Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1401178_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Politikontoret
Samina Munir Lanewala
2014-0035-0242
1314967
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BB og BC
fra Folketingets Retsudvalg den 16. september 2014
Samrådsspørgsmål BB:
”Ministeren bedes under henvisning til den kritik, der er fremsat af såvel
Konkurrencestyrelsen, Finanstilsynet og Kuratorerne i konkursboer nær-
mere redegøre for den arbejdsmæssige situation i Bagmandspolitiet
(SØIK) og den nærmere årsag til, at oversendte sager efter det angivne i
stort omfang ikke efterforskes.”
Samrådsspørgsmål BC:
”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren er enig i Bagmandspoliti-
ets (SØIK) prioritering af arbejdsopgaver, når man ifølge den fungerende
chef hos Bagmandspolitiet har prioriteret de mange simple sager frem for
de mere tunge sager, eller om ministeren mener, at der er behov for at æn-
dre på arbejdsgangene hos Bagmandspolitiet.”
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[Indledning]
1.
Temaet for dette samråd er arbejdssituationen hos Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, herunder prioriterin-
gen af arbejdsopgaverne og samarbejdet med andre offentlige myndig-
heder.
Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at jeg har stor forståelse for
den interesse for området, som samrådsspørgsmålene er udtryk for.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet –
som jeg i resten af talen vil betegne SØIK – arbejder med særdeles vig-
tige sager.
Det er sager, som kan have konsekvenser for rigtig mange mennesker,
eller som ligefrem kan have samfundsmæssig betydning.
Og det er også sager, som ofte kræver en særlig indsigt i finansielle for-
hold og stiller store krav til politiet og til anklagemyndigheden.
Så når der rejses kritik af SØIK’s indsats med at få efterforsket og rets-
forfulgt mulige økonomiske forbrydelser, skal det selvfølgelig tages al-
vorligt. Det er helt afgørende, at indsatsen på dette område er i orden.
[Samrådsspørgsmål BB]
2.
Jeg har forstået samrådsspørgsmål BB sådan, at der sigtes til den me-
dieomtale, der på det seneste har været om SØIK’s samarbejde med an-
dre offentlige myndigheder i anledning af en rapport fra konsulentfir-
maet McKinsey.
[Rapporten fra McKinsey]
Den pågældende rapport er oversendt til Retsudvalget ved besvarelsen
af spørgsmål nr. 1488.
Som det fremgår af besvarelsen, er der tale om en rapport, som Rigsad-
vokaten og SØIK har fået udarbejdet som led i et såkaldt eksternt ”re-
view” af SØIK’s opgavevaretagelse.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Arbejdet med dette ”review” var og er fortsat et led i anklagemyndig-
hedens fokus på behandlingen af sager om økonomiske kriminalitet.
”Reviewet” skulle bl.a. komme med anbefalinger til en mere effektiv
udnyttelse af ressourcerne og pege på tiltag, som kan styrke styringen af
sagerne og muligheden for at handle fleksibelt.
3.
McKinseys undersøgelsesrapport, der er dateret den 30. april 2014, er
som sagt bestilt af anklagemyndigheden, og jeg har derfor til brug for
besvarelsen af samrådsspørgsmålet også indhentet en udtalelse fra
Rigsadvokaten.
Rigsadvokaten har i den forbindelse hørt SØIK.
SØIK har oplyst om konsulentundersøgelsen, at den bl.a. består af in-
terviews med en række samarbejdspartnere, herunder Finanstilsynet,
som er blevet citeret for nogle kritiske bemærkninger i medierne.
Der er grund til at fremhæve, at konsulentundersøgelsen bl.a. konklude-
rer, at SØIK’s samarbejde med særmyndigheder, herunder Finanstilsy-
net og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, generelt er fornuftigt.
Men der er forbedringsmuligheder.
Når det er sagt, bør det også indledningsvist fremhæves, at de myndig-
heder, der i medierne er omtalt som kritikere af SØIK’s opgavevareta-
gelse, i konsulentundersøgelsen også har peget på flere styrker hos
SØIK.
Finanstilsynet har bl.a. vurderet, at der i forhold til samarbejdet med
SØIK er gode erfaringer på hvidvaskområdet.
Det fremgår også, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen generelt har
et godt samarbejde med SØIK, og at dette særligt gælder for den så-
kaldte prævisitering af sagerne. Det er også fremhævet, at SØIK har
særlige styrker, når det handler om at skære sager til og vurdere efter-
forskningsmetoder.
4.
Men som sagt peges der samtidig på, at der er forbedringsmulighe-
der. Og det skal der heller ikke lægges skjul på.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401178_0004.png
Når det kommer til områder, hvor SØIK har forbedringspotentiale,
fremgår det således af undersøgelsens sammenfatning, at Finanstilsynet
mener, at banksagerne ikke er blevet varetaget med tilstrækkelig kvali-
tet. Det fremgår også, at Finanstilsynet skulle være af den opfattelse, at
der ikke er ført nok principielle sager ved domstolene for at få afprøvet
nye lovbestemmelser.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ifølge undersøgelsesrapporten
foreslået, at SØIK arbejder med at begrænse sagsbehandlingstiderne og
på at forbedre kompetenceafgrænsningen mellem SØIK og styrelsen.
Konsulentundersøgelsen omhandler derimod ikke samarbejdet mellem
SØIK og kuratorer i konkursboer, sådan som man eller s kunne få ind-
tryk af, når man læser samrådsspørgsmålet.
Det synes jeg lige bør nævnes for en god ordens skyld.
5.
Det var nogle ord om McKinseys undersøgelse.
I spørgsmål BB er der efterspurgt en nærmere redegørelse for den ar-
bejdsmæssige situation i SØIK og om – som det hedder i spørgsmålet –
ӌrsagen til, at oversendte sager efter det angivne i stort omfang ikke ef-
terforskes”.
Det giver efter min opfattelse mest mening at besvare dette spørgsmål
sammen med spørgsmål BC.
[Samrådsspørgsmål BC]
6.
I dette spørgsmål – BC – bliver jeg spurgt, om jeg er enig i SØIK’s
prioritering af arbejdsopgaverne, eller om jeg mener, at der er behov for
at ændre på arbejdsgangene hos SØIK.
[SØIK’s brug af rapporten fra McKinsey]
I den forbindelse vil jeg gerne starte med at sige, at jeg fra Rigsadvoka-
ten har fået oplyst, at man hos SØIK nu vil se på de bidrag, som man
har fået fra bl.a. Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i
forbindelse med konsulentundersøgelsen.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SØIK har også fremhævet, at det netop var hensigten med bestillingen
af konsulentundersøgelsen at få kvalificeret inspiration til, hvordan man
kunne gøre tingene på en mere hensigtsmæssig måde.
Desuden er det meningen, at den nye chef for SØIK, som er tiltrådt her
den 1. september i år, skal udarbejde en samlet implementeringsplan,
der kan sikre en fremadrettet styrkelse af den måde, som SØIK løser si-
ne opgaver på.
I den forbindelse vil der bl.a. blive set på de anbefalinger, der indgår i
konsulentundersøgelsen.
[Forbedringsmuligheder påpeget af Finanstilsynet og Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen]
7.
Jeg vil nu i lyset af samrådsspørgsmålene redegøre nærmere for
SØIK’s arbejde inden for de områder, der af henholdsvis Finanstilsynet
og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen karakteriseres som ”områder
med forbedringsmuligheder”.
[Banksagerne]
8.
Hvis vi starter med de såkaldte banksager, har SØIK oplyst, at man i
forlængelse af finanskrisen modtog en lang række anmeldelser om mu-
lige strafbare forhold fra Finanstilsynet og fra SKAT.
SØIK har iværksat efterforskning i alle disse sager, når der har været en
rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart.
SØIK har om disse sager oplyst følgende om antal og status:
Gennem de senere år er der løbende blevet anmeldt en række forhold,
som vedrører pengeinstitutter eller deres ledelse.
Pr. september 2014 er der ti sager under efterforskning i SØIK mod le-
dende medarbejdere eller ledelsen i banker. Der er rejst sigtelse i de ni
af dem, og i tre af de ni sager vil tiltalespørgsmålet blive afgjort inden
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for nær fremtid. Sigtelserne går på bl.a. mandatsvig, bedrageri, kursma-
nipulation og overtrædelse af lov om finansiel virksomhed.
Herudover er der en række sager, som er færdigefterforsket, og hvor der
er rejst tiltale:
Tre af disse sager er berammet til hovedforhandling i byretten her i ef-
teråret 2014. Tiltalerne går også her på mandatsvig, bedrageri, kursma-
nipulation og overtrædelse af lov om finansiel virksomhed.
Én sag er i øjeblikket under hovedforhandling i byretten. Det drejer sig
om en sag, hvor der er rejst tiltale for kursmanipulation.
Én sag er i øjeblikket under ankebehandling i landsretten. Her er der
rejst tiltale for kursmanipulation.
Og så er der én sag, som for nylig afgjort med vedtagelse af en bøde på
30.000 kr. for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed.
Der er således en række sager om banker hos SØIK, som fortsat er un-
der behandling.
[Afprøve lovgivningens grænser]
9.
Der er også sager, som ikke er blevet rejst. Her kan nævnes Roskilde
Bank-sagen, hvor SØIK besluttede ikke at rejse en sag.
SØIK redegjorde tilbage i 2012 nærmere for, at man efter en grundig
efterforskning havde vurderet, at der ikke var bevismæssigt grundlag
for at føre en sag mod ledelsen i Roskilde Bank.
Det er helt centralt for anklagemyndighedens arbejde, at der kun bliver
rejst en straffesag, hvis der er tilstrækkelig grundlag for, at den både
bevismæssigt og juridisk set vil kunne føre til domfældelse. Det er et
grundlæggende princip i den danske strafferetspleje.
Anklagemyndigheden kan derfor ikke rejse en straffesag for f.eks. at få
testet forskellige grænser i lovgivningen, hvis der ikke er tilstrækkeligt
grundlag for at antage, at sagen vil kunne føre til domfældelse.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det ligger i øvrigt uden for dette samråd at gå nærmere ind i de straffe-
retlige overvejelser i de enkelte sager, herunder Roskilde Bank-sagen.
[Prioritering af ressourcerne]
10.
Samrådet handler derimod mere generelt om SØIK’s prioriteringer.
Og når det kommer til spørgsmålet om prioritering af opgaverne, skal
SØIK og den øvrige del af anklagemyndigheden – på samme måde som
alle andre offentlige myndigheder – naturligvis prioritere sine ressour-
cer.
Særligt når det gælder behandlingen af de enkelte straffesager, er det
også fastsat i retsplejeloven, at anklagemyndigheden kan lade ressour-
cemæssige betragtninger indgå.
Det kan bl.a. betyde, at anklagemyndigheden i nogle tilfælde kan skære
et sagskompleks til og koncentrere kræfterne om det, der i den konkrete
sammenhæng strafferetligt anses for at være sagens hovedkerne.
SØIK har i denne forbindelse oplyst, at det er afgørende for, at særligt
store, økonomiske straffesager kan håndteres inden for rimelig tid, at
anklagemyndigheden kan foretage den rette beskæring af sagerne.
SØIK foretager således løbende en vurdering af, om det er muligt at
fremme straffesagers behandling igennem en tilskæring af større
sagskomplekser.
Det betyder, at SØIK efter omstændighederne undlader at efterforske
eller rejse tiltale for forhold, hvis det på forhånd står klart, at tiltale for
disse forhold ikke vil føre til en væsentlig strengere straf end den, de til-
talte personer ellers ville få.
SØIK har ligeledes oplyst, at anvendelsen af retsplejelovens muligheder
for at lade ressourcemæssige betragtninger indgå i behandlingen af
straffesagerne, løbende medvirker til, at man både kan behandle sagerne
hurtigere, og at man kan behandle flere sager.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[Sagsbehandlingstiderne]
11.
Som sagt har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i konsulentunder-
søgelsen bl.a. peget på SØIK’s sagsbehandlingstid.
Og som det også fremgår af det, som jeg før var inde på om fokus på at
skære sager til, er man i SØIK meget opmærksom på, at der skal træffes
afgørelse om tiltalespørgsmålet inden rimelig tid.
SØIK arbejder derfor også målrettet på, at tiltalespørgsmålet i større sa-
ger skal være afklaret inden 1 år og 6 måneder fra sigtelsestidspunktet.
I retsplejeloven er det således bestemt, at sigtede efter 1 år og 6 måne-
der kan få rettens vurdering af, om der er særlig grund til at kræve
fremskyndelse af anklagemyndighedens afgørelse af tiltalespørgsmålet.
SØIK har i den forbindelse oplyst, at der endnu ikke i nogle af SØIK’s
straffesager har været tilfælde, hvor den sigtede har anmodet domstole-
ne om at fremskynde afgørelsen af tiltalespørgsmålet.
En opgørelse foretaget af SØIK den 12. september i år viser, at der ak-
tuelt er 9 sagskomplekser i SØIK med langvarige sigtelser. Og de var
overvejende begrundet i sagernes omfang og kompleksitet eller i, at det
har været nødvendigt at inddrage særmyndigheder eller få retshjælp fra
udlandet.
SØIK har oplyst, at man er meget optaget af at nedbringe sagsbehand-
lingstiden, og man arbejder løbende med en række forskellige initiativer
på den front.
Og når SØIK udarbejder implementeringsplanerne i kølvandet på
McKinseys rapport, vil man også overveje, hvilke yderligere initiativer
der kan tages for at få nedbragt sagsbehandlingstiden. Man vil bl.a. fo-
kusere på at øge overblikket over ressourcerne og anvendelsen af dem.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[Kompetenceafgrænsningen mellem SØIK og særmyndigheder]
12.
Det sidste punkt, jeg vil berøre i denne sammenhæng, er det, som
Konkurrence- og Forbrugerrådet er citeret for om, at der ønskes bedre
kompetenceafgrænsning mellem SØIK og styrelsen.
SØIK har oplyst, at man har et godt og tæt samarbejde med de myndig-
heder, man ofte samarbejder med, f.eks. SKAT, Finanstilsynet og Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Ved finanslovsaftalen i 2011 blev SØIK styrket med en ekstrabevilling,
som bl.a. skulle bruges til at varetage to nye taskforce-grupper mellem
SØIK og henholdsvis SKAT og Finanstilsynet.
Disse taskforce-grupper har til formål at styrke koordineringen mellem
myndighederne og sikre, at myndighederne mere målrettet kan gennem-
føre bredere efterforskning af målgrupper og mistænkte.
SØIK ændrede også organisation i 2013. Det medførte bl.a., at der blev
etableret en række faglige specialgrupper, hvor det er de samme medar-
bejdere, som behandler f.eks. alle sager om konkurrence- og børsretlige
emner. Hermed skabes der en særlig faglig viden på de enkelte sagsom-
råder.
SØIK har også oplyst, at der jævnligt afholdes møder med SKAT, Fi-
nanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at drøfte be-
handlingen af de straffesager, som myndighederne anmelder.
Desuden har særmyndighederne indstationeret medarbejdere hos SØIK
for eksempelvis at bistå med behandlingen af større sagskomplekser.
SØIK har i øvrigt oplyst, at hvis SØIK ikke finder grundlag for at rejse
tiltale i en sag, der er anmeldt af en særmyndighed, vil sagen altid blive
drøftet med myndigheden, før efterforskningen indstilles og påtale op-
gives.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[Fremadrettede initiativer]
13.
Som jeg tidligere har været inde på, er konsulentundersøgelsen fra
McKinsey udarbejdet som led i anklagemyndighedens fokus på, at be-
handlingen af sager om økonomisk kriminalitet tilrettelægges på den
mest hensigtsmæssige måde.
Anklagemyndigheden vil nu lade anbefalingerne indgå i arbejdet med
udarbejdelsen af en samlet implementeringsplan.
Men allerede forud for konsulentundersøgelsen gennemførte Rigspoliti-
et og Rigsadvokaten i 2013 et omfattende, tværgående analyseprojekt,
der skulle undersøge, hvilke tiltag der generelt kunne styrke politiets og
anklagemyndighedens evne til at forebygge, efterforske og retsforfølge
økonomisk kriminalitet.
Analysen mundede ud i flere anbefalinger, og arbejdet med at udmønte
disse anbefalinger er i gang og vil også fortsætte i den kommende tid.
Her vil der bl.a. blive taget stilling til de fremtidige snitflader mellem
SØIK og politikredsene.
Hensigten med dette arbejde er at sikre den bedst mulige anvendelse af
de særlige muligheder, der er i SØIK for at behandle store straffesager
om økonomisk kriminalitet, og at sikre større gennemsigtighed i sags-
fordelingen mellem SØIK og politikredsene.
[Afslutning]
14.
Som jeg indledte med at sige, ligger det også mig på sinde, at vare-
tagelsen af straffesager på dette vigtige område kører bedst muligt.
Jeg har i den forbindelse fuld tillid til, at anklagemyndigheden kan løfte
opgaven. Og jeg kan med tilfredshed konstatere, at anklagemyndighe-
den benytter flere forskellige redskaber til at sikre det bedst mulige re-
sultat, herunder ekstern konsulentbistand.
Konsulentundersøgelsen fra McKinsey viser ikke – som nogen måske
prøver at udlægge den – at SØIK ikke er en sund organisation.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konsulentundersøgelsen viser, at SØIK på en række vigtige punkter
generelt ligger på niveau med andre offentlige myndigheder. Og på
nogle områder ligger SØIK over gennemsnittet. Det gælder f.eks. med-
arbejdernes motivation og ansvarsbevidsthed.
Men nu handler dette samråd jo mest om de kritikpunkter, som andre
myndigheder er citeret for i undersøgelsen, og som er blevet udlagt i
medierne. I den forbindelse får tingene jo ofte lidt ekstra krydderi, og
nuancerne forsvinder.
Når det er sagt, skal der ikke være tvivl om, at SØIK bestemt lytter til
kritikken og nu vil følge op på den som led i det løbende samarbejde
med bl.a. Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Så for at runde af vil jeg opsummere således:
SØIK er en vigtig institution i vores retssystem. Det er alle vist enige
om.
Jeg har tillid til de anklagerfaglige vurderinger, som anklagemyndighe-
den, herunder SØIK, foretager. Det gælder både i forhold til behandlin-
gen af de enkelte sager og i forhold til opgavevaretagelsen i en bredere
forstand.
Da anklagemyndigheden i 2013 besluttede at få udarbejdet undersøgel-
sen fra McKinsey, var det ikke udtryk for, at SØIK generelt fungerer
dårligt. Men fordi det altid kan være nyttigt at se på, hvordan noget kan
gøres bedre.
Og det, synes jeg, er en sund holdning at have til sit arbejde, at man
gerne vil gøre tingene endnu mere effektivt og med en endnu højere
kvalitet.
Tak for ordet.
11