Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1410739_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
21. oktober 2014
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Anders Aagaard
Sagsnr.: 2014-0030-2540
Dok.:
1320374
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1573 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. september
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Mette Frederiksen
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1573 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren på baggrund af stigningen i antal pågribelser
med kniv i det offentlige rum redegøre for, om det kunne være
på sin plads med fornyet frit lejde til at aflevere knive samt en
kampagne herfor, da vi skal have fat i hver ny i ungdomsgene-
rationen for at gøre opmærksom på knivloven.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan på baggrund af oplysninger i politiets sags-
styringssystem (POLSAS) indledningsvis oplyse, at det umid-
delbart kan konstateres, at der henover de seneste år har været
en stigning i antallet af sigtelser for overtrædelse af våbenlo-
vens § 4, stk. 1, om forbud mod at bære kniv eller dolk på of-
fentligt tilgængelige steder.
Udviklingen i antallet af sigtelser er følgende:
2009: 2251
2010: 1650
2011: 1898
2012: 2121
2013: 2531
2014 (første halvår): 1242
Det bemærkes, at oplysningerne er behæftet med betydelig
usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagssystem
og ikke et egentligt statistiksystem.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der hidtil er blevet gen-
nemført frit lejde aktioner på våbenområdet med nogle års
mellemrum, og at de seneste tre frit lejde aktioner er blevet af-
holdt i henholdsvis 2003, 2009 og 2013.
Baggrunden for den seneste frit lejde aktion i 2013 var, at der i
sommeren 2012 blev indført nye regler, som gjorde det ulov-
ligt uden tilladelse at besidde luft- og fjedervåben med en kali-
ber større end 4,5 mm. Der blev samtidig indført en overgangs-
regel, hvorefter personer, der på tidspunktet for reglernes
ikrafttræden var i besiddelse af sådanne luft- og fjedervåben,
fortsat kunne besidde dem, hvis de anmeldte besiddelsen til po-
litiet inden den 1. juni 2013. Formålet med frit lejde aktionen
var således særligt at give personer, som efter den 1. juni 2013
ulovligt besad sådanne luft- og fjedervåben, mulighed for straf-
frit at aflevere dem til politiet.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Frit lejde aktionen i 2009 blev gennemført i forbindelse med –
og forud for – indførelse af skærpede straffe for overtrædelse
af våbenlovgivningen som led i regeringens bandepakke.
Baggrunden for frit lejde aktionen i 2003 var de mange kniv-
overfald, der fandt sted i sommeren 2003, og aktionen blev
gennemført for at støtte op om debatten i befolkningen om det
uacceptable i at bevæbne sig med kniv og skulle navnlig få de
unge til at indse, at det at bære kniv kan have meget alvorlige
konsekvenser.
Med henblik på at få så mange våben som muligt ud af omløb
var der imidlertid i alle tre tilfælde tale om generelle frit lejde
aktioner, som omfattede alle former for ulovlige våben, hvad
enten der var tale om knive, skydevåben, håndgranater eller
lignende.
Rigspolitiet kan oplyse, at frit lejde aktioner på våbenområdet
plejer at give et stort udbytte, og det er efter Rigspolitiets op-
fattelse generelt et godt redskab til at mindske antallet af ulov-
lige våben mv.
De seneste frit lejde aktioner er imidlertid alle blevet gennem-
ført på tidspunkter, hvor særlige forhold har talt herfor, og den
sidste aktion blev gennemført så sent som i 2013.
Set i lyset heraf, og idet der kan være en risiko for at udvande
den præventive virkning af våbenlovgivningens forbudsord-
ning, hvis frit lejde aktioner gennemføres for ofte, er det Rigs-
politiets vurdering, at der ikke allerede på nuværende tidspunkt
bør iværksættes en ny aktion.”
Som det fremgår af Rigspolitiets udtalelse, blev der senest i 2013 gennem-
ført en frit lejde aktion. Jeg er i den forbindelse enig i, at der kan være en
risiko for at udvande den præventive virkning af våbenlovgivningens for-
budsordning, hvis frit lejde aktioner gennemføres for ofte.
Jeg finder på den baggrund ikke på nuværende tidspunkt anledning til at
iværksætte en frit lejde aktion på våbenområdet. Jeg forventer imidlertid,
at politiet er opmærksom på at iværksætte en sådan aktion, når det igen er
rette tid hertil.
3