Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1507100_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
13. marts 2015
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Christian Lund Hansen
Sagsnr.: 2014-0030-2533
Dok.:
1319219
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1556 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. september
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Mette Frederiksen
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1556 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Har dansk politi hjemmel til at tage kontakt til tyrkisk politi,
hvis dansk politi har kendskab til en person, der er på vej med
fly fra Danmark til Tyrkiet, og oplyse til tyrkisk politi, at den
pågældende er mistænkt for ville slutte sig til en væbnet grup-
pe i Syrien eller Irak? I givet fald ønskes oplyst om det er sket i
konkrete tilfælde, og om det har ført til tyrkiske myndigheders
afvisning af den pågældende?”
Svar:
Regeringen tager på det kraftigste afstand fra, at personer tilslutter sig in-
ternationale ekstremistiske organisationer for at deltage i væbnede konflik-
ter i udlandet. Dette gælder selvsagt også personer, som tilslutter sig så-
danne organisationer for at deltage i væbnede konflikter i Syrien eller Irak.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan til brug for besvarelsen oplyse, at Rigspolitiet
ikke har kendskab til konkrete tilfælde, hvor dansk politi har
videregivet oplysninger som beskrevet, eller hvor tyrkiske
myndigheder på baggrund af oplysninger fra dansk politi af
den beskrevne karakter har fundet anledning til at afvise rej-
sende fra Danmark adgang til Tyrkiet.
Mere generelt kan Rigspolitiet oplyse, at videregivelse af per-
sonoplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder
udenlandske politimyndigheder, er reguleret af bestemmelser-
ne i persondataloven.
Det afhænger af oplysningernes karakter og formålet med vi-
deregivelsen, hvorvidt der kan ske videregivelse inden for
rammerne af persondataloven. Betingelserne for videregivelse
af oplysninger skærpes i takt med oplysningernes sensitivitet.
Oplysninger om strafbare forhold vil efter persondataloven
bl.a. kunne videregives fra en dansk myndighed til en uden-
landsk myndighed, hvis det sker til varetagelse af offentlige in-
teresser, der klart overstiger hensynet til de interesser, som be-
grunder hemmeligholdelse, eller hvis det er nødvendigt for en
myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe.
Det beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om vi-
deregivelse af personoplysninger er berettiget.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis den modtagende myndighed hører hjemme i et tredjeland
– det vil sige en stat, som ikke indgår i EU eller EØS – vil vi-
deregivelsen desuden skulle ske under iagttagelse af de særlige
regler om overførsel af oplysninger til tredjelande i persondata-
lovens § 27. Efter denne bestemmelse kan der bl.a. overføres
oplysninger til et tredjeland, såfremt overførslen er nødvendig
eller følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov
for at beskytte en vigtig samfundsmæssig interesse eller for, at
et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Der
kan efter bestemmelsen desuden overføres oplysninger til et
tredjeland, såfremt overførslen er nødvendig af hensyn til fore-
byggelse, efterforskning og forfølgning af strafbare forhold
samt af hensyn til den offentlige sikkerhed, rigets forsvar og
statens sikkerhed.
Rigspolitiet skal afslutningsvis bemærke, at besvarelsen alene
omfatter politiets almindelige udveksling af oplysninger som
led i det kriminalitetsbekæmpende og forebyggende arbejde.
Besvarelsen vedrører derimod ikke udveksling af oplysninger
mellem nationale sikkerhedstjenester.”
Politiets Efterretningstjenestes (PET) adgang til at videregive personop-
lysninger til bl.a. udenlandske myndigheder, fremgår af § 10, stk. 2, i lov
nr. 604 af 12. juni 2013 om Politiets Efterretningstjenestes (PET-loven).
Det følger af denne bestemmelse, at PET bl.a. kan videregive særligt per-
sonfølsomme til andre danske forvaltningsmyndigheder, når videregivel-
sen må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver
vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 og 13, og når videregivelsen f.eks. sker til varetagelsen af priva-
te eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser,
der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen
angår.
Herudover følger det af § 10, stk. 4, i PET-loven, at PET kun må videregi-
ve oplysninger om fysiske og juridiske personer til udenlandske myndig-
heder, hvis videregivelsen efter en konkret vurdering må anses for forsvar-
lig. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at afgørelsen om vide-
regivelse træffes af PET efter en konkret afvejning af samtlige foreliggen-
de omstændigheder. I denne afvejning indgår navnlig det nærmere indhold
af oplysningerne, formålet med videregivelsen og en vurdering af den ska-
devirkning, som en videregivelse vurderes at kunne få for den, som oplys-
ningerne vedrører.
Det følger endvidere af § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 763 af 20. juni
2014 om Politiets Efterretningstjenestes behandling af oplysninger om fy-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
siske eller juridiske personer mv., at videregivelse af følsomme personop-
lysninger til udenlandske myndigheder alene kan ske efter forudgående
godkendelse af chefen for PET eller efterretningstjenestens juridiske chef
eller dennes stedfortrædere.
Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at der ikke inden for rammerne af en
folketingsbesvarelse kan gives nærmere oplysninger om, hvilke oplysnin-
ger PET eventuelt måtte have udvekslet med eventuelle samarbejdspartne-
re i Tyrkiet.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. 1557 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
4