PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. oktober 2014

Politikontoret

Louise Falkenberg

2014-0030-2474

1291369

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1474 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. august

2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 1474 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren tage initiativ til at ændre loven, således at det

bliver muligt at ransage asylsøgeres værelser, og således lade

retsfølelsen og retssikkerheden i Danmark veje tungere end en

svag formodning om, at det evt. kunne være i strid med

EMRK?”

Svar:

Det følger af retsplejelovens kapitel 73, at politiet kan foretage ransag-

ning af bl.a. boliger og andre husrum mv. En konkret ransagning kræver,

at de nærmere betingelser herfor i retsplejeloven er opfyldt.

Ransagning af bl.a. bolig og andre husrum, som en mistænkt person har

rådighed over, forudsætter bl.a., at der er et rimeligt mistankegrundlag

mod den pågældende, og at ransagningen må antages at være af væsentlig

betydning for efterforskningen, jf. retsplejelovens § 794, stk. 1.

Ved en sådan ransagning kræves endvidere enten, at sagen angår en lov-

overtrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, eller at der er be-

stemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslag-

lægges, kan findes ved ransagningen jf. retsplejelovens § 794, stk. 2.

Ransagning hos en ikke-mistænkt kan ske med den pågældendes samtyk-

ke. I så fald er ransagningen ikke omfattet af retsplejelovens kapitel om

ransagning, jf. retsplejelovens § 795, stk. 1, 1. pkt.

Er der ikke givet samtykke, forudsætter ransagning hos en ikke-mistænkt,

at efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan med-

føre fængselsstraf, og at der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sa-

gen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen, jf.

retsplejelovens § 795, stk. 1, 2. pkt.

Ransagning efter retsplejelovens regler herom må ikke foretages, hvis det

efter undersøgelsens formål, sagens betydning og den krænkelse og ulem-

pe, som undersøgelsen må antages at forvolde, ville være et uforholds-

mæssigt indgreb, jf. retsplejelovens § 797, stk. 1.

De beskrevne regler gælder også for ransagning af asylansøgeres værelser,

og det er således allerede muligt at ransage asylansøgeres værelser, når de

almindelige betingelser i retsplejeloven er opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg finder ikke grundlag for at tage initiativ til at ændre retsplejeloven

med henblik på at fastsætte særlige – mere lempelige – betingelser for ran-

sagning af asylansøgeres værelser i forhold til ransagning af værelser, som

andre personer har rådighed over.

Det bemærkes i den forbindelse, at når det følger af retsplejeloven, at ran-

sagningen ikke må udgøre et uforholdsmæssigt indgreb, hænger det bl.a.

sammen med, at en ransagning grundlæggende er et indgreb i husfreden og

privatlivets fred. Det er således bl.a. af hensyn til retssikkerheden, at rets-

plejelovens regler er indrettet, som de er, og den gældende lovgivning

rammer efter min opfattelse en rimelig balance i forhold til at varetage bå-

de hensynet til kriminalitetsbekæmpelsen og hensynet til retssikkerheden.

For så vidt angår Den Europæiske Menneskerettighedskonvention henvi-

ses der til besvarelsen af 26. maj 2014 af spørgsmål nr. 333 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg. Der henvises desuden til den samtidige besvarel-

se af spørgsmål nr. 1473 (Alm. del) fra Retsudvalget.