Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1416135_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
4. november 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Katrine Born Thodsen
Sagsnr.: 2014-0030-2502
Dok.:
1306647
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1520 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. september 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Frederik Gammeltoft
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1520 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det er korrekt, at ik-
ke-herboende udlændinge indsat til afsoning i danske fængsler
altid som en fast regel prøveløslades efter afsoning af 50 % af
straffen, og i bekræftende fald redegøre for, om det er en lovlig
positiv særbehandling af udlændinge.”
Svar:
1.
Som der er redegjort for nedenfor, vil udvisningsdømte udlændinge som
udgangspunkt blive løsladt på prøve, når halvdelen af straffen er udstået og
under forudsætning af, at den pågældendes udvisning umiddelbart kan
gennemføres.
Denne ordning afspejler generelt, at udvisningsdømte udenlandske krimi-
nelle skal forlade landet og ikke skal opholde sig unødigt længe i et dansk
fængsel.
2.
Reglerne om prøveløsladelse af dømte, der udstår tidsbestemte fæng-
selsstraffe, findes i straffelovens §§ 38-40 a.
Efter § 38, stk. 1, afgør justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,
om den dømte skal løslades på prøve, når 2/3 af straffetiden, dog mindst 2
måneder, er udstået. Prøveløsladelse efter denne bestemmelse forudsætter
alene, at den dømtes forhold ikke gør prøveløsladelsen utilrådelig, at der er
sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold,
og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår, der i medfør af
straffelovens § 39, stk. 2, fastsættes for løsladelsen, jf. lovens § 38, stk. 4.
Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse på prøve ske tidligere, når
særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen
af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse herom træffes af
justitsministeren eller den, som med hensyn til bestemte grupper af sager
bemyndiges dertil.
Bestemmelsen i § 38, stk. 2, anvendes bl.a. i forbindelse med prøveløsla-
delse af udenlandske strafafsonere, der skal udvises efter løsladelsen, og
som således som udgangspunkt vil blive prøveløsladt når 1/2, dog mindst 2
måneder, af straffen er udstået. Det er en forudsætning, at den pågældende
i øvrigt vil kunne løslades på prøve i henhold til straffelovens § 38, stk. 1.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er en endvidere en forudsætning, at den pågældendes udvisning umid-
delbart kan gennemføres.
3.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at denne ordning, hvorefter udvis-
ningsdømte udlændinge som udgangspunkt prøveløslades efter udståelse
af halvdelen af straffen, ikke er udtryk for en positiv særbehandling af ud-
lændinge.
Justitsministeriet har generelt lagt vægt på, at det er en forudsætning for
udenlandske afsoneres adgang til prøveløsladelse efter den beskrevne ord-
ning, at de pågældende skal udvises af landet ved prøveløsladelsen. De på-
gældende er dermed ikke i en sammenlignelig situation med andre afsone-
re, dvs. afsonere med dansk statsborgerskab og udenlandske afsonere, der
ikke skal udvises. Allerede af denne grund rejser den beskrevne ordning
ikke spørgsmål om forskelsbehandling mellem danske og udenlandske af-
sonere og dermed ikke spørgsmål om positiv særbehandling af udenland-
ske afsonere over for danske afsonere.
3