Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1400669_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
19. september 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Anders Lotterup
Sagsnr.: 2014-0030-2425
Dok.:
1269581
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1393 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. august 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup
/
Frederik Gammeltoft
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1393 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang fængslede
kriminelle udlændinge har mulighed for at ringe til deres pårø-
rende i hjemlandet samt oplyse, hvorvidt det er Kriminalfor-
sorgen der afholder en eventuel udgift til telefonopkald, og
hvorvidt en udenlandsk fange tildeles samme beløb til telefon-
opkald som en dansk indsat.”
Svar:
1.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 1, at en indsat har ret
til at føre telefonsamtaler i det omfang, det er praktisk muligt. Adgangen
til at føre telefonsamtaler kan dog nægtes, hvis dette findes nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af
den forurettede ved lovovertrædelsen, jf. stk. 2.
I bekendtgørelse nr. 290 af 26. marts 2012 om adgangen til at telefonere
for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens
institutioner (telefonbekendtgørelsen), er der fastsat nærmere regler om
adgangen til telefoni for de indsatte og om betaling af udgifterne til tele-
fonsamtaler mv. Reglerne gælder for alle indsatte, der udstår fængselsstraf
eller forvaring, uanset nationalitet eller tilknytning til landet.
De indsatte afholder som altovervejende hovedregel selv udgifterne til te-
lefonsamtaler, jf. telefonbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Kun hvis særlige
omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor, kan det tillades den ind-
satte at føre telefonsamtale for institutionens regning, jf. § 3, stk. 2.
2.
I de åbne fængsler foretager de indsatte typisk deres telefonopkald fra
eget opholdsrum ved hjælp af mobiltelefoner, som er fastgjort i opholds-
rummet. De indsatte anvender eget simkort eller betalingskort i telefonen.
For lukkede fængsler og Københavns Fængsler gælder der særlige regler
om kontrol i form af bl.a. aflytning af de indsattes telefonsamtaler. I disse
fængslers afsoningsafdelinger med almindeligt fællesskab kan de indsattes
ret til at føre telefonsamtaler gennemføres ved, at den enkelte indsatte får
generel tilladelse til at telefonere til 10 telefonindehavere, jf. telefonbe-
kendtgørelsens §§ 11-13. De ovennævnte betalingsregler i telefonbekendt-
gørelsens § 3 gælder også for disse telefonordninger.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har på baggrund af en høring af
fængslerne fået bekræftet, at praksis vedrørende afholdelse af udgifterne til
telefonsamtaler er i overensstemmelse med ovenstående.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i øvrigt bemærket, at de indsatte
afholder udgifterne til telefonopkald af de midler, som de har til rådighed i
institutionen, og der er således ikke tale om, at indsatte tildeles et særligt
beløb til dækning af telefonudgifter.
Det bemærkes, at det ved besvarelsen er lagt til grund, at spørgsmålet rela-
terer sig til personer, der afsoner en fængselsstraf.
3