Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1395906_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
3. september 2014
Budget- og planlæg-
ningskontoret
Sagsbeh: Marie Brøchner Jesper-
sen
Sagsnr.: 2014-0030-2421
Dok.:
1267868
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1389 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. august 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Nonbo (V).
Karen Hækkerup
/
Rikke Freil Laulund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1389 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes beskrive det administrative arbejde med bø-
der, som er indtægtsbestemt, herunder sagens gang myndighe-
derne imellem.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Rigsadvokaten:
”1. Indledningsvis skal jeg for så vidt angår området for an-
vendelse af indtægtsbestemte bøder henvise til besvarelsen af
spørgsmål nr. 758 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2.
Det administrative arbejde i forbindelse med overtrædelser,
der medfører en indtægtsbestemt bøde, f.eks. spirituskørsel, vil
typisk forløbe som nedenfor beskrevet, idet jeg dog tager for-
behold for lokale forskelle:
I forbindelse med politiets afhøring til sagen vil den sigtede
sædvanligvis blive spurgt til dennes indtægtsforhold på ger-
ningstidspunktet. Den sigtedes svar vil herefter blive ført til
rapport og vedlagt sagen. Oplysningerne kan til tider være af
tvivlsom værdi, idet den afhørte ikke altid vil have forståelse
for betydningen af og forskellen på brutto- og nettoindtægt el-
ler i øvrigt have en faktisk viden om sit indtægtsgrundlag før
skattetræk.
Når sagen efterfølgende overgår fra politiet til anklagemyndig-
heden i politikredsene, vil der i forbindelse med anklagemyn-
dighedens sagsbehandling blive indhentet oplysninger fra
SKAT vedrørende den sigtedes indtægtsforhold. Indtægtsfor-
holdene indhentes elektronisk og er bagudrettede således, at de
vedrører seneste afsluttede indkomstår.
Er der stor forskel mellem det, den sigtede har oplyst på afhø-
ringstidspunktet, og de oplysninger, der indhentes fra SKAT,
kan en efterfølgende afhøring af den sigtede i særlige tilfælde
blive aktuel, hvilket praktisk betyder, at sagen tilbagesendes til
politiet, der fortager afhøring. Politiet returnerer efter afhørin-
gen sagen til anklagemyndigheden.
Hvis sagen kan afgøres med bødeforelæg, udfærdiger ankla-
gemyndigheden et bødeforelæg med en bøde fastsat ud fra op-
lysningerne bl.a. om den pågældendes indkomstforhold.
Såfremt sagen sendes til behandling i retten, vil den tiltalte i
forbindelse med et retsmøde blive afhørt om indtægtsforholde-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ne, ligesom der i øvrigt afhøres til de øvrige personlige for-
hold. Herudover vil oplysningerne fra SKAT indgå i sagens
dokumenter. I helt særlige tilfælde f.eks. i anledning af betyde-
lige indsigelser fra den tiltaltes side, vil sagen kunne blive ud-
sat med henblik på afklaring af de økonomiske forhold på ger-
ningstidspunktet.
Når pågældende er idømt en bøde i retten, adskiller sagsgangen
i forhold til inddrivelse mv. sig ikke i forhold til andre typer
bøder, der ikke er indkomstbestemte.
3.
Ved spørgsmål om nedsættelse af bøder til personer med
særlig lav indtægt, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 758, pkt. 3,
påhviler det den sigtede selv at fremlægge den fornødne do-
kumentation for, at han eller hun har en særlig lav indtægt. Fo-
religger der ikke sådan dokumentation på tidspunktet for ud-
stedelse af bødeforelæg mv., fastsættes bøden til normaltak-
sten. Såfremt den fornødne dokumentation fremlægges senere,
kan bøden nedsættes.
4.
Som det fremgår af ovenstående gennemgang, indebærer
brugen af indtægtsbestemte bøder således en del administrativt
arbejde ved behandlingen af sagen både hos politiet og hos an-
klagemyndigheden. Brugen af indtægtsbestemte bøder må
endvidere antages at afskære muligheden for at benytte de så-
kaldte bødetilkendegivelser, som udstedes på stedet i forbin-
delse med overtrædelsens konstatering, og som navnlig anven-
des inden for færdselslovens område, idet den sigtedes beta-
lingsevne i givet fald først ville skulle undersøges nærmere.”
3