Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1403472_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
30. september 2014
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Christian Lund Hansen
Sagsnr.: 2014-0030-2455
Dok.:
1281892
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1452 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. august 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Karen Hækkerup
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1452 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere Ekstra Bladets afsløring af, at
terrororganisationen Islamisk Stat angiveligt har oprettet en
fraktion i Danmark, som arbejder på rekruttere herboende unge
til at drage i hellig krig i Syrien, og i sin besvarelse bedes mi-
nisteren redegøre for, om disse afsløringer giver anledning til,
at ministeren tager regeringens fejlslagne indsats i forhold til at
stoppe Syrienskrigere op til fornyet overvejelse.”
Svar:
Regeringen tager på det kraftigste afstand fra de handlinger, som Islamisk
Stat (IS) i den seneste tid har stået bag, og regeringen ser med stor alvor på
situationen omkring folk, der rejser til konfliktområdet i Syrien og Nord-
irak for at tilslutte sig kamphandlingerne.
Derfor har regeringen også lanceret en ny handlingsplan, der skal styrke
indsatsen mod radikalisering og ekstremisme.
Som opfølgning på handlingsplanen fremsættes der i den kommende fol-
ketingssamling bl.a. et lovforslag, der skal skabe mulighed for at inddrage
passet fra og meddele udrejseforbud til danske statsborgere, som mistæn-
kes for at ville udrejse for at deltage i en væbnet konflikt.
Lovforslaget skal endvidere skabe mulighed for i visse situationer at ind-
drage opholdstilladelsen fra herboende udlændinge, som udrejser til trods
for en forudgående advarsel om de opholdsretlige konsekvenser heraf.
Endvidere lægges der med handlingsplanen op til, at Straffelovrådet skal
vurdere, om de gældende regler i straffeloven udgør et tilstrækkeligt straf-
feretligt værn i forhold til at modvirke deltagelse i og hvervning til væbne-
de konflikter som den, vi for tiden ser i Syrien og Nordirak, samt foreslå
eventuelle strafferetlige tiltag, der kan styrke indsatsen på området.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af straffelovens § 114 c, stk.
1, at det er strafbart at hverve en person til at begå eller fremme terror-
handlinger eller til at tilslutte sig en terrororganisation for at fremme, at
organisationen begår terrorhandlinger.
Særligt i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt IS har oprettet en fraktion i
Danmark, bemærkes det, at PET har til opgave at forebygge, efterforske og
modvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fare for Danmark som et selvstændigt, demokratisk og sikkert samfund, jf.
§ 1, nr. 1, i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET). Efterretningstje-
nesten skal gennem sin virksomhed skabe grundlag for, at bl.a. voldelige
ekstremistiske trusler kan identificeres og håndteres så tidligt og effektivt
som muligt.
PET har oplyst, at IS gennem det seneste halve år har haft militær frem-
gang i Irak og Syrien og den 29. juni 2014 udråbte et kalifat i de erobrede
områder. Efterfølgende opfordrede gruppens leder til militant kamp og til,
at alle muslimer skulle udvandre til kalifatet.
Det er PET’s vurdering, at IS’ militære fremgang og omfattende propa-
ganda vil kunne øge støtten til IS, herunder fra personer bosat i Danmark.
PET har derfor et skærpet fokus på IS, og efterretningstjenesten følger nøje
organisationens betydning for Danmark og danske interesser i udlandet, li-
gesom PET løbende vurderer, om der er grundlag for at rejse sigtelse mod
personer eller organisationer, der tilslutter sig eller på anden måde støtter
IS.
Der kan i øvrigt ikke ind for rammerne af en folketingsbesvarelse gives
nærmere oplysninger om, i hvilket omfang IS måtte være udbredt i Dan-
mark.
3