PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

2014-0035-0237

1263499

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BA

fra Folketingets Retsudvalg

Tirsdag den 16. september 2014

Samrådsspørgsmål BA (Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)):

”Med henvisning til pressemeddelelsen ”Nyt overfald: psykisk syg mand

går amok på fængselsbetjente” fra Fængselsforbundet den 30. juli 2014,

hvori der omtales to sager indenfor 14 dage, hvor fængselsbetjente er ble-

vet overfaldet af psykisk syge fanger, bedes der redegjort for, hvilke initia-

tiver ministeren vil tage på dette område.”

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Indledning]

Jeg vil gerne takke udvalget for muligheden for, at vi kan drøfte dette

emne. Forholdene for psykisk syge, og hvordan vi kan hjælpe dem, lig-

ger regeringen meget på sinde. Det samme gør selvfølgelig fængsels-

personalets sikkerhed.

Samrådsspørgsmålet har sin baggrund i en pressemeddelelse af 30. juli

2014 Fængselsforbundet, hvori der omtales to konkrete episoder fra juli

måned, hvor indsatte med psykiske problemer har begået vold mod

fængselsbetjente.

Jeg vil godt starte med at sige, at jeg finder det meget beklageligt, at der

har været episoder som de omtalte, hvor fængselsbetjente er blevet ud-

sat for voldelige overfald. Det siger sig selv, at vi naturligvis skal gøre,

hvad vi kan for at undgå lignede episoder.

Inden jeg går nærmere ind i en besvarelse af, hvilke initiativer der ta-

ges på området, er det vigtigt for mig at understrege, at det følger af

straffeloven, at personer, der på gerningstidspunktet var utilregnelige på

grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, ikke

straffes. Det er fastsat i straffelovens § 16.

Personer, der er psykisk syge som nævnt i straffelovens § 16, idømmes

altså ikke en fængselsstraf, men får i stedet det, der kaldes en

foranstaltningsdom.

Det kan f.eks. være en dom til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på

et hospital, eller en behandlingsdom, som både kan indebære indlæg-

gelse og ambulant behandling på en psykiatrisk afdeling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foranstaltningsdomme har altså til formål dels at give den psykisk syge

kriminelle den nødvendige behandling, dels at hindre, at vedkommende

begår ny kriminalitet.

Disse personer – altså personer omfattet af straffelovens § 16 – skal alt-

så ikke afsone en straf i kriminalforsorgens institutioner.

[Hvilke grupper af psykiske syge forekommer i kriminalforsorgens

institutioner? To grupper: de psykotiske og ikke-psykotiske]

Når det så er sagt, så er problemet med psykisk syge i kriminalfor-

sorgens institutioner en kendt – og vigtig – problemstilling, som jeg

ved, at kriminalforsorgen har stort fokus på.

Psykiske udfordringer findes i mange former. I kriminalforsorgens regi

kan de indsatte med psykiske lidelser groft sagt opdeles i to grupper. Og

med ”indsatte” mener jeg her både dømte personer og varetægtsarre-

stanter.

Den første gruppe er de indsatte, som har en egentlig sindssygdom, alt-

så en psykose (f.eks. manio-depressive psykoser og schizofreni).

Den anden gruppe er de indsatte, der har en anden form for psykiatrisk

diagnose – uden at være psykotiske. En stor del af disse indsatte har en

misbrugsdiagnose, men der kan også være tale om lettere depression el-

ler personlighedsforstyrrelser.

Den første gruppe – de egentlig psykotiske – bør slet ikke opholde

sig i et fængsel.

Det kan imidlertid forekomme i praksis. Det kan f.eks. være en vare-

tægtsfængslet, som viser sig at lide af en psykose, eller det kan være

indsatte, der først har udviklet en psykose, efter vedkommende er påbe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gyndt afsoningen af en fængselsdom. Bare for at nævnte et par eksem-

pler.

I sådanne tilfælde skal fængslet eller arresthuset – så snart man bliver

opmærksom på, at der er tale om en psykisk syg – sørge for, at den ind-

satte så hurtigt som muligt bliver overført til et psykiatrisk hospital eller

en anden behandlingsinstitution, hvor den indsatte kan få den nødven-

dige behandling.

Ved den anden gruppe – de ikke-psykotiske – vil der være tale om min-

dre alvorlige psykiske lidelser, og her har man i kriminalforsorgens regi

mulighed for at tilbyde dem den nødvendige behandling samtidig med,

at de afsoner deres straf. Det kan f.eks. være behandling for et stofmis-

brug.

[Udfordringer med at få de psykotiske indsatte – både dømte og

varetægtsfængslede – over i behandlingssystemet]

Som sagt forsøger kriminalforsorgen altid på at få en indsat, der lider

af en psykose, indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor vedkommende kan

få den rette behandling.

Imidlertid kan der forekomme ventetid på at kunne blive overført til en

psykiatrisk afdeling.

Ventetider er navnlig et problem i hovedstadsområdet, og derfor har der

siden 2005 været et formaliseret samarbejde mellem kriminalforsorgen

og Region Hovedstaden. På møderne drøfter man de aktuelle sager,

men også relevante samarbejdsmæssige problemstillinger, eventuelle

problemer med visitationen af de indsatte mv.

Kriminalforsorgen har også helt generelt fokus på at forbedre samar-

bejdet med de psykiatriske afdelinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, som er den ansvarlige mini-

ster for psykiatrien, har forud for dette samråd bekræftet, at der er en vis

ventetid for at kunne blive overført til behandling på psykiatrisk afde-

ling i regionerne.

Og jeg har forstået, at Sundhedsministeriet nu vil tage kontakt til Dan-

ske Regioner med henblik på at få yderligere oplysninger om udviklin-

gen på området og for nærmere at kunne analysere ventetiden.

[Hvordan håndterer kriminalforsorgen de psykisk syge?]

Det er kriminalforsorgens opgave at sikre, at der er relevant behand-

ling til de indsatte, som har behov for psykiatrisk eller psykologisk bi-

stand.

Det er et generelt princip bag reglerne om straffuldbyrdelse, at indsatte i

sundhedsmæssig henseende så vidt muligt skal sidestilles med andre

borgere i samfundet. Standarden for den sundhedsmæssige betjening af

de indsatte skal med andre ord følge standarden i det almene sundheds-

væsen.

Derfor er der knyttet psykiatere til de fleste fængsler og i et vist omfang

også psykologer. Behandling kan også ske uden for kriminalforsorgen

på et hospital eller hos en speciallæge.

Der er også mulighed for, at indsatte med behov for det kan blive over-

ført til Anstalten ved Herstedvester, som er en behandlingsinstitution

for indsatte med særligt behov for psykiatrisk og psykologisk bistand.

Anstalten har en landsdækkende funktion og har fuldtidsansatte psykia-

tere og psykologer.

[Screeningsundersøgelsen fra 2013]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som Retsudvalget er bekendt med, så offentliggjorde kriminalforsor-

gen i slutningen af 2013 resultaterne af en stor screeningsundersøgelse.

Undersøgelsen omfattede 672 varetægtsarrestanter, og 8 procent af dis-

se – svarende til 54 personer – havde en psykisk sygdom, altså en

sindssygdom. Yderligere 83 procent – svarende til 559 personer – hav-

de en anden form for psykiatrisk diagnose. En stor del af disse var mis-

brugsdiagnoser.

Jeg vil gerne understrege, at resultaterne fra undersøgelsen ikke uden

videre kan overføres til alle indsatte i kriminalforsorgen, bl.a. fordi un-

dersøgelsen kun omfatter varetægtsfængslede, og fordi unge er overre-

præsenteret i undersøgelsen.

Men resultaterne har naturligvis givet anledning til fornyede overvejel-

ser om, hvad der på længere sigt kan gøres for indsatte, der har en eller

anden form for psykisk sygdom.

Der arbejdes således med flere forskellige tiltag for at forbedre forhol-

dene for indsatte med psykiatriske lidelser og problemstillinger.

Jeg vil navnlig fremhæve følgende:

[Psykiatriske konsulenter]

10.

Som en del af flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi for

2013-2016 skal der ansættes psykiatriske konsulenter i alle arresthuse.

Kriminalforsorgen er i fuld gang med at rekrutteringen og har på nuvæ-

rende tidspunkt fået ansat psykiatere i 25 ud af 36 arresthuse. Når man

ikke er i mål endnu, så skyldes det, at der for tiden er en almindelig

mangel på psykiatere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidig overvejes det, om der kan laves en løsning for de arresthuse,

som endnu ikke har psykiatriske konsulenter, f.eks. på den måde at de

indsatte kan tale med en psykiater i Anstalten ved Herstedvester ved

hjælp af videoudstyr.

De arresthuse, der har psykiatriske konsulenter ansat, har positive erfa-

ringer med ordningen. Det giver tryghed, at der er en fast psykiater i ar-

resthuset, som løbende kan følge klientellet, og personalet har gavn af

at kunne rådføre sig med psykiateren om psykisk syge indsatte.

Det er også indtrykket, at ordningen forbedrer muligheden for at få

overført psykisk syge indsatte til psykiatrisk afdeling på et hospital.

[Modtagelsesafsnit]

11.

Det er en del af flerårsaftalen, at der etableres modtagelsesafsnit på

de fleste fængsler. Modtagelsesafdelingerne vil medvirke til, at der

fremover sker en øget og systematisk afdækning af de indsattes behov,

herunder for psykiatrisk bistand.

Modtagelsesafdelingerne skal stå klar 1. januar 2015.

[Screening af alle 15-17-årige]

12.

Der er i 2012 iværksat en ordning, hvorefter alle 15-17-årige indsat-

te inden for 8 dage efter indsættelsen screenes af en psykiater for psy-

kisk sygdom og andre psykiske lidelser.

Ordningen gælder både for varetægtsarrestanter og afsonere, og scree-

ningen udføres både i åbne og lukkede fængsler og i de arresthuse, hvor

de unge opholder sig. Ordningen giver mulighed for hurtigere og mere

effektivt at sætte ind med relevant behandling af disse unge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det overvejes at udvide ordningen til også at omfatte 18-årige i situati-

oner, hvor institutionens læge vurderer, at den pågældende har behov

for det.

[Behandlingsgaranti i kriminalforsorgens regi]

13.

Som jeg nævnte tidligere, er en stor del af de diagnoser, der er stillet

i forbindelse med screeningsundersøgelsen, misbrugsdiagnoser.

Og vi ved, at der er en sammenhæng mellem psykisk sygdom og stof-

misbrug.

Derfor er det væsentligt at nævne, at der siden 2005 har været behand-

lingsgaranti for indsatte i kriminalforsorgens institutioner med alko-

holmisbrug og siden 2007 for indsatte med narkotikamisbrug.

Behandlingsgarantien gælder altså for alle indsatte, både varetægtsarre-

stanter og afsonere og både for indsatte i fængsler og arresthuse.

Behandlingsgarantien indebærer, at kriminalforsorgen så vidt muligt

skal have afklaret behandlingsbehovet, foretaget en visitation og iværk-

sat behandlingen inden udløbet af 14 dage fra den dag, hvor den indsat-

te har udtrykt ønske om at komme i behandling.

Behandlingsgarantien opfyldes i langt de fleste tilfælde – i 2013 blev 14

dages reglen således overholdt i 88 pct. af sagerne.

[Kurser for fængselsbetjente og socialrådgivere]

14.

Det er også velkendt, at indsatte med en psykiatrisk eller psykolo-

gisk problemstilling kan give anledning til konflikter i dagligdagen i

fængslerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at forebygge sådanne konflikter har kriminalforsorgen siden 2012

afholdt kurser for fængselsbetjente og socialrådgivere om særligt kræ-

vende indsatte.

Kurserne indeholder undervisning i bl.a. sygdomslære, konflikthåndte-

ring og kommunikation, og der arbejdes med at ”aflæse” den indsatte

og med at sætte grænser på en måde, der ikke er konfliktoptrappende.

[Afslutning]

15.

Afslutningsvis vil jeg igen understrege, at der er tale om en pro-

blemstilling, som der er stort og berettiget fokus på.

Der er dog – og det er lige så vigtigt at sige – også tale om en meget

kompleks problemstilling, som der ikke er en enkel løsning på.

Derfor arbejdes der som sagt på mange fronter med at forbedre forhol-

dene for de indsatte, som i kortere eller længere tid har brug for psykia-

trisk bistand under indsættelsen i kriminalforsorgen. Til gavn for de

indsatte selv, men også af hensyn til fængselspersonalets sikkerhed.

Tak for ordet.