Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1415199_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
3. november 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Anders Lotterup
Sagsnr.: 2014-0030-2537
Dok.:
1319871
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1566 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. september
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Mette Frederiksen
/
Frederik Gammeltoft
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1566 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for årsagen til, at der i nogle insti-
tutioner er store problemer med vold mellem de indsatte og i
nogle institutioner færre problemer med vold mellem de ind-
satte. Der henvises til brugerundersøgelse fra Kriminalforsor-
gen. Endvidere bedes ministeren oplyse, om man har erfaringer
fra de institutioner med mindst vold som kunne overføres til de
institutioner med mest vold med henblik på at mindske pro-
blemet.”
Svar:
1.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at det af den omtalte bru-
gerundersøgelse for 2013 vedrørende indsatte i kriminalforsorgens fængs-
ler og arresthuse bl.a. fremgår, at andelen af indsatte, der angiver, at de al-
drig har været udsat for vold fra medindsatte, er højest blandt indsatte i ar-
resthusene, mens den er lavest blandt indsatte i de lukkede fængsler.
At der i nogle institutioner er større problemer med vold mellem de indsat-
te, vurderes af direktoratet at bero på klientellets sammensætning og regi-
met i de enkelte typer af institutioner. Eksempelvis ses som anført ovenfor
meget få tilfælde af vold mellem indsatte i arresthusene, hvor muligheden
for fællesskab mellem de indsatte er begrænset og i stort omfang finder
sted som styret fællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum.
Direktoratet har videre oplyst, at når sammensætningen af indsatte i en in-
stitution er kendetegnet ved at bestå af f.eks. meget unge indsatte, indsatte
med relation til rocker- og bandemiljøet eller indsatte med misbrugspro-
blemer og lignende ses der særligt i de lukkede fængsler en tendens til, at
det har en uheldig indflydelse på forholdet mellem de indsatte.
2.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har desuden oplyst, at kriminalfor-
sorgen løbende arbejder med at nedbringe antallet af voldsepisoder mellem
de indsatte. De konkrete episoder i de enkelte institutioner analyseres og
eventuel læring uddrages og anvendes. Der er nul-tolerance over for ind-
satte, der udviser voldelig adfærd, hvilket eksempelvis kommer til udtryk i
form af ikendelse af disciplinærstraf, overførsel til anden institution, poli-
tianmeldelse, ligesom der i alvorlige tilfælde kan tages skridt til, at indsatte
overføres til bl.a. Politigårdens Fængsel. Direktoratet har en særlig enhed,
som generelt har stort fokus på området, og i de tilfælde, hvor læring fra
konkrete episoder i de enkelte institutioner har medført tiltag, som viser sig
effektive til at nedbringe antallet af voldsepisoder, overvejer direktoratet
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
altid, hvorvidt det er muligt at udbrede disse til kriminalforsorgens øvrige
institutioner.
Direktoratet har endelig oplyst, at erfaringerne viser, at opdelingen af cel-
leafsnit og beskæftigelses- og fællesskabsfaciliteter, som er gennemført i
nogle institutioner, er medvirkende til at skabe bedre forhold på de pågæl-
dende afsnit. Et mindre antal indsatte pr. enhed i institutionen minimerer
nogle indsattes behov for at manifestere sig eller i øvrigt dominere hinan-
den, ligesom det giver flere muligheder for at sammensætte de indsatte på
en optimal måde.
3.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1516
(Alm. del) fra Retsudvalget om placering af indsatte med relationer til
rocker- og bandemiljøet.
3