PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

BØRN OG UNGE KLAGER NU SELV

TIL OMBUDSMANDEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bente Mundt

Kontorchef, Børnekontoret

”Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre”, skrev en 17-årig pige til Ombudsmandens

Børnekontor. Pigen havde i halvanden måned prøvet at få fat i sin sagsbehand-

ler. Hun havde ringet mange gange og sendt adskillige e-mails, og også pigens

kontaktperson havde forsøgt. Men alt sammen uden held. Grunden til pigens

bekymring var let at forstå: Hun havde tidligere været anbragt uden for hjem-

met og boede nu på et værelse og havde en kontaktperson som støtte. Hun

fyldte snart 18 år, og hvad skulle der så ske? Kunne hun fortsat få hjælp? Var

såkaldt efterværn en mulighed? Det var det, hun ville tale med sin sagsbehand-

ler om. Og det hastede naturligvis. Hun ville gerne selv tage en beslutning, men

hun havde brug for vejledning.

En anden pige klagede, umiddelbart efter at hun var flyttet fra et opholdssted,

hvor hun havde været anbragt i halvandet år. ”Jeg ønsker ikke, at andre skal

udsættes for det, jeg har oplevet”, skrev hun. Hun oplyste, at hun havde været

udsat for mange magtanvendelser, og at hun i forbindelse med flytningen til et

nyt opholdssted havde fået at vide, at kun fem af episoderne var blevet indberet-

tet. Det var hun chokeret over. Hun mente, at hun havde været udsat for mange

flere.

Det er to eksempler på klager fra børn og unge, som Ombudsmandens Børne-

kontor har modtaget. Siden Børnekontoret åbnede den 1. november 2012 og til

udgangen af 2013, har vi oprettet 62 sager efter klager direkte fra børn og unge,

hvilket er cirka 10 procent af det samlede antal klager, som Børnekontoret har

modtaget i denne periode. Vi må konstatere, at vi har fået betydeligt flere klager

fra piger end fra drenge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

Inden Børnekontorets start havde vi en naturlig forventning om, at klagerne

om børn og unge primært ville komme fra voksne – men at 62 børn og unge det

første år og to måneder har fundet frem til Børnekontoret, er vi glade for. Ikke

mindst når man ser på indholdet af klagerne. Som i de to nævnte sager indehol-

der klagerne fra børn og unge nemlig generelt substantielt vigtige spørgsmål.

Både for børnene selv, men, som eksemplerne viser, også spørgsmål, der rækker

ud over den enkelte sag.

TYPISKE TEMAER FOR KLAGERNE

Et helt afgørende spørgsmål for et barn eller en ung er:

”Hvor skal jeg bo?”.

det er det spørgsmål, som vi har modtaget flest henvendelser fra børn og unge

om.

Det drejer sig typisk om anbragte børn og unge, der ikke er tilfredse med det

sted, hvor de er anbragt, og ønsker at blive flyttet. Eller situationer, hvor myn-

dighederne har afgjort, at et barn eller en ung skal flytte fra en institution eller

plejefamilie, imod barnets/den unges vilje.

Eksempelvis har vi fået en henvendelse fra en 16-årig pige, som boede på et

opholdssted og gerne ville flytte til et andet sted, f.eks. en ungdomspension.

Hun havde behov for et møde med sin sagsbehandler. Og hun ville gerne have

sine forældre og sin primærpædagog med til mødet. Hun oplyste, at hun havde

sendt flere e-mails til sin sagsbehandler i kommunen, men ikke havde fået svar.

Vi har også modtaget en klage fra en pige, der i 3�½ år havde boet på et opholds-

sted, som hun var glad for, men nu havde kommunen afgjort, at hun, efter at

hun var blevet 18 år, skulle flytte til et værelse i et bofællesskab i en anden by.

Det havde hun ikke lyst til. Hun følte sig ikke klar til at flytte i egen bolig, selv

om hun samtidig fik tilbud om støtte. I bofællesskabet ville der være mange

fremmede mennesker, og hun ville være langt væk fra sin skole og de menne-

sker, som hun var tryg ved.

Et andet spørgsmål, som vi er stødt på flere gange, drejer sig om ønsket om at

få yderligere

samvær

med forældre, mens barnet eller den unge er anbragt på en

institution.

Sagsbehandlingstiden i kommunerne

problemer med at få fat i sagsbehandleren

også gengangere i klagerne fra børn og unge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRN OG UNGE KLAGER NU SELV TIL OMBUDSMANDEN

familieretlige sager,

der typisk vedrører konflikter mellem forældre, kan børn og

unge rette henvendelse og give udtryk for, hvem af forældrene de gerne vil bo

hos, eller hvor meget samvær de ønsker med henholdsvis mor og far.

Vi har også fået en henvendelse, der drejede sig om en piges

forsørgelsesgrundlag.

Hendes forældre var flyttet til udlandet, og hun havde ikke penge til at leve for.

Kommunen havde afgjort, at hun ikke kunne få kontanthjælp, fordi hun var

under 18 år og derfor skulle forsørges af sine forældre.

VI STRÆKKER OS LANGT FOR AT HJÆLPE

Børn og unge – ikke mindst dem, som er i en vanskelig livssituation – har be-

hov for at blive mødt med forståelse og på en måde, som gør, at de oplever, at

deres ønsker og klager bliver tillagt vægt og behandlet seriøst. Enhver hen-

vendelse til Børnekontoret bliver derfor behandlet som en vigtig sag, der er af

betydning for barnet eller den unge.

Det er ikke altid, vi kan hjælpe. Ombudsmandens Børnekontor er først og

fremmest til for at løse juridiske problemstillinger, f.eks. brud på regler. Men

uanset om vi kan hjælpe direkte eller ej, lægger vi stor vægt på at møde børnene

og de unge med fleksibilitet og dialog i sagsbehandlingen.

Fleksibilitet forstået på den måde, at vi – så vidt muligt – vil kommunikere med

dem på den måde, de foretrækker. Kun hvis det strider mod gældende regler,

kan vi ikke imødekomme ønsket. F.eks. kan ombudsmanden ikke kommunike-

re via usikker mail, hvis det drejer sig om fortrolige forhold. I vores klageskema

opfordrer vi børn og unge til at opgive et telefonnummer og angive tidsrum,

hvor vi kan kontakte dem. Vi har meget ofte behov for at kontakte børnene og

de unge, fordi deres henvendelse ikke indeholder alle de oplysninger, som vi

skal bruge for at komme videre med sagen. Og da sikker mail normalt ikke kan

bruges i forhold til børn og unge, har vi behov for at tale med dem i telefonen.

Samtidig giver en telefonsamtale mulighed for, at vi kan fortælle dem om vores

måde at behandle sagen på, og hvad de kan forvente, at ombudsmanden kan

hjælpe dem med.

Overordnet set består vores hjælp ofte i, at vi kan sætte klagen ind i en retlig

ramme ved at formulere barnets eller den unges ønsker, så de passer til lovgiv-

ningens rammer. Vi kan på den måde videreformidle ønsker eller klager, og vi

kan holde øje med, at barnet/den unge også får et svar. Det sidste gør vi ofte

ved at bede om at få en kopi af myndighedens svar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

VI KAN IKKE LOVE FORTROLIGHED

Selv om vi gør os umage for at møde børn og unge med forståelse og lydhørhed,

kan Ombudsmandens Børnekontor ikke tilbyde børn og unge et fortroligheds-

rum. Det skyldes, at ombudsmanden er forpligtet til at involvere de myndighe-

der eller private institutioner, som klagerne angår. Hvis vi taler med børnene og

de unge, er det noget, som vi gør dem opmærksomme på, ligesom vi har skrevet

det på Børnekontorets hjemmeside.

Endvidere er børn og unge undergivet forældremyndighed, så hvis vi går videre

med en klage fra et barn eller en ung, f.eks. ved at kontakte myndighederne, er

udgangspunktet, at vi er forpligtet af lovgivningen til at underrette forældre-

myndighedsindehaveren om sagen. I forbindelse med konflikter mellem for-

ældrene, typisk samværssager og sager om forældremyndighed, oplever vi ofte,

at børnene kommer til at stå midt i konflikten mellem mor og far. I disse sager

kan det være svært at undgå, at børnenes henvendelse til Børnekontoret medvir-

ker til, at børnene bliver inddraget yderligere i konflikten.

Der er imidlertid børn og unge, der benytter sig af muligheden for at kontakte

Børnekontoret anonymt, enten telefonisk eller via vores chatfunktion på Bør-

nekontorets hjemmeside, for at få en uformel snak om deres situation, og hvad

der vil ske, hvis de klager. Men vi kan først hjælpe dem med deres klage, hvis vi

kender deres identitet.

Det er vores erfaring, at Børnekontoret bedst kan hjælpe børn og unge, der selv

retter henvendelse, når sagen vedrører f.eks. myndigheder eller institutioner,

og ikke deres forældre. Myndighedspersoner kan alt andet lige bedre håndtere,

at barnet eller den unge kritiserer dem eller har selvstændige synspunkter eller

ønsker, som ikke harmonerer med deres egne.

HJÆLP TIL TO PIGER

Inden åbningen af Børnekontoret overvejede vi, om der ville komme mange

henvendelser fra børn i krise – henvendelser, der ville kræve psykologiske eller

sociale fagkundskaber, og som vi måtte sende videre. Men de henvendelser, som

vi har modtaget fra børn og unge, har i stort set alle tilfælde handlet om pro-

blemer, der ligger i kerneområdet for ombudsmandens virksomhed. Det vil sige

retlige spørgsmål, som f.eks. tvister om anbringelsessted eller samvær. Også

klager om sagsbehandlingstid er et klassisk tema for ombudsmandens jurister,

hvor vi kan hjælpe på samme måde, som hvis det var voksne, der klagede. Men

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRN OG UNGE KLAGER NU SELV TIL OMBUDSMANDEN

vores service og fleksibilitet i sagsbehandlingen er større over for børn og unge

end i forhold til voksne, som i højere grad selv må præsentere deres sag med alle

relevante oplysninger.

Ombudsmandens Børnekontor er stadig i sin tidlige barndom, og vi kan derfor

kun være tilfredse med, at der allerede er mange børn, der har fundet vej til os,

og ikke mindst at vi har kunnet gøre en forskel for en hel del af dem.

Den 17-årige pige, der ikke kunne få fat i sin sagsbehandler, hjalp vi ved at

sende klagen videre til kommunen som en anmodning fra pigen om, at hendes

sagsbehandler hurtigst muligt tog kontakt til pigen. Desuden sendte vi kla-

gen videre til borgmesteren som en klage over kommunens sagsbehandling.

Vi gjorde borgmesteren opmærksom på, at det følger af serviceloven, at der,

6 måneder før pigen fyldte 18 år, skulle være truffet afgørelse om, hvilken hjælp

hun eventuelt skulle have, efter hun fyldte 18 år. Vi bad om blive underrettet

om, hvad der skete i sagen, og om at få en kopi af borgmesterens svar til hende.

I svaret fra borgmesteren beklagede han, at den afgørelse, som kommunen var

forpligtet til at træffe, var blevet forsinket. Vi fik også at vide, at pigen var blevet

bevilget efterværn, efter hun fyldte 18 år.

Klagen fra den anden pige, der klagede over brugen af magt på sit tidligere

opholdssted, sendte vi videre til hendes opholdskommune (den kommune, der

anbragte hende). Opholdskommunen skal tage stilling til klager over overtræ-

delse af magtanvendelsesreglerne. Vi bad samtidig kommunen om at orientere

os om det videre forløb. Det viste sig, at over halvdelen af de magtanvendelser,

som pigen havde været udsat for, ikke var blevet indberettet, som de skulle efter

reglerne, og at den tilsynsførende kommune efter vores henvendelse havde på-

talt dette over for opholdsstedet. Opholdsstedet var også blevet bedt om at ud-

arbejde en procedure, så det blev sikret, at alle magtanvendelser blev registreret

og indberettet både til tilsynsmyndigheden og til den anbringende kommune.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files