PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Lovafdelingen

10. november 2014

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Josephine Ilchmann Jør-

gensen

Sagsnr.: 2014-0030-2451

Dok.:

1316503

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1446 (Alm. del), som Folke-

tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. august 2014.

Mette Frederiksen

Louise Vadheim Guldberg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 1446 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for de retlige rammer for lokal eller

central fastsættelse af beklædningsreglementer på hhv. folke-

og friskoler, herunder muligheden for at forbyde religiøse

symboler? Der ønskes særligt en redegørelse for de forfat-

nings- og menneskeretlige aspekter ved fastsættelsen af sådan-

ne reglementer.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen for så vidt angår de retlige

rammer for lokal eller central fastsættelse af beklædningsreglementet på

henholdsvis folkeskoler og friskoler, herunder muligheden for at forbyde

religiøse symboler, indhentet et fra bidrag Undervisningsministeriet, der

har oplyst følgende:

”Der er ikke i lovgivningen om folkeskolen eller friskoler fast-

sat centrale regler om beklædningsreglementer for eleverne,

herunder i forhold til elevers brug af religiøse symboler på sko-

lerne.

De enkelte folkeskoler og friskoler fastsætter selv deres or-

densregler, hvori de eventuelt kan have en regulering af ele-

vernes påklædning.

På folkeskoleområdet fremgår det af folkeskolelovens § 44,

stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, at det er

skolebestyrelsen, der godkender skolens ordensregler. Der er

endvidere i medfør af folkeskolelovens § 52 ved bekendtgørel-

se nr. 697 af 23. juni 2014 om fremme af god orden i folkesko-

len fastsat regler om foranstaltninger til fremme af god orden i

skolerne. Reglerne i bekendtgørelsen vedrører ikke indholdet

af de enkelte skolers ordensregler, men rammerne for iværk-

sættelse af foranstaltninger over for elever, der ikke overholder

ordensreglerne. Indholdet af de lokalt fastsatte ordensregler

skal være sagligt i forhold til de pædagogiske, ordensmæssige

og fagspecifikke hensyn, som ønskes varetaget med ordensreg-

lerne.

På friskoleområdet er det op til den enkelte skole at fastsætte

skolens ordensregler. Det følger af § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

917 af 13. august 2014, at friskolerne efter deres formål og i

hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund

som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styr-

ke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende fri-

heds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem

kønnene. Skolernes ordensregler skal således udformes inden

for denne ramme.”

Undervisningsministeriet har i tilknytning hertil bemærket, at bestemmel-

serne i folkeskolelovens §§ 49 og 50 medfører, at et eventuelt beklæd-

ningsreglement på en folkeskole ikke må have en karakter, der indebærer,

at undervisningen ikke kan betragtes som vederlagsfri. Der kan således på

en folkeskole ikke stilles krav til elevernes beklædning, der vil medføre en

udgift til specielt tøj, udover det eleverne almindeligvis må forudsættes at

have, herunder f.eks. idrætstøj.

Undervisningsministeriet har endvidere bemærket, at ministeriet med det

ovenfor anførte alene har forholdt sig til rammerne for beklædningsregle-

menter for elever på skolerne, men ikke for medarbejderne, hvor det må

bero på de almindelige ansættelsesretlige regler, hvilket krav arbejdsgive-

ren kan stille.

Justitsministeriet kan oplyse følgende om de forfatnings- og menneske-

retlige aspekter ved fastsættelsen af beklædningsreglementer, der forbyder

religiøse symboler.

2.1.

Grundlovens § 67, der beskytter religionsfriheden, har følgende ord-

lyd:

”§

67.

Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke

Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog

at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden el-

ler den offentlige orden.”

Det antages i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen, selv om den efter

sin ordlyd alene omfatter foreninger, også beskytter den individuelle ad-

gang til gudsdyrkelse, jf. bl.a. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret

(1954), side 632, Henrik Zahle, Menneskerettigheder, Dansk Forfatnings-

ret 3, 3. udgave (2003), side 156, og Henrik Zahle (red.), Danmarks Riges

Grundlov med kommentarer, 2. udgave (2006), side 414.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestemmelsen omfatter

først og fremmest de egentlige rituelle og kultiske handlinger, såsom for-

kyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb mv., jf. bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfat-

ningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 754, og Henrik Zahle

(red.), a.st., side 415.

Det har i den statsretlige litteratur været drøftet, om også handlinger, som

ikke vedrører selve gudsdyrkelsen, men som har et vist religiøst præg, er

omfattet af bestemmelsen i grundlovens § 67. Poul Andersen antager, at en

virksomhed kan være omfattet, hvis den er nært knyttet til gudsdyrkelsen,

jf. a.st., side 633. Som eksempel herpå nævnes opførelse af kirker, ansæt-

telse af præster og oprettelse af præsteskoler. Alf Ross antager derimod, at

foreninger til opførelse af kirker, uddannelse af præster og missionærer

falder uden for beskyttelsen efter grundlovens § 67, fordi disse foreningers

øjemed ikke kan siges at være gudsdyrkelse, jf. a.st., side 754.

Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, beskytter grundlovens § 67 ik-

ke gudsdyrkelse, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Om rækkevidden af denne begrænsning i grundlovens § 67 kan der bl.a.

henvises til Poul Andersen, a.st., side 633, Max Sørensen, Statsforfatnings-

ret, 2. udgave ved Peter Germer (1979), side 374 f., og Henrik Zahle (red.),

a.st., side 415 f.

2.2.

Grundlovens § 70 indeholder følgende bestemmelse:

”§

70.

Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstam-

ning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og po-

litiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen al-

mindelig borgerpligt.”

Bestemmelsen indebærer en lighedsgrundsætning, hvorefter det er forbudt

at diskriminere med bl.a. trosbekendelsen som kriterium for så vidt angår

adgangen til nydelse af borgerlige eller politiske rettigheder.

Med ”borgerlige og politiske rettigheder” tænkes såvel på offentlige som

på private rettigheder, jf. Poul Andersen, a.st., side 636 og Henrik Zahle,

a.st., side 159. Udtrykket ”rettigheder” skal i den forbindelse ikke forstås

snævert. Således anfører Alf Ross, a.st., side 758, bl.a. følgende:

”Udtrykket ”rettighed” er i denne sammenhæng naturligvis ik-

ke taget i en snæver, teknisk-systematisk betydning, men må

betegne enhver fordelagtig retsposition, fx også indehavelse af

et embede, testationskompetence, habilitet som nævning, o.s.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er adgangen til at indtræde i sådanne positioner der skal

være lige uanset trosbekendelse.”

Henrik Zahle anfører, a.st., side 158, bl.a. følgende om begrebet ”rettighe-

der”:

”Med ”rettigheder” skal ikke forstås rettigheder i en teknisk-

juridisk forstand, men en hvilken som helst fordelagtig retspo-

sition, f.eks. ansættelse i stilling, arveret, adgang til ægteskab.”

Bestemmelsen i grundlovens § 70 finder ikke blot anvendelse, hvor der ud-

trykkeligt diskrimineres på grund af trosbekendelse (direkte diskriminati-

on), men antages også at gælde, ”hvor reguleringen uden at omtale

spørgsmål om trosbekendelse har sådanne virkninger, at den reelt medfører

en forskelsbehandling efter trosbekendelsen” (indirekte diskrimination), jf.

herved Henrik Zahle, a.st., side 158. Der kan endvidere bl.a. henvises til

Poul Andersen, a.st., side 634 ff. og Alf Ross, a.st., side 758. Sidstnævnte

anfører, at § 70 også finder anvendelse ”selvom der formelt ikke diskrimi-

neres på grund af trosbekendelsen, men dog på grund af forhold der er så

nøje forbundet hermed at resultatet faktisk bliver meget nær det samme.”

Det antages i den statsretlige litteratur, at der kan gøres visse undtagelser

fra lighedsgrundsætningen i grundlovens § 70, men at der må drages snæv-

re grænser for undtagelserne, jf. nærmere herom bl.a. Poul Andersen, a.st.,

side 636 f., Henrik Zahle, a.st., side 159 og Alf Ross, a.st., side 758 f.

Om rækkevidden af bestemmelsen i grundlovens § 70 kan der i øvrigt me-

re generelt henvises til Knud Berlin, Den Danske Statsforfatningsret, An-

den Del, 2. udgave (1939), side 356, Poul Andersen, a.st., side 634 f., Alf

Ross, a.st., side 757 f., Preben Espersen, a.st., side 35 f., Henrik Palmer

Olsen, EU-ret & Menneskeret, nr. 3, (2005), side 155 ff., og Birgitte Ko-

fod Olsen i Danmarks Riges Grundlov med kommentarer (redigeret af

Henrik Zahle), 2. udgave (2006), side 425 ff.

2.3.

Efter artikel 9, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

on har enhver ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed.

Denne ret omfatter efter bestemmelsen bl.a. ”frihed til enten alene eller

sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro

gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse

skikke.” Bestemmelsen beskytter således adgangen til at udøve sin religion

eller tro.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af artikel 9, stk. 2, at frihed til at udøve sin religion eller tro kun

må ”underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er

nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed,

for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for

at beskytte andres rettigheder og friheder”.

2.4.

Det følger af artikel 10, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention, at enhver har ret til ytringsfrihed. Menneskerettighedsdomsto-

len har i sin praksis fastslået, at det at bære beklædninger, der er udtryk for

en bestemt opfattelse, er omfattet af artikel 10.

For at være foreneligt med konventionen skal et indgreb i ytringsfriheden

opfylde betingelserne i artikel 10, stk. 2, om at være foreskrevet ved lov og

være nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til ”den nationale

sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uor-

den eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at

beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre ud-

spredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet

og upartiskhed”.

2.5.

Det følger af artikel 2 i den 1. tillægsprotokol til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, at ingen må nægtes retten til uddannelse.

Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at staten ved udøvelsen af de

funktioner, som staten påtager sig i henseende til uddannelse og undervis-

ning, skal respektere forældrenes ret til at sikre sig, at sådan uddannelse og

undervisning sker i overensstemmelse med deres egen religiøse eller filo-

sofiske overbevisning.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fortolket anvendelsesom-

rådet for bestemmelsen i 1. tillægsprotokols artikel 2 i sagen

Lautsi og an-

dre mod Italien (30814/06)

af 18. marts 2011, hvor Menneskerettigheds-

domstolen fandt, at den italienske lovgivning om tilstedeværelsen af kruci-

fiks i klasselokalerne i de offentlige skoler var forenelig med bestemmel-

sen.

2.6.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 indehol-

der et diskriminationsforbud, hvorefter nydelsen af de i konventionen an-

erkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn,

race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national el-

ler social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formuefor-

hold, fødsel eller ethvert andet forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter denne bestemmelse er det bl.a. i relation til religionsfriheden og yt-

ringsfriheden forbudt at forskelsbehandle personer, der befinder sig i

sammenlignelige situationer, medmindre forskelsbehandlingen varetager et

anerkendelsesværdigt formål, og det anvendte middel er proportionalt i

forhold til det formål, der søges realiseret. Efter Menneskerettighedsdom-

stolens praksis vil en forskelsbehandling, der finder sted på grund af tro el-

ler religion, kræve en endog meget tungtvejende begrundelse, for at kunne

anses for retfærdiggjort.

2.7.

FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder indeholder i

artikel 18 en beskyttelse af religionsfriheden og i artikel 19 en beskyttelse

af ytringsfriheden. Konventionens artikel 26 indeholder endvidere et gene-

relt forbud mod diskrimination. Artiklerne svarer i vidt omfang til Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9, 10 og 14.