Folketingets Retsudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Dato:
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: CAW
Under henvisning til Folketingets Retsudvalgs brev af 7. august 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 1392 (REU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Sagsnr. 2014 - 7559
Spørgsmål nr. 1392:
”Udvalget anmoder om ministerens kommentarer til artikel i MetroXpress
den 28. juli 2014 kl. 12.47: ”DF: 14-årige piger skal kunne låses inde”. Mini-
steren bedes i denne forbindelse redegøre for, hvilke muligheder institutio-
nerne har for at forebygge overfald som det i artiklen beskrevne. Ministeren
bedes endvidere redegøre for sine overvejelser vedrørende mulige stram-
ninger på dette område.
Der henvises til artikel http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/26821146.”
Svar:
Jeg er meget optaget af, at udsatte børn og unge, som begår kriminalitet,
oplever, at samfundet reagerer hurtigt og konsekvent på den asociale ad-
færd. Derfor er jeg også ganske tilfreds med de gode muligheder, der er for
at fastholde unge i et socialpædagogisk forløb i dag, og for at regeringen
med nedsættelsen af magtanvendelsesudvalget har taget initiativ til, at om-
rådet bliver set grundigt efter i sømmene.
For så vidt angår unge over 15 år, kan den kriminelle adfærd sanktioneres i
det strafferetlige system af domstolene.
I forhold til unge over og under den kriminelle lavalder, og uanset om der har
været tale om kriminalitet, som har ført til en dom, så har den unges op-
holdskommune en forpligtelse til at sikre, at der igangsættes de nødvendige
sociale foranstaltninger, hvis der er behov for det.