

at hente og bringe fanger til forhør og til retssager fra landets

største fængsel, som ligger 60 km fra byen. Problemet løses

om godt et år, når et nyt fængsel uden for Reykjavik tages i

brug. Ved beslutningen om bygningen af dette nye fængsel var

det i følge ambassadens kilder ikke til debat at have arresthuse

på Reykjaviks politistation.”

Den danske ambassade i Berlin har oplyst følgende:

”I Tyskland adskilles der bl.a. mellem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Detention (Polizeigewahrsam), der foretages på politistatio-

ner. Tilbageholdelsen sker som fareafværgelse i op til 24 ti-

mer uden en arrestordre, hvorefter vedkommende skal fremstil-

les i grundlovsforhør,

- Anholdelse (Festnahmen), der kan foretages af politi og

statsadvokater ved overhængende mistanke og på grundlag af

arrestordre,

- Fængsling (Verhaftung) og varetægtsfængsling (Untersuchu-

ngshaft).

Begrebet arrest dækker i Tyskland både over specifikke former

for

Arrest

(f.eks. ungdomsarrest og på det militære område) og

ellers det mere overordnede begreb

Haft,

som dækker over en

række former for frihedsberøvelse, herunder varetægtsfængs-

ling.

Ansvaret for varetægtsfængslinger befinder sig siden den tyske

føderalismereform i 2006 hos delstaterne. I alle delstater er der

en organisatorisk adskillelse mellem fængselsvæsnet og poli-

ti/domstole. Spørgsmål om varetægtsfængsling forvaltes i

justitsministerierne, mens politiarbejdet er et anliggende for

indenrigsministerierne.

Varetægtsfængslede med verserende straffesager skal som ho-

vedregel placeres i særlige afdelinger i de almindelige fængsler

(Justizvollzugsanstalten). Der har historisk set været en vis fy-

sisk forbindelse mellem domstole og visse mindre fængs-

ler. Det hører dog i dag til undtagelsen. Man er derfor anvist til

transport under retsmøderne

Delstaterne har oplyst følgende detaljer:

Baden-Württemberg

har mindre historiske fængselshuse,

som er placeret i nærheden af domstolene. De moderne fængs-

ler bygget inden for de seneste 100 år har ikke denne tilknyt-

ning, og man er anvist til transport. Erfaringen viser dog, at det

kan være meningsfyldt at have varetægtsfængsling placeret i

nærheden af domstolen. I Baden-Württemberg er adskillelsen

betinget af, at de fleste domstole er placeret i bymidter, hvor

der ikke er plads til fængsler. Man gjorde opmærksom på, at

Østrig

var begyndt at opføre justitscentre, som forenede både

fængsler og domstole.

Nogle fængsler i

Bayern

befinder sig i umiddelbar nærhed af

domstolsbygninger og er forbundet med direkte adgang (i reg-

len underjordiske veje). Dette letter overflytningen af de an-

klagede væsentligt. Det meste kendte (og stadig aktuelle) ek-

sempel er fængslet i Nürnberg. Nürnberg var én af de bygnin-

ger, der ikke var blevet ødelagt i 2. verdenskrig. Den direkte

adgang var grunden til, at man pegede på Nürnberg som stedet

for krigsforbryderprocesserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Bayern som helhed er tilknytningen dog en undtagelse, hvil-

ket gør transport mellem fængsler og domstole nødvendige. En

undtagelse heraf findes i München. Her har undersøgelses-

dommere til varetægtsfængslinger egne kontorer på politistati-

onen, for på stedet at kunne udstede arrestordre og gennemføre

forhør. Hvis der varetægtsfængsles, bliver den indsatte overført

til det relevante fængsel. Der er også oprettet satellitkontorer

for socialdommere (der fungerer som formyndere) ved klinik-

ken Haar/München. Dette sparer transport for dommerne og de

involverede.

Berlin

er domstole og fængsler adskilt. Der er dog i nogle til-

fælde en historisk begrundet fysisk nærhed.

Der er en vis fysisk nærhed mellem domstole og fængsler i

Brandenburg.

Meckleburg-Vorpommern

er der ikke placeret fængsler i

nærheden af politi og domstole.

Niedersachsen

findes der enkelte, mindre fængsler, som er

placeret tæt på domstolsbygninger. Dette er historiske fæng-

selshuse. Langt overvejende er flertallet af delstatens fængsler

adskilt fra domstole og politistationer. Dette begrundes med, at

Niedersachsen er en delstat med et stort areal, og bygningerne

derfor er spredt.

Nordrhein-Westfalen

byggede man indtil ca. 1900 fængsler

og domstole vis á vis, hvilket fra og med 1945 blev opgivet.

Man byggede herefter fængsler i byernes udkant. Det skyldtes

dels den bymæssige udvikling, dels modstanden mod at opfø-

re fængsler midt i byen. Ældre bygninger med tilstødende

fængselshuse benyttes stadig, men har kun et ganske lille antal

pladser, fortrinsvis til ungdomsarrester af få dages varig-

hed. Der er behov for at have domstolsbygningerne i byen på

grund af de mange daglige medarbejdere og gæster.

Rheinland-Pfalz

har ikke fængsler, der er etableret i nærheden

af politistationer eller domstole.

Delstaten

Sachsen

har visse fængsler beregnet til varetægts-

fængsling, som er placeret i umiddelbar nærhed til domstole.

Det er vokset ud af en historisk kontekst. Ved nyopførelse af

fængsler i dag er nærheden til domstole og politi ikke et krite-

rium. Man tilføjer, at transporten mellem fængsler og domstole

er et problem, som man har fokus på netop nu. Delstaten har

for nylig foretaget en opgørelse over, hvor mange ressourcer

der anvendes på denne type transport. Ambassaden kan få ad-

gang til opgørelse, hvis der stilles officiel henvendelse herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Slesvig-Holsten

kan fængsler og domstole være placeret i

umiddelbar nærhed til hinanden, men det er snarere undtagel-

sen.”

Den danske ambassade i London har oplyst følgende:

”I UK har man ikke arresthuse i samme kompleks som politi-

stationer eller domstolsbygninger. Varetægtsfængslede place-

res i lokale fængsler.”

Den danske ambassade i Haag har oplyst følgende:

”I Nederlandene har man ikke etableret arresthuse i samme

kompleks som politistationer og/eller domstolsbygninger. Efter

anholdelse bliver en person fastholdt i en politistation i op til 3

dage. En undersøgelsesdommer vil inden for denne periode be-

slutte om personen skal overføres til et arresthus ifm. vare-

tægtsfængsling.

Ansvaret for arresthusene ligger hos den nederlandske krimi-

nalforsorg (DJI – Dienst Justitiële Inrichtingen) og de er der-

med del af fængselsvæsnet. Arresthuse kan enten være etable-

ret i samme kompleks som et fængsel eller være etableret i en

bygning for sig selv. Denne bygning kan befinde sig på fæng-

selsområdet eller have en anden beliggenhed. Antallet af ar-

resthuse varierer fra år til år, og hænger sammen med efter-

spørgslen af pladser. Nedenstående tabel viser den nedadgåen-

de tendens i antallet af pladser i arresthuse.

2009

2010

2011

2012

2013

5.320

5.031

4.564

4.191

3.873

(kilde: rapporten “gevangeniswezen in getal 2009-2013”,

www.dji.nl)

I de fleste tilfælde er fængsler og dermed arresthuse placeret i

et industriområde, hvorimod domstolene er centralt placeret i

en (større) by. Transport af varetægtsfængslede er dermed no-

get man er vant til og ikke noget der ind til videre er blevet

problematiseret. I nogle meget få tilfælde, hvor retssagen fin-

der sted i den sikrede domstolsbygning i Amsterdam (De Bun-

ker), vil man anbringe den varetægtsfængslede på et sikkert

sted i nærheden af domstolsbygningen. Dette sker dog kun

undtagelsesvist og den varetægtsfængslede vil i næsten alle til-

fælde blive transporteret mellem arresthuset og domstolsbyg-

ningen. Domstolsbygningerne råder alle over nogle få celler,

hvor en tiltalt kan fastholdes mens der ventes på retssagens be-

gyndelse.”