Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1405815_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. oktober 2014
Procesretskontoret
Helene Hvid Christensen
2014-0030-2508
1311910
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1531 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. september
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Karen Hækkerup
/
Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1531 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke overvejelser domstole-
ne har gjort sig i forhold til hensigtsmæssigheden af telefoni-
ske forkyndelser i forhold til hørehæmmede, herunder om
domstolene per automatik i stedet sender en forkyndelse per e-
mail eller brev, hvis der anmodes herom af den, der forkyndes
for, f.eks. for at undgå misforståelser som følge af, at man ikke
hører godt.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Efter retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 4, sker telefonforkyn-
delse ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, telefonisk gi-
ves den pågældende, der forinden eller efterfølgende får til-
sendt eller overdraget dokumentet og efterfølgende får tilsendt
en bekræftelse på forkyndelsen.
Efter retsplejelovens § 156 a anses meddelelsen for forkyndt,
hvis personen vedkender sig at være den person, der skal ske
forkyndelse for, og personen må antages at have forstået tele-
fonsamtalen.
Efter forkyndelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 816
af 25. juni 2013, § 21, skal retten vejlede den pågældende om
retten til at få meddelelsen og eventuelle bilag læst op telefo-
nisk i sin helhed.
I forbindelse med hver enkelt telefonforkyndelse skal retten i
medfør af bekendtgørelsens § 22 udarbejde en forkyndelsespå-
tegning. Heraf skal blandt andet fremgå, hvordan retten har
sikret sig kontrol af borgerens identitet, om borgeren må anta-
ges at have forstået telefonsamtalen, om borgeren er blevet vej-
ledt, og hvad der er aftalt med hensyn til fremsendelse af do-
kumenterne.
Det følger af det anførte, at telefonforkyndelse – ud over selve
telefonsamtalen – består af fremsendelse af de omhandlede do-
kumenter og en efterfølgende bekræftelse. Det følger desuden,
at den, som foretager telefonforkyndelse, skal vurdere, om den
pågældende forstår indholdet af telefonsamtalen.
Retsplejelovens regler om telefonforkyndelse bygger på be-
tænkning nr. 1528/2011 om revision af reglerne om forkyndel-
se afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet. Det
fremgår af betænkningen, at arbejdsgruppen var opmærksom
på, at telefonforkyndelse kan være problematisk, hvis den per-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
son, der skal forkyndes for, har vanskeligt ved at forstå indhol-
det af telefonsamtalen. På side 100 i betænkningen fremgår
blandt andet følgende:
”Det påhviler den person, der foretager telefonfor-
kyndelsen, at vurdere, om den person, der skal for-
kyndes for, må antages at have forstået telefonsam-
talen. Man kunne f.eks. forestille sig, at den per-
son, der skal forkyndes for, ikke taler dansk, ….,
eller at den pågældende forekommer ude af stand
til at forstå en besked af den omhandlede karakter
på grund af sygdom eller handicap eller på grund
af påvirkning af alkohol eller lignende. I sådanne
tilfælde kan forkyndelse ikke anses for sket, og en
anden forkyndelsesform må derfor anvendes i ste-
det.”
Det citerede fra betænkningen er gengivet i bemærkningerne til
retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 4, om telefonforkyndelse, jf.
lovforslag L 12, fremsat den 3. oktober 2012.
I og med retten skal sikre sig borgerens identitet og vejlede
borgeren, er der en sådan dialog, at retten får et forsvarligt
grundlag for at kunne vurdere, om borgeren forstår indholdet
af telefonsamtalen. Det er Domstolsstyrelsens klare indtryk, at
retterne er meget opmærksomme på, om en borger, der kontak-
tes telefonisk med henblik på forkyndelse, forstår indholdet af
samtalen, og at retterne vælger en anden forkyndelsesform,
hvis det vurderes, at det ikke er tilfældet.
Hvis retten således forsøger at foretage telefonforkyndelse for
en borger, som i samtalen oplyser at være hørehæmmet, vil ret-
ten vurdere, om telefonforkyndelse konkret er forsvarligt og i
benægtende fald vælge en anden forkyndelsesform. Det vil ty-
pisk være enten stævningsmandsforkyndelse eller postforkyn-
delse, idet bemærkes, at forkyndelse, sådan som reglerne er i
dag, ikke kan ske ved e-mail.”
3