Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1395904_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
3. september 2014
Budget- og planlæg-
ningskontoret
Sagsbeh: Marie Brøchner Jesper-
sen
Sagsnr.: 2014-0030-2421
Dok.:
1267876
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1390 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. august 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Nonbo (V).
Karen Hækkerup
/
Rikke Freil Laulund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1390 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes beskrive det administrative arbejde for en
bødeinddrivelse for nuværende - altså en sags gang fra dom til
inddrivelse - herunder antal skrivelser myndighederne imellem
og antal rykkere/skrivelser til den dømte?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Rigspolitiet:
”Rigspolitiet kan oplyse, at når politikredsen modtager en dom
fra retten, registreres dommen i Politiets Sagsstyringssystem
(POLSAS), hvorefter sagen - såfremt der er tale om en bødes-
traf - overføres elektronisk til Politiets og Anklagemyndighe-
dens bødesystem.
Herefter opkræver politiet ved brev til domfældte den idømte
bøde sammen med eventuelle sagsomkostninger og konfiskati-
onsbeløb. Det opgjorte beløb fremgår af brevet og af et vedlagt
indbetalingskort. Brevet indeholder herudover blandt andet
vejledning om mulighederne for henstand med betaling, af-
dragsvis betaling og inddrivelse af beløbet via SKAT.
Hvis domfældte ikke indbetaler det opkrævede beløb inden ud-
løbet af den fastsatte frist på 20 dage, eller anmoder politikred-
sen om henstand med betaling eller afdragsvis betaling, frem-
sender politikredsen et rykkerbrev til domfældte. I brevet an-
modes domfældte om at indbetale det skyldige beløb inden 10
dage. Brevet indeholder endvidere den samme vejledning som
det første brev til domfældte.
Hvis domfældte fortsat ikke indbetaler det opkrævede beløb el-
ler anmoder om henstand med betaling eller afdragsvis beta-
ling, fremsendes sagen til SKAT til inddrivelse.
Fremsætter domfældte anmodning om henstand med betaling
eller afdragsvis betaling behandler politikredsen anmodningen.
Der kan højest gives tilladelse til henstand med betaling eller
til afdragsvis betaling i op til 6 måneder fra det tidspunkt, hvor
det skyldige beløb skulle have været betalt.
Hvis domfældte ikke betaler det skyldige beløb efter udløbet af
betalingsfristen i rykkerbrevet, ikke overholder en indgået af-
dragsordning eller ikke indbetaler beløbet efter udløb af hen-
stand med betaling, eller hvis domfældte selv fremsætter begæ-
ring herom, fremsendes sagen til SKAT’s Inddrivelsescenter til
inddrivelse. Fremsendelse til Inddrivelsescentret sker elektro-
nisk via det fælles inddrivelsessystem (EFI).”
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet følgende udtalelse fra SKAT:
”En bøde skal betales til politiet, der varetager opkrævnings-
opgaven. Bødebekendtgørelsen regulerer, hvornår politiet skal
sende en bøde til inddrivelse hos SKAT som restanceinddrivel-
sesmyndighed.
SKAT har kompetencen til at inddrive alle typer bøder, herun-
der:
Strafferetlige bøder
Tvangsbøder
Bøder efter Folkeregisterloven
Bøder pålagt af Advokatnævnet
Da tvangsbøder er et særligt retsmiddel, og ikke er en straffe-
retlig retsfølge, er denne bødeform ikke medtaget i nedenstå-
ende.
Det administrative arbejde og de processer, der er tilrettelagt
for inddrivelse af bøder, er tilrettelagt i overensstemmelse med
de generelle regler, der gælder for inddrivelsesarbejdet samt de
regler, der specifikt gælder for bødeinddrivelsen. Bødeinddri-
velsen tilpasses også de generelle forvaltningsmæssige og rets-
sikkerhedsmæssige regler og principper. Det er blandt andet et
særkende for bøder, at der er en forældelsesfrist på 5 år for bø-
der på 10.000 kr. og derunder samt en forældelsesfrist på 10 år
på bøder over 10.000 kr. Forældelsen kan ikke afbrydes eller
forlænges.
SKAT iagttager den forvaltningsmæssige grundsætning om
saglighed og proportionalitet i sin vurdering af, hvad der anses
for det tilstrækkelige middel til at sikre, at et bødebeløb inddri-
ves. Mildeste inddrivelsesmiddel bruges frem for mere indgri-
bende inddrivelsesmidler.
For hver enkel skyldner tilrettelægges en strategi for inddrivel-
se på baggrund af en lang række data, SKAT blandt andet har
om skyldnerens indkomst, betalingsevne, formue, anden gæld
til det offentlige m.v. Såfremt et inddrivelsesmiddel ikke har
den tilstrækkelige effekt, kan SKAT vurdere, om et stærkere
inddrivelsesmiddel vil kunne få en effekt. En skyldner kan så-
ledes – inden bødebeløbet evt. forælder – blive mødt med for-
skellige inddrivelsesmidler og i forskellige kombinationer helt
afhængig af den enkelte skyldners situation.
Modtagelse af bøder til inddrivelse:
Overførsel af bødebeløb
fra politiet til inddrivelse hos SKAT sker elektronisk og på
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nærmere generelle aftalte vilkår. SKATs nye inddrivelsessy-
stem, EFI, kvitterer for modtagelsen.
Rykker:
Via EFI sendes rykker til skyldner, hvilket normalt
sker ganske kort tid efter modtagelsen af bøden til inddrivelse.
Der opkræves samtidigt et rykkergebyr på 140 kr., der tilfalder
SKAT. Har rykkeren ingen effekt, kan stærkere inddrivelses-
skridt iværksættes individuelt tilpasset den enkelte skyldner.
Henstand:
Har skyldner ingen formue og ingen betalingsevne,
kan SKAT i en nærmere afgrænset periode meddele skyldner
henstand. Der udsendes meddelelse om henstanden og dens
vilkår til skyldner. Ved henstandsperiodens udløb eller hvis
skyldner i henstandsperioden får betalingsevne, tages sagen op
på ny.
Betalingsordning:
SKAT kan fastsætte en betalingsord-
ning/afdragsordning. Meddelelse herom sendes til skyldner.
Typisk hver måned modtager skyldner et indbetalingskort,
medmindre skyldner tilmelder betaling via PBS. Ved mislig-
holdelse af betalingsordningen rykkes skyldner for det mang-
lende afdrag. Betales det ikke, går SKAT videre til næste ind-
drivelsesskridt.
Modregning:
Uanset indgået betalingsordning eller bevilget
henstand kan SKAT foretage modregning i bødebeløbet, hvis
der fra det offentlige sker udbetalinger, hvortil der er knyttet
modregningsadgang, f.eks. overskydende skat. Skyldner mod-
tager meddelelse om modregningen og får ny skyldopgørelse.
Lønindeholdelse:
Har skyldner betalingsevne kan SKAT ud
fra indkomstens størrelse fastsætte en lønindeholdelse, såfremt
skyldneren ikke indgår en betalingsordning eller bryder en så-
dan, jf. ovenfor. Der udsendes varsel om lønindeholdelse til
skyldner. Reagerer skyldner ikke på varslet, sendes afgørelse
om lønindeholdelse. Afgørelse om lønindeholdelse er gebyrbe-
lagt med 300 kr. Kan skyldner ikke godkende lønindeholdel-
sen, har skyldner mulighed for at indsende et budget, hvorefter
SKAT ud fra det konkrete budget, skal fastsætte en indeholdel-
sesprocent ud fra en konkret vurdering. Skyldner får meddelel-
se om den konkrete vurdering i form af en afgørelse.
Udlæg:
Har skyldner udlægsegnede aktiver, kan SKAT vælge
at gennemføre en udlægsforretning. Skyldner tilsiges til forret-
ningen og får underretning om tid og sted for forretningens af-
holdelse. For udlægstilsigelsen opkræves et gebyr på 450 kr.
Forretningen gennemføres ved foretagelse af udlæg i eventuel-
le aktiver. I forbindelse med udlægsforretningen opkræves
retsafgift og tillægsafgift. Pantefogeden har mulighed for at
fortsætte en udlægsforretning f.eks. på skyldners bopæl, hvil-
ket igen medfører en underretning om tid og sted. Møder
skyldner ikke til udlægsforretningen, kan politiet blive anmo-
det om bistand til at indbringe skyldner til udlægsforretningen.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forkyndelse herom sker ved stævningsmand. Klager over en
udlægsforretning skal i visse tilfælde behandles i den ordinære
fogedret.
Eftergivelse:
Skyldner kan søge om eftergivelse af bødebelø-
bet. SKAT kan, når helt særlige betingelser er opfyldt, meddele
skyldner hel eller delvis eftergivelse.
Forvandlingsstraf:
SKAT kan sende en bødesag til politiet
med henblik på afgørelse af bødeforvandlingsstraf (afsoning),
når det ikke har været muligt at inddrive bøden helt eller del-
vist, og skyldner alligevel har betalingsevne. SKAT sender
varselsbrev med indkomstoplysninger til skyldner. Reagerer
skyldner ikke med betaling sendes sagen til politiet bilagt var-
selbrev og budget m.v. Politiet træffer afgørelse i sagen. SKAT
underrettes om afgørelsen. SKAT modtager underretning fra
politiet, når bødeforvandlingsstraffen er udstået.
Ansøgning om anketilladelse:
Søger skyldner – når bøden er
til inddrivelse hos SKAT – om tilladelse til at anke straffesa-
gen får SKAT underretning herom af politiet. SKAT træffer ud
fra en indstilling fra politiet afgørelse om, hvorvidt inddrivel-
sen skal udsættes eller standses.
Ansøgning om fritagelse for fuldbyrdelse af forvandlings-
straf for bøde:
Ansøgningen bliver behandlet som en eftergi-
velsessag.
Klagesager:
Klager over inddrivelse af bøder over 15.000 kr.,
der er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens kap. 9, kan
indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen. Klagebehandlingen medfører sagsbehandling i SKAT.
Udover ovennævnte kan der være forskellig kommunikation
mellem politiet og SKAT, så længe bøden er under inddrivelse.
Kommunikationen sker gennem en elektronisk systemløsning.
SKAT sender ikke inddrevne bødebeløb til politiet, men sender
beløbene direkte i statskassen og på statsregnskabet.
SKATs administration og kommunikation med skyldner og po-
litiet vil samlet set være begrænset i de tilfælde, hvor et bøde-
beløb afvikles hurtigt og uden anvendelse af flere forskellige
inddrivelsesskridt og evt. klagebehandling. Modsat kan et
langstrakt inddrivelsesforløb medføre megen administration og
kontakt med skyldner samt kontakt med politiet.
Det nye inddrivelsessystem, EFI, blev idriftsat 1. september
2013 med en trinvis implementeringsplan. SKAT har endnu
ikke tilstrækkelig historik til at kunne give tal for antal skrivel-
ser myndighederne imellem og antal skrivelser/rykkere til den
dømte. Det bemærkes, at skrivelser/rykkere ikke i alle tilfælde
entydigt kan henføres til et konkret bødebeløb, men kan vedrø-
re inddrivelse af en sammensat gæld til offentlige.”
5