Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1398764_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. september 2014
Procesretskontoret
Helene Hvid Christensen
2014-0030-2460
1284531
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1460 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. august 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Karen Hækkerup
/
Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1460 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, om det er muligt at lempe reglerne,
så det bliver nemmere for pårørende for Syriens-krigere at få en
dødsformodningsdom, herunder om det er juridisk muligt og hvad
ulemperne i givet fald kan være. Såfremt ministeren ikke mener, at
det er muligt at lempe på reglerne, bedes ministeren oplyse, om mi-
nisteren vil sikre en hurtigere sagsbehandling af denne type sager
ved domstolene. Der henvises til artiklen ”Efterladte må vente længe
på svar om faldne i krig”, bragt på www.politiken.dk den 23. august
2014.”
Svar:
Skifteretten afsiger efter anmodning kendelse om, at en person er død, hvis
det kan anses for sikkert, at den pågældende er afgået ved døden, uden at
dødsattest kan udstedes jf. dødsboskiftelovens § 5, stk. 1. Det fremgår af
forarbejderne til dødsboskiftelovens § 5 (lovforslag nr. L 120 af 8. decem-
ber 1995, Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 2844), at sikkerhed
for, at en person er død, almindeligvis vil foreligge ved f.eks. skibskata-
strofer under omstændigheder som ved ”Estonias” og ”Hans Hedtofts” for-
lis, hvor skibene sank i et iskoldt hav, eller i tilfælde, hvor et skib eller fly
f.eks. udbrænder, uden at der er efterladt nødvendige livstegn til identifika-
tion af de ombordværende.
Såfremt det ikke med sikkerhed kan konstateres, at den pågældende er
død, kan der eventuelt efter anmodning afsiges en dødsformodningsdom
efter reglerne i borteblevneloven.
En dødsformodningsdom indebærer, at en forsvunden person anses for død
i retlig henseende, således at boet kan skiftes, og at arv, livsforsikringer og
pensioner mv. kan udbetales til de efterladte.
Efter borteblevnelovens § 5 kan det efter offentlig indkaldelse ved dom
bestemmes, at en bortebleven skal anses for død. Anmodning om offentlig
indkaldelse kan indgives, når der er gået 5 år, siden den borteblevne sidst
vides at have været i live, jf. borteblevnelovens § 6, stk. 1.
Hvis den borteblevne dengang var i livsfare, eller der i øvrigt efter en sam-
let vurdering af de foreliggende omstændigheder er en særdeles høj grad af
sandsynlighed for, at den pågældende er død, er fristen kun 6 måneder, jf.
borteblevnelovens § 6, stk. 2.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om, hvor lang tid der skal gå, før der kan rejses en sag om afsi-
gelse af dødsformodningsdom vedrørende en forsvunden person, har til
formål at ramme den rette balance mellem forskellige hensyn. På den ene
side er der et hensyn at tage til den borteblevne, hvis bo i givet fald bliver
skiftet. Henset til en dødsformodningsdoms omfattende og indgribende
retsvirkninger er det således afgørende, at fristerne har en længde, der gør,
at man kan gå ud fra, at en person, der ikke har givet livstegn inden fri-
stens udløb, normalt er død. Heroverfor er der et hensyn til de efterladte,
som indebærer, at fristerne ikke bør være længere, end det er nødvendigt.
Det skyldes, at det ofte kan have væsentlig økonomisk og juridisk betyd-
ning for de pårørende at få en retlig afklaring. Hertil kommer, at de efter-
ladte også følelsesmæssigt vil have behov for en afslutning.
Efter regeringens opfattelse afspejler reglerne om dødsformodningsdomme
den rette balance mellem de ovenfor nævnte hensyn til henholdsvis den
forsvundne person og de pårørende. Regeringen har derfor ikke planer om
at foreslå ændringer af de omhandlede regler.
3