Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1400104_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
17. september 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Anders Lotterup
Sagsnr.: 2014-0030-2457
Dok.:
1283599
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1455 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Karen Hækkerup
/
Frederik Gammeltoft
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1455 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, om ministeren finder det rimeligt, at
Anstalten ved Herstedvester vægter hensynet til de indsattes
rygebehov højere end hensynet til de besøgendes sundhed,
herunder børns sundhed, når Anstalten har tilladt rygning i en
del af besøgslokalerne til gene for de besøgende, som opholder
sig i de lokaler, som skulle være røgfrie.”
Svar:
1.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 904 af 4. september 2012
om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum og besøgs-
rum, at institutionens leder kan bestemme, at rygning i bestemte besøgs-
rum er forbudt. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at der i hver insti-
tution skal være mindst ét besøgsrum, som er permanent røgfrit.
2.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet anmodet Anstalten ved Herstedvester om en udtalelse.
Anstalten har oplyst, at man har fem besøgsrum fordelt på to etager, og at
det er forbudt at ryge i tre af besøgsrummene.
Ét af besøgsrummene ligger i stueetagen, og de øvrige fire på første sal. På
første sal er ét af besøgrummene indrettet børnevenligt, og det anvendes
primært til besøg med børn. Rummet er røgfrit og med vinduer, som kan
åbnes for udluftning.
Indtil for nylig var det kun tilladt at ryge i det besøgsrum, som ligger i
stueetagen, og hvor det er muligt at åbne vinduerne for udluftning.
Anstalten besluttede imidlertid pr. 1. juli 2014 at tillade rygning i endnu et
besøgsrum.
Baggrunden herfor var, at der igennem en længere periode havde været
stor utilfredshed med, at det kun var muligt at ryge i et enkelt besøgsrum.
De indsatte gav således udtryk for, at der var flest rygere blandt dem, og at
det samme gjaldt deres pårørende. I sommeren 2013 afleverede talsmands-
gruppen en underskriftsindsamling, hvor 85 indsatte tilkendegav, at de øn-
skede flere besøgsrum, hvor det var tilladt at ryge.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette massive ønske fra de indsatte har anstalten skullet afveje overfor
hensynet til ikke-rygere, herunder besøgende med børn. I den forbindelse
har anstalten bemærket, at den er en landsdækkende behandlingsinstitution
for indsatte med særligt behov for psykiatrisk og psykologisk bistand, hvor
de pårørende ofte kommer meget langvejs fra og bestiller så lange besøg
som muligt. Endvidere har anstalten oplyst, at det ikke i løbet af et langva-
rigt besøg er muligt at blive lukket ud for at ryge.
Det har været afgørende for anstalten for at imødekomme forslaget om
ekstra besøgsrum til rygere, at der forinden blev etableret bedre udsug-
ningsfaciliteter i de besøgsrum, hvor det af sikkerhedsmæssige årsager ik-
ke er muligt at åbne et vindue. I december 2013 fik anstalten tilladelse fra
kommunen til at etablere udsugning i de tre besøgsrum, det drejer sig om,
og udsugningen er etableret i rummene.
I forhold til det nye rum, hvor rygning er tilladt, er der fastsat en række
retningslinjer for rygning i rummet. Af disse fremgår det bl.a., at 1) der
skal udvises stort hensyn til andre besøgende og personalet, 2) rygning
skal foregå tæt på udsugningen i væggen, 3) døren skal holdes lukket og
først åbnes, når der ikke vil trænge tobaksrøg ud i de fælles opholdsrum,
og 4) overtrædelse vil medføre afslutning af besøget før tid.
3.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endelig oplyst, at direktoratet på
baggrund af det, som anstalten har oplyst, ikke finder grundlag for at an-
mode anstalten om at forbyde rygning i flere besøgsrum.
3