PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. oktober 2014

Færdselskontoret

Caroline Elmberg

2014-0030-2501

1306600

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1523 (Alm. del), som Folke-

tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. september 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

Karen Hækkerup

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 1523 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan man i Norge, Sverige

og Tyskland måler påvirkning af bilister, der har indtaget can-

nabis.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet

Udenrigsministeriet om at indhente bidrag fra de relevante myndigheder i

Sverige, Norge og Tyskland.

Ambassaden i Stockholm har oplyst, at det i § 4, stk. 2, i lov (1951:649)

om straf for visse trafikforseelser er fastsat, at et motordrevet køretøj ikke

må føres af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder narkotika,

som i henhold til § 8 i narkotikastraffeloven (1968:64), er klassificeret som

farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til en

lovlig recept.

Den svenske Rikspolisstyrelse, afdelingen for trafiksikkerhed, har overfor

den danske ambassade i Stockholm oplyst, at politiet i Sverige ikke anven-

der narkometer til at fastslå, hvorvidt en fører af et motordrevet køretøj har

bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Hvis politiet på baggrund af en in-

dividuel bedømmelse foretaget på gerningsstedet får mistanke om, at en

fører kan have indtaget narkotika, udtager politiet en blod- og urinprøve på

et nærliggende hospital eller skadestue. Det er alene resultatet af disse prø-

ver, der kan føre til domsfældelse. Den, som fører et motordrevet køretøj

under påvirkning af narkotika, kan idømmes bøde eller fængsel indtil seks

måneder.

Ambassaden i Oslo har oplyst, at reglerne om cannabispåvirkning hos

trafikanter er reguleret i vejtrafikloven, hvoraf det bl.a. fremgår af § 22,

stk. 1, at et motordrevet køretøj ikke må føres eller forsøges ført af en per-

son, der er påvirket af alkohol eller andet berusende eller bedøvende mid-

del.

Det fremgår endvidere af § 22 a, stk. 1, at politiet kan foretage udåndings-

prøve eller foreløbig test for at fastslå, om en fører er påvirket af alkohol

eller andet berusende eller bedøvende middel, bl.a. når der er grund til at

tro, at den pågældende har overtrådt § 22 eller § 22 b om kørsel under på-

virkning af alkohol eller andet berusende eller bedøvende middel, når den

pågældende har været med i et færdselsuheld, eller når den pågældende er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blevet standset i forbindelse med en trafikkontrol. Det fremgår desuden af

§ 22 a, stk. 2, at hvis resultatet af en test foretaget efter § 22 a, stk. 1, eller

andre forhold giver anledning til at tro, at en fører har overtrådt vejtrafik-

lovens § 22 eller § 22 b, kan politiet, hvis der ved en undersøgelse er på-

vist tegn eller symptomer på påvirkning, fremstille den pågældende til ud-

åndingsprøve, blodprøve, spytprøve og klinisk lægeundersøgelse for at

fastslå, om den pågældende er påvirket. En sådan fremstilling skal som

udgangspunkt finde sted, hvis føreren nægter at medvirke til en alkotest el-

ler en foreløbig test af, om føreren er påvirket af andet berusende eller be-

døvende middel.

Det er ifølge den tyske færdselslovs § 24 a ikke lovligt at føre et motor-

drevet køretøj, hvis man har cannabis i blodet. Hver enkel delstat er an-

svarlig for sine egne politiopgaver og har sit eget statspoliti, et såkaldt

"Landespolizei".

Ambassaden i Berlin har til brug for besvarelsen fremsendt vedlagte over-

sigt over de apparater, der anvendes af politiet i de enkelte delstater til at

påvise om en bilist er påvirket af euforiserende stoffer. Oversigten er sorte-

ret efter hver delstats metode. Ambassaden har ligeledes fremsendt vedlag-

te danske oversættelse af den tyske oversigt.

Justitsministeriet kan i øvrigt vedrørende de danske regler om den så-

kaldte nultolerance over for bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, jf.

færdselslovens § 54, henvise til besvarelsen af 7. april 2014 af spørgsmål

nr. 738 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

For så vidt angår politiets målemetoder for mængden af bevidsthedspåvir-

kende stoffer i spyt eller blod, henvises til Justitsministeriets besvarelse af

9. maj 2014 af spørgsmål nr. 735 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Heraf fremgår det bl.a., at et narkometer anvendes på stedet til at måle til-

stedeværelsen af bevidsthedspåvirkende stoffer i spyttet. Såfremt resultatet

er positivt, vil der blive udtaget en blodprøve. Det er alene resultatet af en

efterfølgende blodprøve, der kan anvendes som bevismiddel i en straffe-

sag.