Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1403513_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
30. september 2014
Kontor:
Færdselskontoret
Sagsbeh: Marie Louise Skibsted
Als
Sagsnr.: 2014-0030-2497
Dok.:
1305279
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1518 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. september 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Karen Hækkerup
/
Christian Hesthaven
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1518 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er ministeren indstillet på at revidere de gældende, forældede
og restriktive bestemmelser for kørsel med tivolitog, så det bli-
ver muligt at køre med moderne, sikre og godkendte turisttog
på offentlig vej efter nærmere lokal godkendelse på samme
måde som det i dag sker med succes i det indre København?”
Svar:
Justitsministeriet forudsætter, at der ved spørgsmålet henvises til bekendt-
gørelse nr. 1035 af 5. december 1996 om tivolitog, som regulerer spørgs-
målet om kørsel på vej med tivolitog. Ved tivolitog forstås i den forbindel-
se vogntog alene til personbefordring, som kendes fra forlystelsesparker,
og hvor ind- og udstigning sker for hver enkelt sæderække, jf. bekendtgø-
relsens § 1, stk. 2.
I bekendtgørelsens § 2, stk. 1, er det fastsat, at spørgsmålet om meddelelse
af tilladelse til kørsel med tivolitog skal afgøres ud fra en konkret vurde-
ring af de færdselsmæssige forhold på de områder, hvortil der ønskes tilla-
delse til kørsel med tivolitog. I den forbindelse skal det færdselssikker-
hedsmæssige hensyn til øvrige trafikanter samt passagererne tillægges væ-
sentlig betydning. I bekendtgørelsens § 2, stk. 2, er det fastsat, at en tilla-
delse i almindelighed alene kan gives til kørsel på områder, hvor der i det
væsentligste kun færdes gående og cyklister. Dette vil sige områder, som
på betryggende måde er afmærket eller afspærret fra steder, hvor der fore-
går almindelig færdsel med motorkøretøjer, eller områder, hvor almindelig
færdsel med motorkøretøjer er væsentligt begrænset, for eksempel op-
holds- og legeområder, visse gågader m.v. I bekendtgørelsens § 1, stk. 3,
er det fastsat, at såfremt det skønnes forsvarligt, kan der i forbindelse med
tilladelsen gives adgang til at krydse vej, som benyttes til almindelig færd-
sel med motorkøretøjer.
For så vidt angår kørsel uden for forlystelsesparker er det i bekendtgørel-
sens § 2, stk. 4, fastsat, at tilladelse til kørsel uden for forlystelsesparker ud
fra de nævnte hensyn hovedsageligt bør gives i enkeltstående tilfælde, for
eksempel i forbindelse med byfester og optog. Tilladelse for en længere
periode vil dog kunne gives i særlige tilfælde, hvis en sådan tilladelse ud
fra de nævnte hensyn skønnes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarlig.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er politiet, der efter forudgående drøftelse med vejmyndighederne i
kommunen kan tillade, at tivolitog benyttes til kørsel på vej, der er omfat-
tet af færdselsloven, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Spørgsmålet om køretøjers tekniske specifikationer og om erhvervsmæssig
personbefordring hører under Transportministeriet. Transportministeriet
har til brug Justitsministeriets besvarelse af 30. juni 2014 af spørgsmål nr.
1025 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg oplyst, at kørsel med tivolitog
i almindelig trafik medfører en høj risiko for alvorlige personskader ved
kollisioner med andre køretøjer. Denne høje risiko er relateret til ha-
stighedsdifferencen mellem tivolitog og den øvrige trafik. Køretøjernes
ringe passive sikkerhed forstærker risikoen for, at der ved kollision vil op-
stå personskade, og at det potentielt vil involvere et stort antal mennesker.
Som anført i Justitsministeriets besvarelse af 30. juni 2014 af spørgsmål
nr. 1031 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg er det desuden Rigspoliti-
ets opfattelse, at der ikke bør skabes øget mulighed for kørsel med tivoli-
tog på vej, der benyttes til almindelig færdsel, da det efter Rigspolitiets
vurdering ikke vil være færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Efter en samlet vurdering finder Justitsministeriet fortsat ikke anledning til
at tage initiativ til at ændre bekendtgørelse om tivolitog. De regler, der er
fastsat i bekendtgørelsen, afspejler således fortsat de hensyn, der bør gøre
sig gældende for at meddele tilladelse til kørsel med tivolitog omfattet af
bekendtgørelsen i såvel forlystelsesparker som (i begrænset omfang) i al-
mindelig trafik.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der eventuelt bør åbnes for, at
der kan foretages personbefordring af et trækkende køretøj med påhængs-
vogne i den almindelige trafik, har Transportministeriet til brug for besva-
relsen oplyst følgende:
”Transportministeriet bemærker, at der på dette område synes
at være mere liberale regler i en række europæiske lande.
Transportministeriet vil derfor foretage en gennemgang af, om
der er køretøjstyper, som under de rette betingelser for så vidt
angår hastighed, indretning, syn, erhvervsudøvelse og registre-
ring i nærmere bestemt omfang kan anses for forsvarlige til
kørsel på almindelig vej.”
3