Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1398998_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
15. september 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Anders Lotterup
Sagsnr.: 2014-0030-2491
Dok.:
1302079
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1510 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. september 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Karen Hækkerup
/
Michael de Thurah
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1510 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes forud for besvarelsen af samrådsspørgsmål
BA redegøre for, hvad der gøres i forhold til at identificere
psykisk sygdomme hos de indsatte, når ministeren vil droppe
screening i fængslerne.”
Svar:
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der, som det fremgår af
den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1509 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg, har været gennemført et screeningsprojekt for psykisk sygdom
(sindssygdom) blandt varetægtsarrestanter i Vestre Fængsel. En af anbefa-
lingerne i rapporten om projektets forløb er, at det afprøvede screenings-
redskab ikke udbredes til samtlige institutioner.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere henvist til, at det fremgår
af straffuldbyrdelseslovens § 45, at indsatte har ret til lægebehandling og
anden sundhedsmæssig bistand. Det er derfor en naturlig del af det almin-
delige opsyn med de indsatte i fængslerne, at personalet er opmærksom på,
om en indsat udviser symptomer på psykisk sygdom og – såfremt dette er
tilfældet – henviser den indsatte til relevant undersøgelse og eventuel be-
handling.
Indsatte i fængslerne har også selv mulighed for at bede om en samtale
med en læge, hvilket f.eks. kan være begrundet i en oplevelse af at have
det psykisk svært. Hvis en indsat beder om en sådan samtale, skal denne
finde sted snarest muligt, jf. § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 374 af 17. maj
2001 om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institu-
tioner.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har yderligere oplyst, at der som anført
i den samtidige besvarelse af det nævnte spørgsmål nr. 1509 pr. 1. januar
2015 vil være etableret modtagelsesafsnit eller modtagelsesprocedurer på
alle fængsler, hvor der skal ske øget systematisk afdækning af indsattes
behov for uddannelse, beskæftigelse, misbrugsbehandling mv.
I forbindelse med modtagelsen af den indsatte vil der ske en afdækning af
den indsattes psykiske helbredstilstand og tidligere behandling herfor samt
eventuelle behandlingsdomme. Den indsattes besvarelse af spørgsmål her-
om forventes at kunne medvirke til – på et tidligt tidspunkt – at skabe et
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forstærket fokus på at identificere psykisk sygdom og tegn på behov for
psykiatrisk bistand.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endelig oplyst, jf. også den samti-
dige besvarelse af spørgsmål nr. 1509, at samtlige 15-17-årige unge indsat-
te screenes for psykisk sygdom og andre psykiatriske lidelser. Det overve-
jes at udvide screeningsordningen, således at den også kommer til at om-
fatte de 18-årige indsatte, som af institutionens læge eller psykiater vurde-
res til at have et særligt behov herfor.
3