Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1407843_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. oktober 2014
Færdselskontoret
Sidsel Kathrine Møller
2014-0030-2513
1310505
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1535 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. september 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Karen Hækkerup
/
Christian Hesthaven
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1535 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Set i lyset af, at transportministeren har tilkendegivet, at den
danske regering er villig til at tage en sag ved EU-domstolen
om cabotagereglerne, mener ministeren så ikke, at det kunne
være gavnligt at få en samlet opgørelse over, hvor mange over-
trædelser af cabotagereglerne, færdselsreglerne samt sigtelser
for spiritus- og narkokørsel, som udenlandske erhvervschauf-
fører står for sammenlignet med danske erhvervschauffører, og
vil ministeren i bekræftende fald tage initiativ til at sikre, at en
sådan opgørelse offentliggøres hurtigst muligt?”
Svar:
1.
Reglerne om cabotagekørsel henhører under transportministeren, mens
opgaven med at håndhæve overtrædelser af reglerne varetages af politiet.
Det kan i den forbindelse oplyses, at Rigspolitiet siden den 1. januar 2014
har indsamlet detaljerede oplysninger om overtrædelser af cabotageregler-
ne i henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet
for international godskørsel (godskørselsforordningen) og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009
om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og
om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (buskørselsforordningen), der
konstateres i forbindelse med politiets kontroller. Således er alle politi-
kredsene blevet anmodet om at indsende kopi af alle bødeforlæg, der ud-
stedes efter den 1. januar 2014 efter de pågældende regler. På den bag-
grund har Justitsministeriet ved breve af 4. juni og 6. oktober 2014 frem-
sendt en detaljeret statistik vedrørende de enkelte overtrædelsestyper i
henholdsvis 1. og 2. kvartal 2014 til Transportudvalget i overensstemmelse
med en anmodning herom fra Transportudvalget. Jeg vedlægger til Rets-
udvalgets orientering de pågældende breve med bilag.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 7. februar 2014 af
spørgsmål nr. 395 (Alm. del) fra Retsudvalget, der indeholder en opgørelse
over antallet af standsede og kontrollerede (udenlandske) lastbiler for
overtrædelse af cabotagereglerne i 2012 og 2013 samt over registrerede
anmeldelser, sigtelser og afgørelser for ulovlig cabotagekørsel. Der henvi-
ses desuden til Justitsministeriets besvarelse af 7. februar 2014 af spørgs-
mål nr. 397 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, der indeholder en op-
gørelse over de forseelsestyper, der er registreret i forbindelse med kon-
troller af udenlandske køretøjer som led i den samlede tungvognskontrol.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
For så vidt angår en samlet opgørelse over, hvor mange overtrædelser af
færdselsreglerne, herunder sigtelser for spiritus- og narkokørsel, som uden-
landske erhvervschauffører står for sammenlignet med danske erhvervs-
chauffører, kan det oplyses, at det ikke er muligt for Rigspolitiet eller
Rigsadvokaten ved elektroniske udtræk fra politiets sagsstyringssystem
(POLSAS) at tilvejebringe statistiske oplysninger om antallet af sigtelser
og afgørelser, der rettes mod udenlandske erhvervschauffører.
3