PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

1. september 2014

Budget- og planlæg-

ningskontoret

Sagsbeh: Michelle Argir Simon-

sen

Sagsnr.: 2014-0030-2419

Dok.:

1267439

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1386 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. august 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Karen Hækkerup

Rikke Freil Laulund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 1386 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorledes afsoningsforholdene

(tilbud, faciliteter, de fysiske rammers tilstand) på de begræn-

sede afdelinger på Kriminalforsorgens institutioner adskiller

sig fra forholdene på de øvrige institutioner.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som har oplyst følgende:

”1. Det er ved besvarelsen lagt til grund, at der ønskes oplys-

ninger om, hvorledes afsoningsforholdene på de afdelinger i

kriminalforsorgens institutioner, hvor der ikke er adgang til

normalt fællesskab mellem de indsatte på afdelingsniveau og/

eller i forhold til indsatte på fængslets øvrige afdelinger, ad-

skiller sig fra forholdene på almindelige fællesskabsafdelinger.

Når afsoningsforholdene på afdelinger med begrænset fæl-

lesskab internt på afdelingen og/eller i forhold til de øvrige af-

delinger skal beskrives, kan der skelnes mellem på den ene

side afdelinger, som af sikkerhedshensyn har begrænset fælles-

skab, og hvor den indsatte tvangsmæssigt placeres, jf. nedenfor

i pkt. 2.1., og på den anden side andre særafdelinger, hvor der

kan være en begrænsning i den enkeltes adgang til fællesskab

med indsatte i det øvrige fængsel, for eksempel fordi der er et

behandlingsmæssigt behov for at adskille de indsatte på en be-

handlingsafdeling med det formål at støtte den enkelte i at

fastholde en beslutning om stoffrihed, jf. nedenfor i pkt. 2.2.

På denne type afdeling har de indsatte typisk mulighed for at

fravælge tilbuddet om behandling og dermed flytte til en al-

mindelig fællesskabsafdeling.

Det kan i øvrigt bemærkes, at kriminalforsorgens samlede ka-

pacitet er 2.542 afsoningpladser (ekskl. arresthuspladser), og at

af disse udgør knap halvdelen (1.193) særkapacitet af den

ovennævnte karakter for udvalgte målgrupper.

2.1.

Som eksempler på afdelinger, hvor indsatte anbringes

tvangsmæssigt og som af sikkerhedshensyn har begrænset fæl-

lesskab, kan nævnes de særligt sikrede afdelinger, Politigår-

dens Fængsel og afdelinger for negativt stærke indsatte.

På særligt sikrede afdelinger er der ingen adgang til fællesskab

med indsatte i det øvrige fængsel og fællesskabet internt på af-

delingen er ligeledes stærkt begrænset og kan foregå enten på

egen celle eller på selve afdelingen, alt under hensyntagen til

den sikkerhedsmæssige situation for den enkelte og for afde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lingen som helhed. I Politigårdens fængsel er der heller ikke

adgang til fællesskab med det øvrige fængsel, og det interne

fællesskab er stærkt begrænset, og i det omfang det af sikker-

hedsmæssige grunde kan lade sig gøre, vil fællesskabet typisk

bestå i styret samvær mellem to indsatte på den enes celle. Ud-

buddet af fritidsaktiviteter er af sikkerhedsmæssige hensyn på

disse afdelinger også begrænset. Eksempelvis tilbydes der in-

gen hobbybetonede aktiviteter på Statsfængslet Østjyllands

særligt sikrede afdeling. De indsatte kan til gengæld benytte et

kondirum, der svarer til dem, der findes på fængslets øvrige

afdelinger, ligesom de indsatte har adgang til en lille gymna-

stiksal, hvor de for eksempel kan spille badminton eller for-

skellige boldspil. Madlavning, besøg og gårdtur udgør andre

muligheder for aktivitet i fritiden. Den indsatte er enten alene

om disse aktiviteter, sammen med en ansat eller maksimalt én

anden indsat.

Beskæftigelsesmulighederne for de indsatte på de to typer af-

delinger (de særligt sikrede afdelinger og Politigårdens Fæng-

sel) tilbydes ligeledes under hensyntagen til sikkerheden. Be-

skæftigelsen på disse afdelinger er som følge af de ovennævnte

forhold begrænset. Der er således ikke de samme brede tilbud

til de indsatte, som der ville være på almindelige afdelinger.

Begge steder er det dog muligt at modtage undervisning, be-

handling og simpelt værkstedsarbejde i stærkt begrænset fæl-

lesskab med andre indsatte eller i egen celle.

For så vidt angår afdelinger for ”negativt stærke indsatte” er

der fuldt fællesskab mellem de indsatte på afdelingen, men de

holdes adskilt fra de indsatte i resten af fængslet.

På afdelinger for negativt stærke indsatte beskæftiges de ind-

satte med gangmandsarbejde såsom rengøring og almindelig

vedligehold, uddannelse, og værkstedsarbejde i det omfang,

det kan ske afsondret fra fængslets øvrige indsatte. Ofte vil det

dog være simpelt værkstedsarbejde i form af pakkeri eller

lign., idet de fysiske forhold ikke tillader andet mv. Enkelte vil

være i udgang (frigang) til beskæftigelse eller uddannelse uden

for fængslet.

Fritidsbeskæftigelsen sker som udgangspunkt på samme måde

som for fængslets øvrige indsatte, men tilrettelægges således,

at adskillelsen fra de øvrige indsatte opretholdes.

Det bemærkes, at de fysiske rammer i de nævnte typer afdelin-

ger generelt set ikke fremtræder i bedre eller ringere stand end

fællesskabsafdelingerne.

2.2.

Som eksempel på særafdelinger, hvor anbringelsen ikke er

sket for at afværge en risiko for, at den pågældende bryder or-

den og sikkerhed i fængslet kan nævnes afdelinger, hvor der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foregår narkomisbrugsbehandling, efterbehandlingsafdelinger,

uddannelsesafdelinger og afdelinger for kvinder. Der er fuldt

fællesskab mellem de indsatte på afdelingen, men der kan alt

efter afdelingstypen være forskellige restriktioner i forhold til

fællesskab med de indsatte i resten af fængslet.

En placering på langt de fleste af denne type særafdelinger sker

med samtykke fra og i samråd med den dømte. Eksempelvis

vil en placering på en behandlingsafdeling ikke have nogen

mening, hvis ikke den dømte ønsker at indgå aktivt i den be-

handling, der tilbydes på afdelingen. Den dømte kan således

også selv vælge at afslutte behandlingen og dermed blive flyt-

tet tilbage til en almindelig fællesskabsafdeling, hvorved be-

grænsningerne i fællesskabet med de indsatte i resten af fængs-

let ophører.

De fysiske rammers tilstand på særafdelingerne er som ud-

gangspunkt hverken ringere eller bedre og mere attraktive end

på fællesskabsafdelingerne generelt. Der vil dog være en ten-

dens til, at de særafdelinger, der er karakteriseret ved at være et

tilvalg fra den indsattes side, eksempelvis behandlingsafdelin-

ger, ofte fremstår mere velholdte og dermed attraktive på

grund af, at klientellet på sådanne afdelinger ofte er i en situa-

tion, hvor ansvarlighed for sig selv og andre er mere i fokus.

Behandlingsafdelinger m.v. og efterbehandlingsafdelinger har

desuden tilknyttet forskellige behandlingsfaciliteter, herunder

nogle samtale- og grupperum, som er nødvendige for behand-

lingens gennemførelse.”