Spørgsmål nr. 144 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt samt hvor ofte PEThar konteret udgifter til bespisning, receptioner o.lign. fra densåkaldte særlige konto, som ikke er underlagt sædvanlig revi-sion?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste, der har oplyst følgende:”Politiets Efterretningstjeneste afholder visse udgifter i forbin-delse med tjenestens operative arbejde, hvor det er af afgøren-de betydning, at karakteren og størrelsen af udgifterne behand-les fortroligt.Det drejer sig eksempelvis om godtgørelse og vederlag til kil-der, andre operative udgifter vedrørende kilder samt udgifter tilmaterielanskaffelser mv. til brug for Politiets Efterretningstje-nestes operative arbejde. I mindre omfang dækkes visse udgif-ter i forbindelse med det løbende operative samarbejde medudenlandske efterretningstjenester. Det bemærkes i den forbin-delse, at af hensyn til statens sikkerhed og efterretningstjene-stens udenlandske samarbejdspartnere er samarbejdet medudenlandske efterretningstjenester klassificeret, hvilket inde-bærer, at oplysningerne om dette samarbejde, herunder ommøder mv., skal behandles fortroligt. Der kan således afholdesudgifter til bespisning som led i det løbende operative samar-bejde med udenlandske samarbejdspartnere, som skal behand-les fortroligt. I den forbindelse bemærkes, at Politiets Efterret-ningstjeneste er omfattet af de samme regler som andre offent-lige myndigheder, dvs. at de rammer, der gælder for bespisningaf repræsentativ karakter, også gælder efterretningstjenesten,uanset hvordan udgifterne afholdes.Henset til karakteren af de anførte udgifter, er kontrollen medudgifterne ikke omfattet af den almindelige revision, som Poli-tiets Efterretningstjeneste er underlagt ligesom alle andre of-fentlige myndigheder.Disse udgifter er underlagt en særlig revisionsprocedure, derindebærer, at der foretages en mere fuldstændig revision af ud-gifterne. Dette er således en grundigere revision end en almin-delig revision, der alene bygger på en stikprøvevis kontrol afudgifter og bilag. Revisionen gennemføres normalt halvårligt,hvorefter revisionsbilagene destrueres af hensyn til udgifternesfortrolige karakter.2

Den særlige revisionsprocedure foretages af en særligt udpeget(chargeret) medarbejder i Rigsrevisionen, der bistås af en afde-lingschef i Justitsministeriet, der ligeledes er særligt udpeget.Når en revision afsluttes, orienterer de to særligt udpegede re-visorer chefen for Politiets Efterretningstjeneste og efterret-ningstjenestens administrationschef om revisionen. I lighedmed andre revisioner redegøres bl.a. for, om revisorerne harfundet forhold, der giver anledning til påtale, eller om reviso-rerne finder grundlag for, at en praksis bør ændres. I det om-fang, at revisorerne finder, at praksis bør ændres, eller at kon-krete udgifter ikke er underlagt den særlige revisionsprocedure,efterlever efterretningstjenesten disse pålæg.Medarbejderen fra Rigsrevisionen rapporterer løbende til rigs-revisoren, der årligt giver statsrevisorerne en mundtlig ellerskriftlig orientering.I statsrevisorernes årlige betænkning over statsregnskabet om-tales den særlige revisionsprocedure. Der kan endvidere henvi-ses til betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE, kapitel 3, af-snit 3.2, side 398f.Politiets Efterretningstjeneste er løbende opmærksom på, omkonkrete udgifter er fortrolige. Det er disse løbende overvejel-ser, der har ført til, at udgifter til chefers afskedsmiddage oglignende siden maj 2012 ikke længere anses for fortrolige.Da den særlige revisionsprocedure som nævnt indebærer, at bi-lagene af sikkerhedsmæssige grunde makuleres efter revisio-nen, er det ikke muligt at oplyse, hvilke konkrete udgifter derhar været underlagt den særlige revisionsprocedure.”