Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1410957_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. oktober 2014
Procesretskontoret
Christina Hjeresen
2014-0030-2536
1319755
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1568 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. september 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1568 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere REU alm. del – bilag 239,
samt redegøre for om ministeren vil tage initiativer, der sikrer,
at personer overholder de betalingsaftaler, som indgås i foged-
retten.”
Svar:
1.
Den omtalte henvendelse angår domstolenes behandling af en konkret
fogedsag. Der gives udtryk for kritik af bl.a. reglerne om insolvenserklæ-
ringer og afdragsordninger.
Justitsministeriet kan af principielle grunde ikke udtale sig om konkrete
sager ved domstolene.
2.
Justitsministeriet kan mere generelt oplyse, at pengekrav fuldbyrdes ved
udlæg i en så stor del af skyldnerens formue, som efter fogedrettens skøn
er nødvendig til dækning af kravet samt af omkostninger ved forretningen
og det udlagtes opbevaring indtil auktionen, jf. retsplejelovens § 507, stk.
1.
Efter retsplejelovens § 497, stk. 1, 1. pkt., skal skyldneren give de oplys-
ninger, som fogedretten finder nødvendige til gennemførelse af tvangs-
fuldbyrdelsen. Fogedretten skal i den forbindelse pålægge skyldneren at ta-
le sandhed og gøre skyldneren bekendt med strafansvaret for afgivelse af
urigtig erklæring, jf. retsplejelovens § 497, stk. 1, 3. pkt.
Skyldneren kan i forbindelse med sagens behandling afgive en såkaldt in-
solvenserklæring. Begrebet ”insolvenserklæring” er ikke omtalt i retspleje-
loven. Ved insolvenserklæring forstås imidlertid en erklæring fra skyldne-
ren om intet at eje, der kan gøres til genstand for udlæg, og som afgives
under strafansvar i medfør af retsplejelovens § 497. Sådanne erklæringer
anvendes i praksis med henblik på at konstatere, om skyldneren er insol-
vent.
En fordringshaver, der ikke har fået tilstrækkeligt udlæg til at dække sin
fordring, kan først, når der er forløbet 6 måneder siden sidste forretning, på
ny begære afholdt forretning til foretagelse af udlæg, jf. retsplejelovens §
490, stk. 1, 1. pkt. Fogedretten kan også i øvrigt afvise at foretage udlægs-
forretning hos en skyldner, såfremt fogedretten er bekendt med, at der in-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410957_0003.png
den for de sidste 6 måneder har været afholdt en forretning, hvor det ikke
har været muligt at opnå dækning.
3.
For så vidt angår afdragsordninger følger det af retsplejelovens § 525,
stk. 1, at fogedretten ved udlæg i løsøre kan bestemme, at det udlagte ikke
må fratages skyldneren, så længe denne overholder en afdragsordning, der
er fastsat af fogedretten og tiltrådt af skyldneren. Har fordringshaveren gi-
vet møde under forretningen, skal han have lejlighed til at udtale sig, for-
inden afdragsordningen fastsættes. Afdragsordningens varighed kan ikke
overstige 10 måneder, medmindre fordringshaveren samtykker.
Efter retsplejelovens § 525, stk. 2, kan fogedretten bestemme, at udlæg i
fast ejendom, der tjener til bolig for skyldneren eller hans husstand, ikke
giver ret til at sætte ejendommen til auktion, så længe skyldneren overhol-
der en afdragsordning, der er fastsat af fogedretten og tiltrådt af skyldne-
ren.
Fordringshaveren og skyldneren kan endvidere i forbindelse med foreta-
gelse af et udlæg aftale en afdragsordning. Parterne kan anmode om, at fo-
gedretten godkender aftalen, for derved at få aftalen tillagt de retsvirknin-
ger, som er angivet i retsplejelovens § 525.
Retsplejeloven indeholder derimod ingen bestemmelser om indgåelse eller
fastsættelse af afdragsordninger i de tilfælde, hvor skyldneren afgiver en
insolvenserklæring.
4.
Justitsministeriet kan herudover oplyse, at Retsplejerådet for tiden over-
vejer bl.a. spørgsmålet om muligheden for lønindeholdelse for private
krav.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at en arbejdsgruppe under Rets-
plejerådet vedrørende tvangsfuldbyrdelse har til opgave at foretage en
gennemgang af retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse med henblik
på at vurdere, om der navnlig i lyset af de praktiske erfaringer på området
er behov for ændringer eller justeringer af reglerne.
Det er ikke muligt at oplyse nærmere om, hvornår Retsplejerådets behand-
ling af spørgsmålet om lønindeholdelse for private krav eller arbejdsgrup-
pen om tvangsfuldbyrdelses arbejde kan forventes færdigt.
3