Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1424040_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. november 2014
Politikontoret
Lasse Risager
2014-0030-2415
1265624
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1374 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. august 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Den sene besvarelse beklages.
Mette Frederiksen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1374 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af artikel i Berlingske Tidende: ”Det burde poli-
tiet ikke have hørt” den 3. august 2014 bedes ministeren rede-
gøre for sin holdning til omfanget af sager, hvor domstolene
efterfølgende har afgjort, at indgreb i meddelelseshemmelig-
heden
ikke
var
lovlige.
Der
henvises
til
http://www.b.dk/nationalt/det-burde-politiet-ikke-have-hoert”
Svar:
1.
Det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse nedenfor, at der forholdsmæs-
sigt er tale om et meget lille antal sager, hvor retten har vurderet, at et ind-
greb i meddelelseshemmeligheden ikke burde have været foretaget, men at
det selvsagt er beklageligt, når det sker.
Det er jeg meget enig i. Indgreb i meddelelseshemmeligheden er et alvor-
ligt tvangsindgreb og skal som sådant anvendes med stor omhu. Jeg har
derfor også med tilfredshed noteret mig, at Rigsadvokaten i sin udtalelse
nedenfor understreger, at politiet og anklagemyndigheden har meget stort
fokus på reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder at
der alene iværksættes indgreb på øjemedet uden forudgående retskendelse,
hvis betingelserne herfor er opfyldt, og at politikredsene i den forbindelse
har retningslinjer for behandlingen, herunder kvalitets- og legalitetskon-
trollen, af sådanne sager.
2.
Reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden fremgår af retspleje-
lovens kapitel 71.
Efter retsplejelovens § 783, stk. 1, sker indgreb i meddelelseshemmelighe-
den efter rettens kendelse.
Efter retsplejelovens § 783, stk. 4, kan politiet beslutte at foretage et ind-
greb i meddelelseshemmeligheden, såfremt indgrebets øjemed ville for-
spildes, hvis retskendelse skulle afventes (”indgreb på øjemedet”). Politiet
skal i så fald snarest muligt og senest 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan
godkendes, samt om det kan opretholdes og i bekræftende fald for hvilket
tidsrum. Af bestemmelsen fremgår endvidere, at retten skal give meddelel-
se til Justitsministeriet, såfremt indgrebet efter rettens opfattelse ikke burde
være foretaget.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I en kendelse om telefonaflytning eller teleoplysning kan der efter retsple-
jelovens § 783, stk. 2, ud over bestemte telefonnumre anføres den person,
som indgrebet angår (den mistænkte), hvis efterforskningen angår visse al-
vorlige straffelovsovertrædelser (”kendelse på person”). I så fald skal poli-
tiet snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet
kan foretages, underrette retten om de telefonnumre, som indgrebet har
været rettet imod, og som ikke er anført i kendelsen. Hvis særlige forhold
taler for det, skal underretning ske seneste 24 timer efter indgrebets iværk-
sættelse. Retten underretter den advokat, som efter retsplejelovens § 784,
stk. 1, er beskikket for den, som indgrebet vedrører, og advokaten kan her-
efter indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for retten. Retten
træffer afgørelse ved kendelse. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ik-
ke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.
3.
Retsplejelovens ordning er således, at retten har pligt til at underrette
Justitsministeriet, når retten ikke kan godkende et indgreb, som enten er
foretaget på øjemedet i medfør af retsplejelovens § 783, stk. 4, eller som er
foretaget i henhold til en kendelse på person i medfør af retsplejelovens §
783, stk. 2, og har været rettet imod et telefonnummer, som ikke er anført i
kendelsen.
Retten har derimod ikke pligt til at underrette Justitsministeriet om andre
former for uhensigtsmæssige hændelser i forbindelse med politiets indgreb
i meddelelseshemmeligheden, f.eks. hvis retten ved kendelse har givet til-
ladelse til aflytning af et bestemt telefonnummer, hvorefter en tastefejl i
rekvisitionen til teleselskabet har medført, at aflytningen er blevet rettet
mod et forkert telefonnummer. Retterne har dog i enkelte tilfælde under-
rettet Justitsministeriet om sådanne sager med henvisning til principperne i
retsplejelovens § 783, stk. 2 eller 4.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, at formålet med indbe-
retningspligten er at sikre, at oplysning om fejlagtig anvendelse af indgre-
bene samles og er tilgængelig, og at give Justitsministeriet mulighed for at
foretage disciplinær eller anden indgriben, hvis noget tyder på, at reglerne
om indgreb i meddelelseshemmeligheden misbruges, jf. Folketingstidende
1984-85, tillæg A, spalte 2955 (retsplejelovens § 783, stk. 4) og Folke-
tingstidende 2005-06, tillæg A, spalte 7137 (retsplejelovens § 783, stk. 2).
4.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der bl.a. har oplyst følgende:
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1424040_0004.png
”Berlingske Tidende har hos Justitsministeriet fået aktindsigt i
alle sager i perioden fra den 13. maj 2014 og 5 år tilbage, hvor
domstolene har fundet, at et indgreb ikke burde have været fo-
retaget, og hvor domstolene i overensstemmelse med retspleje-
lovens regler har underrettet Justitsministeriet herom. Det
fremgår af Justitsministeriets afgørelse om aktindsigt, at der er
udleveret dokumenter vedrørende i alt 26 sager, mens aktind-
sigtsbegæringen fortsat behandles for så vidt angår én sag,
samt at én sag antagelig er bortkommet.
Af en gennemgang af de udleverede dokumenter i de 26 sager
fremgår det, at der i 25 sager er tale om sager vedrørende for-
skellige typer af indgreb i meddelelseshemmeligheden omfattet
af retsplejelovens kapitel 71 (telefonaflytning, teleoplysninger
mv.) samt i et enkelt tilfælde hemmelig ransagning. Nogle af
sagerne vedrører indgreb i meddelelseshemmeligheden foreta-
get ”på øjemedet”, hvor domstolene efterfølgende har fundet,
at indgrebet ikke burde have været foretaget. Andre af sagerne
vedrører indgreb i meddelelseshemmeligheden, som ved en fejl
fra politiets eller teleudbydernes side har været iværksat mod
et forkert telefonnummer eller i en forkert periode, og hvor an-
klagemyndigheden efterfølgende har underrettet domstolene
om fejlen. Det fremgår endvidere, at nogle af sagerne vedrører
mere end ét indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Som anført ovenfor er Justitsministeriet i 25 sager i perioden
fra den 13. maj 2014 og 5 år tilbage blevet underrettet om, at
der har været foretaget indgreb i meddelelseshemmeligheden,
som ikke burde have været foretaget. 7 af sagerne vedrører
indgreb i meddelelseshemmeligheden foretaget ”på øjemedet”,
hvor domstolene har fundet, at betingelserne for at iværksætte
indgrebet uden forudgående retskendelse ikke var til stede, jf.
retsplejelovens § 783, stk. 4.
Til sammenligning fremgår det af Rigsadvokatens statistikker
over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger, at
politiet i perioden 2009 til 2013 har iværksat i alt 34.375 ind-
greb i meddelelseshemmeligheden. Heraf har 3.626 indgreb i
meddelelseshemmeligheden været foretaget efter retsplejelo-
vens § 783, stk. 4, på øjemedet med efterfølgende anmodning
til retten om godkendelse, dvs. svarende til ca. 10 pct. Det be-
mærkes, at den nævnte statistikperiode (2009-2013) ikke er
fuldstændig identisk med perioden omfattet af Berlingske Ti-
dendes aktindsigtsbegæring hos Justitsministeriet. Rigsadvoka-
tens statistikker er vedlagt og er i øvrigt tilgængelige på
www.anklagemyndigheden.dk.
Som det fremgår af statistikkerne, er statistikken over indgreb i
meddelelseshemmeligheden baseret på udtræk fra et centralt
elektronisk datagrundlag i Rigspolitiets Telecenter. Der henvi-
ses til statistikken for 2009-2011, hvor datagrundlaget og for-
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skellene i forhold til statistikken fra tidligere år er nærmere be-
skrevet.
Statistikkerne indeholder oplysninger om antallet af faktiske
indgreb iværksat i de pågældende år opgjort af Rigspolitiets
Telecenter ud fra den centrale registrering i centreret af samtli-
ge politikredsenes rekvisitioner om indgreb i meddelelses-
hemmeligheden. Det bemærkes, at det samlede antal af teleop-
lysninger for 2009 og 2010 ikke er opgjort, da Rigspolitiets
Telecenter først overtog koordineringen heraf pr. 1. november
2010. Som det fremgår af statistikkerne, har nogle af politi-
kredsene for så vidt angår indhentelse af historiske teleoplys-
ninger oplyst, at der i 2011, 2012 og 2013 i et fåtal af sager er
indhentet sådanne oplysninger fra teleudbydere uden om Rigs-
politiets Telecenter. Disse få indgreb fremgår ikke af statistik-
ken.
Som det fremgår af de nævnte tal, er der forholdsmæssigt tale
om et meget lille antal sager, hvor retten har vurderet, at et
indgreb i meddelelseshemmeligheden ikke burde have været
foretaget, men det er selvsagt beklageligt, når dette sker.
Jeg vil samtidig understrege, at politiet og anklagemyndighe-
den har meget stort fokus på reglerne om indgreb i meddelel-
seshemmeligheden, herunder at der alene iværksættes indgreb
på øjemedet uden forudgående retskendelse, hvis betingelserne
herfor er opfyldt. Politikredsene har i den forbindelse retnings-
linjer for behandlingen, herunder kvalitets- og legalitetskon-
trollen, af sådanne sager.
Med hensyn til foretagelse af indgreb på øjemedet skal jeg
endvidere fremhæve, at politiet efter reglerne i retsplejeloven
snarest muligt og senest inden 24 timer skal forelægge sagen
for retten, således at der under alle omstændigheder bliver
domstolskontrol af indgrebet.
I de – som det fremgår – forholdsmæssigt få tilfælde, hvor et
indgreb ikke burde have været iværksat, herunder hvor dom-
stolene har fundet, at et indgreb i meddelelseshemmeligheden
ikke burde have været foretaget ”på øjemedet”, vurderer poli-
tikredsen den pågældende sag med henblik på at søge at undgå
lignende tilfælde, ligesom sagen – hvis det er relevant i den
enkelte sag – kan drøftes nærmere med den regionale statsad-
vokat. ”
De nævnte statistikker vedlægges.
Det bemærkes, at Rigsadvokatens udtalelse ikke indeholder oplysninger
om indgreb i meddelelseshemmeligheden, som er iværksat af Politiets Ef-
terretningstjeneste. Der kan således af hensyn til beskyttelsen af efterret-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ningstjenestens arbejdsmetoder ikke inden for rammerne af en folketings-
besvarelse gives nærmere oplysninger herom. Sådanne oplysninger vil
kunne gives til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne
(Kontroludvalget).
6