Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1395963_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Politikontoret
Louise Falkenberg
2014-0035-0227
1133196
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AX-AY
fra Folketingets Retsudvalg tirsdag den 26. august 2014.
Samrådsspørgsmål AX:
”Ministeren bedes redegøre for, hvad ministeren agter at gøre
for at sikre, at politiet, i sager hvor stjålne genstande såsom
computere, smartphones og tablets spores til eksempelvis asyl-
centre, reagerer og sikrer, at de stjålne genstande kommer til-
bage til ejeren.”
Samrådsspørgsmål AY:
”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren agter at ændre
lovgivningen, så politiet får hjemmel til at ransage på steder så-
som asylcentre, hvor beboertætheden er høj og fordelt i et stort
antal mindre lokaler, så det ikke er indretningen af en ejendom,
der afgør, om politiet kan efterforske kriminalitet.”
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[Indledning]
1.
Jeg vil gerne starte med at takke for samrådsspørgsmålene.
De vedrører jo et emne, som har været genstand for stor op-
mærksomhed – ikke mindst sidste efterår, hvor der var en række
historier i medierne om politiets ageren i tilfælde, hvor stjålne
genstande kunne spores til asylcenteret Center Sandholm i
Nordsjælland.
Og som udvalget ved, har både min forgænger og jeg da også
besvaret en række mundtlige såvel som skriftlige spørgsmål om
den problemstilling, som disse sager rejser. Senest har jeg sendt
et notat til udvalget om problemstillingen.
Det har i forbindelse med medieomtalen særligt været kritiseret,
at politiet i nogle konkrete situationer, hvor eksempelvis en stjå-
let computer ved hjælp af applikationen ”Find my I phone” har
kunnet spores til Center Sandholm, ikke blot har rykket ud og
hentet computeren tilbage til dens ejer.
Jeg vil gerne lægge ud med at gøre det klart, at jeg sådan set
godt kan forstå, at man som forurettet i en sådan situation kan
stå tilbage med en vis forundring og frustration over, at politiet
ikke bare tager ud og henter ens stjålne ejendele, når nu teknik-
ken kan fortælle i hvert fald sådan nogenlunde præcist, hvor de
befinder sig.
Men som jeg har redegjort for i notatet, og som jeg også vil
komme ind på senere, så gælder der altså nogle – velbegrundede
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– begrænsninger, når det drejer sig om politiets adgang til at fo-
retage tvangsindgreb i forhold til borgerne.
[Generelt om politiets efterforskning i sager om stjålne gen-
stande]
2.
Jeg bliver i det første samrådsspørgsmål spurgt, hvad jeg vil
gøre for at sikre, at politiet reagerer i tilfælde, som dem, jeg
netop har været inde på, hvor stjålne genstande ved hjælp af
sporingsudstyr kan lokaliseres til f.eks. et asylcenter, og sørger
for at bringe de stjålne genstande tilbage til den retmæssige ejer.
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at politiet naturlig-
vis tager det alvorligt, når en borger anmelder et tyveri. Og der
bliver i hvert enkelt tilfælde foretaget en konkret vurdering af,
hvilken efterforskning det er relevant at iværksætte.
Hvis det i forbindelse med en anmeldelse om tyveri oplyses til
politiet, at en indbygget sporings- eller lokaliseringstjeneste har
angivet, inden for hvilket geografisk område det stjålne må an-
tages at befinde sig, så indgår det naturligvis som et væsentligt
element i politiets overvejelser omkring den videre efterforsk-
ning af sagen.
For det siger næsten sig selv, at politiet helt generelt er meget
opmærksom på de efterforskningsmuligheder, der følger af så-
danne sporings- og lokaliseringstjenester og andre teknologiske
nyskabelser. Det ville være mærkeligt andet.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395963_0004.png
Og politiet har da også i en række tilfælde – hvor GPS-
oplysningerne har været tilstrækkeligt præcise – lokaliseret og
tilvejebragt stjålne genstande ved hjælp af forskellige sporings-
tjenester.
Som det også fremgår af bl.a. det notat, jeg har sendt til udval-
get, har Rigspolitiet ligefrem udarbejdet en såkaldt servicede-
klaration om tyveri af genstande, der kan spores via sporings-
og lokaliseringstjenester – det vil sige en særlig vejledning til
borgere, der ønsker at anmelde tyveri af sådanne genstande.
[Ikke tilstrækkelig præcis sporing]
3.
Men det forhold, at en stjålen genstand via en sporings- eller
lokaliseringstjeneste mere eller mindre præcist kan lokaliseres
til et bestemt geografisk område, betyder ikke, at politiet uden
videre kan tage ud til det pågældende sted og lede vilkårligt ef-
ter genstanden med henblik på at bringe den tilbage til sin ejer.
For som jeg var lidt inde på til en start, så er det jo – og heldig-
vis for det – sådan, at politiet i deres efterforskning skal arbejde
inden for de rammer om bl.a. ransagning, som er fastsat i rets-
plejeloven.
[Retsplejelovens regler om ransagning]
4.
Retsplejelovens regler om ransagning af bl.a. en bolig og an-
dre husrum hos en
mistænkt
person forudsætter bl.a., at der er et
rimeligt mistankegrundlag mod den pågældende, og at ransag-
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395963_0005.png
ningen vurderes at være af væsentlig betydning for efterforsk-
ningen.
Derudover kræves det, at sagen drejer sig om en lovovertrædel-
se, der efter loven kan medføre fængselsstraf, eller at der er be-
stemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der
kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen.
Ransagning hos en
ikke-mistænkt
person kan for det første ske
med den pågældendes samtykke. Hvis der er givet et sådant
samtykke, er ransagningen slet ikke omfattet af retsplejelovens
regler om ransagning.
Er der derimod
ikke
givet samtykke, forudsætter ransagning hos
en ikke-mistænkt person, at efterforskningen vedrører en lov-
overtrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf,
og
at
der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller gen-
stande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen.
Desuden skal enhver ransagning være proportional. Det betyder,
at en ransagning ikke må foretages, hvis det efter undersøgel-
sens formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe,
som undersøgelsen må antages at forvolde, vil være et ufor-
holdsmæssigt indgreb.
Der skal med andre ord være en forholdsmæssighed mellem
indgrebets intensitet, og det man forventer at få ud af indgrebet.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395963_0006.png
[Retsplejelovens reglers betydning for politiets ransagning
efter stjålne genstande]
5.
I forhold til stjålne genstande betyder reglerne om ransagning
bl.a., at politiet vil kunne ransage en persons bolig, hvis der er
en rimelig mistanke om, at den pågældende har begået et tyveri,
der vil kunne straffes med fængsel.
Politiet vil også efter omstændighederne kunne ransage en per-
sons bolig, hvis der er bestemte grunde til at antage, at de stjål-
ne genstande vil kunne findes ved en ransagning af den pågæl-
dende bolig.
En ransagning af en bolig for at søge efter stjålne genstande
kræver således i almindelighed enten et mistankegrundlag mod
en af beboerne eller bestemte grunde til at antage, at de stjålne
genstande vil kunne findes ved en ransagning af den pågælden-
de bolig.
Og det gælder, uanset om boligen konkret er et gods, et parcel-
hus eller et værelse på et asylcenter for den sags skyld. For det
er ikke en ejendoms fysiske indretning eller størrelse, der i sig
selv er afgørende for, om der kan foretages ransagning.
[Politiets anvendelse af ransagning som led i efterforskning
af tyveri af stjålne genstande]
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Og hvorfor er det så, at politiet ikke altid kan tage ud og ran-
sage, når eksempelvis tyvekoster kan spores til et nærmere be-
stemt geografisk område, en bygning eller lignende?
Det skyldes ganske enkelt, at det ofte vil være vanskeligt ud fra
de foreliggende GPS-oplysninger mere præcist at fastslå, hvor
en genstand befinder sig.
I mange tilfælde vil det nemlig være sådan, at genstanden på
baggrund af GPS-oplysningerne alene kan spores til et nærmere
afgrænset område med et større antal husstande og beboere,
som f. eks. en etageejendom med flere lejligheder, og altså ikke
til en specifik lejlighed eller lokalitet.
Oplysningerne vil i sådanne tilfælde, hvor de udgør det eneste
grundlag for mistanke og antagelser om en stjålen genstands
placering, derfor ofte ikke i sig selv give det fornødne grundlag
for at ransage samtlige husstande inden for det pågældende om-
råde.
Etageejendomme rummer desuden en særlig udfordring, fordi
GPS-sporingen alene er horisontal (vandret) og ikke vertikal
(lodret), og derfor ikke angiver fra hvilken højde – etage – sig-
nalet fra den sporede genstand er afgivet.
7.
Overført på den situation, hvor eksempelvis en stjålet I phone
eller computer via applikationen ”Find my I phone” kan spores
til et asylcenter, vil sporingen – hvis den står alene – ofte ikke
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udgøre det tilstrækkelige grundlag for at ransage samtlige væ-
relser i asylcenteret eller f.eks. en hel afdeling heraf.
For et asylcenter som Center Sandholm er jo netop kendetegnet
ved overvejende at blive at blive brugt til beboelse med en høj
beboertæthed fordelt i et større antal mindre lokaler i flere eta-
ger.
Men med det sagt, er det jo omvendt ikke sådan, at det betyder,
at politiet generelt er afskåret fra at foretage ransagninger i
asylcentre. Asylcentre eller dele heraf kan selvfølgelig ransages
som enhver anden lokalitet, hvis betingelserne konkret er op-
fyldt.
Og det forholder sig rent faktisk også sådan, at Nordsjællands
Politi ved flere lejligheder – og senest sidste efterår – har gen-
nemført omfattende ransagninger i Center Sandholm.
[Retsplejelovens regler er tilstrækkelige]
8.
Men man kan jo meget nærliggende spørge sig selv, om det
er en mangel ved retsplejeloven, når nu ransagning i en række
tilfælde – trods GPS-oplysninger fra en sporingstjeneste – ikke
kan foretages. Eller om det måske snarere er et spørgsmål om
det tekniske udstyrs præcision og validitet.
Her vil jeg blot minde om, at en ransagning jo helt grundlæg-
gende er et indgreb i husfreden og privatlivets fred. Og at rets-
plejelovens regler om ransagning helt overordnet har til formål
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at beskytte os alle sammen mod vilkårlige indgreb i disse
grundlæggende rettigheder. Det gælder uanset, om vi er folke-
tingsmedlemmer eller asylansøgere. Her skelner retsplejeloven
ikke.
[Ikke grundlag for at ændre retsplejelovens regler om ran-
sagning]
9.
Med disse ord er jeg så småt ved at bevæge mig videre til det
næste samrådsspørgsmål, hvor der bliver spurgt, om jeg er ind-
stillet på at ændre den gældende lovgivning, så politiet får
hjemmel til at ransage på steder som f.eks. asylcentre, hvor der
en høj beboertæthed fordelt i et stort antal mindre lokaler.
Som jeg allerede har været inde på, har politiet allerede i dag
hjemmel til at foretage ransagning i boliger og andre husrum
uanset deres indretning – og dermed også i asylcentre og andre
steder, hvor beboertætheden er høj – hvis betingelserne er op-
fyldt.
Jeg går derfor ud fra, at der med spørgsmålet snarere sigtes til,
om jeg er villig til at lempe i de gældende betingelser, så politiet
i visse tilfælde vil få en udvidet adgang til at foretage ransag-
ning.
10.
Det korte svar på det spørgsmål er: Nej.
Jeg har ingen planer om at ændre i retsplejelovens betingelser
for ransagning, som efter min opfattelse er udtryk for en rimelig
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
balance mellem på den ene side hensynet til kriminalitetsbe-
kæmpelsen og på den anden side hensynet til den enkeltes rets-
sikkerhed.
Jeg mener derfor også, at en lempelse af de gældende ransag-
ningsbetingelser vil kunne have en række utilsigtede konse-
kvenser.
Lad mig give et konkret eksempel.
Hvis vi nu ser bort fra asylcenter-eksemplet og i stedet forestil-
ler os, at der på et af de store kollegier for studerende her i by-
en, bor en enkelt studerende, som ved siden af studierne fra tid
til anden stjæler I phones og I pads. Lad os så samtidig forestille
os, at ”Find my I phone” tjenesten kan spore den pågældendes
tyvekoster til kollegiet som sådan, men ikke mere præcist angi-
ve hverken tyvens værelse, eller den etage værelset ligger på.
Ville vi så finde det rimeligt og proportionalt, hvis de stakkels
med-kollegianere i tide og utide skulle finde sig, at politiet en-
devendte deres værelser og ejendele i søgen efter en stjålet tele-
fon eller tablet? Svaret på det spørgsmål giver vel næsten sig
selv.
[Generelt om politiets indsats i forhold til kriminelle asylan-
søgere]
11.
Man kan ud fra spørgsmålene lidt få det indtryk, at alle
asylansøgere, der kommer her til landet, er kriminelle, og at
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
asylcentrene er de rene ”safe havens” for kriminelle.
Der er jeg blot nødt til at sige – at sådan forholder det sig hel-
digvis ikke.
Det
er
imidlertid en kendsgerning, at der blandt gruppen af
asylansøgere er nogle, som under dække af at være på flugt ud-
nytter asylsystemet til at begå kriminalitet.
Og det skal vi naturligvis på ingen måde tolerere. Asylsystemet
er til for at beskytte og hjælpe mennesker, der har et reelt behov
for beskyttelse mod forfølgelse. Der skal derfor også sættes
hårdt og konsekvent ind over for ethvert forsøg på at udnytte
Danmarks vilje til at hjælpe mennesker med reelle behov.
Regeringen har derfor også, siden den trådte til, haft et stærk og
vedvarende fokus på at løse problemet med kriminelle asylan-
søgere, og vi har løftet den samlede indsats til et nyt niveau.
Jeg ved, at Rigspolitiet og politikredsene løbende drøfter krimi-
nalitetssituationen i forhold til de enkelte asylcentre, herunder
behovet for at iværksætte særlige tiltag. Rigspolitiet har i den
forbindelse specifikt henledt kredsenes opmærksomhed på rele-
vant politimæssig synlighed i forhold til asylcentrene.
De politikredse, som har asylcentre, er da også særdeles op-
mærksomme på eventuelle kriminalitetsproblemer i forhold til
asylansøgere og asylcentre.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Blandt andet arbejder Nordsjællands Politi aktivt på at forebyg-
ge borgernær kriminalitet og utryghed i området omkring Cen-
ter Sandholm.
Nordsjællands Politi har desuden iværksat en række konkrete
politifaglige tiltag, herunder en markant styrkelse af den politi-
mæssige tilstedeværelse i centeret. Og det er kredsens vurde-
ring, at den politimæssige tilstedeværelse i centeret har en præ-
ventiv effekt.
Der er derfor ingen tvivl om, at politiet hver eneste dag yder en
stor indsats i forhold til at komme kriminaliteten blandt asylan-
søgere til livs. Og det forventer jeg sådan set også.
[Afslutning]
13.
Hvis jeg her til sidst skal opsummere, så forstår jeg godt, at
det for en umiddelbar betragtning kan virke utilfredsstillende, at
politiet ikke bare kan rykke ud og søge efter en stjålet genstand,
når man sådan ”ungefähr” ved, hvor den må befinde sig. Men
jeg håber, at jeg med min besvarelse her i dag har gjort det lidt
klarere, at vi sådan set alle sammen er bedst tjent med, at ran-
sagning ikke bare er noget, politiet kan foretage på et løst
grundlag.
Men som det også er fremgået af mit svar her i dag, er politiet
selvsagt meget interesserede i og opmærksomme på oplysninger
fra evt. sporingstjenester, som naturligvis kan være et vigtigt
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
spor i efterforskningen af berigelseskriminalitet. Betydningen
vil givet stige i takt med, at kvaliteten og validiteten af oplys-
ningerne fra sporingstjenesterne forbedres.
Tak for ordet.
13