Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. september 2014
Færdselskontoret
Caroline Elmberg
2014-0030-2450
1280292
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1447 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. august
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Karen Hækkerup
/
Jessika Heltberg Auken
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1447 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Østchauffører sætter
promillerekord på motorvejen”, bragt på www.fagbladet3f.dk
15.august 2014, som omtaler 10 tilfælde siden julen 2013, hvor
udenlandske lastbilchauffører er blevet taget for spritkørsel på
de danske veje, herunder oplyse:
• Hvorvidt der i de 10 omtalte tilfælde har været tale om kørsel
for danske vognmænd og/eller speditører.
• Hvorvidt politiet i de 10 omtalte tilfælde har konstateret an-
dre lovovertrædelser såsom ulovlig cabotagekørsel, overtræ-
delse af køre-/hviletidsbestemmelserne, uregelmæssigheder
med kørselstilladelser mm.
• Hvorvidt politiet i de tilfælde, hvor de stopper udenlandske
chauffører for spritkørsel, overhovedet undersøger for andre
ulovligheder.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet bemærker indledningsvis, at der i den nævnte ar-
tikel er omtalt 10 episoder, hvor udenlandske chauffører har
kørt spirituskørsel i Danmark. Rigspolitiet har til brug for be-
svarelsen indhentet en udtalelse fra de politikredse, hvor de
nævnte kørsler har fundet sted.
Vedrørende tilfælde 1 – ”10. august/Hjallerup”
Nordjyllands Politi har bl.a. oplyst, at der den 10. august 2014
blev standset en lettisk chauffør, som blev sigtet for spiritus-
kørsel. Chaufføren kørte for en lettisk transportvirksomhed.
Der var ingen speditør involveret i transporten. Der blev ikke i
forbindelse med kontrollen konstateret andre lovovertrædelser.
Vedrørende tilfælde 2 – ”7. august/Frøslev”
Syd- og Sønderjyllands Politi har bl.a. oplyst, at der den 7. au-
gust 2014 blev standset en udenlandsk chauffør, som blev sig-
tet for spirituskørsel. Der fremgår ikke af sagen nærmere op-
lysninger om den pågældendes ansættelsesforhold. Der blev
ikke i forbindelse med kontrollen konstateret andre lovover-
trædelser.
Vedrørende tilfælde 3 – ”30. juni/Himmerland”
Nordjyllands Politi har bl.a. oplyst, at der den 30. juni 2014
blev standset en polsk chauffør, som blev sigtet for spirituskør-
sel. Chaufføren kørte for en svensk transportvirksomhed og
med et dansk registreret påhængskøretøj. Der blev ikke i for-
bindelse med kontrollen konstateret andre lovovertrædelser.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vedrørende tilfælde 4 – ”10. juni/Østfyn”
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har bl.a. oplyst, at der
den 10. juni 2014 blev standset en ungarsk chauffør, som blev
sigtet for spirituskørsel. Der foreligger ingen oplysninger om,
hvilken transportvirksomhed og/eller speditør chaufføren kørte
for. Der blev ikke i forbindelse med kontrollen konstateret an-
dre lovovertrædelser.
Vedrørende tilfælde 5 – ”12. maj/Tuelsø”
Midt- og Vestsjællands Politi har bl.a. oplyst, at der den 12.
maj 2014 blev standset en rumænsk chauffør, som blev sigtet
for spirituskørsel. Chaufføren kørte for et rumænsk transport-
virksomhed og med et dansk registreret påhængskøretøj. Der
er ingen oplysninger om, hvorvidt der var en speditør involve-
ret i transporten. Der blev ikke i forbindelse med kontrollen
konstateret andre lovovertrædelser.
Vedrørende tilfælde 6 – ”19. april/Aalborg”
Nordjyllands Politi har bl.a. oplyst, at der den 19. april 2014
blev standset en litauisk chauffør, som blev sigtet for spiritus-
kørsel. Chaufføren kørte for en litauisk transportvirksomhed og
med et dansk registreret påhængskøretøj. Der blev ikke i for-
bindelse med kontrollen konstateret andre lovovertrædelser.
Vedrørende tilfælde 7 og 8 – ”17. marts/Silkeborg” og ”13.
januar/Thisted”
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at der i begge tilfælde
var tale om udenlandske chauffører, som kørte for danske spe-
ditører. Der blev ikke i forbindelse med kontrollerne konstate-
ret andre lovovertrædelser end spirituskørslen.
Vedrørende tilfælde 9 - ”10. januar/Ejer Bavnehøj”
Sydøstjyllands Politi har bl.a. oplyst, at det ikke af sagen frem-
går, hvorvidt der var tale om kørsel for danske vognmænd
og/eller speditører. Der blev ikke i forbindelse med kontrollen
konstateret andre lovovertrædelser udover spirituskørslen.
Vedr. tilfælde 10 – ”Julen 2013/Svendborg”
Fyns Politi har bl.a. oplyst, at der i december 2013 blev stand-
set en lettisk statsborger, som blev sigtet for og efterfølgende
dømt for spirituskørsel. Chaufføren udførte kørsel for en dansk
transportvirksomhed. Der blev ikke i forbindelse med kontrol-
len konstateret andre lovovertrædelser.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at tunge køretøjer primært
kontrolleres som led i målrettede kontroller. Kontrollerne udfø-
res af landets tre tungvognscentre, idet en egentlig tungvogns-
kontrol forudsætter kendskab til adskillige og meget komplice-
rede regelsæt.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved de målrettede tungvognskontroller foretages altid en be-
sigtigelse af føreren med henblik på konstatering af, om denne
eventuelt måtte være påvirket af alkohol eller narkotika. End-
videre kontrolleres kørekortet, ligesom der som udgangspunkt
altid kontrolleres køre- og hviletid og tilladelsesforhold. Når
det er relevant, kontrolleres endvidere for andre forhold, f.eks.
betaling af vejbenyttelsesafgift, ulovlig cabotagekørsel og for
reglerne om køretøjers indretning og udstyr m.v.
Tunge køretøjer kontrolleres også i forbindelse med politikred-
senes almindelige daglige patruljering i forhold til f.eks. spiri-
tus- eller narkokørsel, kørekort, hastighed og lignende.
Kontrol af et køretøj på baggrund af en anmeldelse om mulig
spirituskørsel vil som oftest ske ved, at en patruljevogn sendes
til det pågældende sted med henblik på at standse og kontrolle-
re køretøjet.
I sådanne tilfælde vil der som oftest være tale om politiperso-
nale fra beredskabet, som ikke er særligt uddannet i kontrol
med tunge køretøjer. Det vil derfor ikke altid være muligt for
det pågældende politipersonale at foretage en egentlig tung-
vognskontrol. Politipersonalet vil således – udover spirituskør-
sel – som udgangspunkt alene kontrollere for overholdelse af
mere generelle forhold som f.eks. kørekortsforhold.”
4