PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. november 2014

Politikontoret

Lasse Risager

2014-0030-2415

1265624

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1374 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. august 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Den sene besvarelse beklages.

Mette Frederiksen

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 1374 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I forlængelse af artikel i Berlingske Tidende: ”Det burde poli-

tiet ikke have hørt” den 3. august 2014 bedes ministeren rede-

gøre for sin holdning til omfanget af sager, hvor domstolene

efterfølgende har afgjort, at indgreb i meddelelseshemmelig-

heden

ikke

var

lovlige.

Der

henvises

til

http://www.b.dk/nationalt/det-burde-politiet-ikke-have-hoert”

Svar:

Det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse nedenfor, at der forholdsmæs-

sigt er tale om et meget lille antal sager, hvor retten har vurderet, at et ind-

greb i meddelelseshemmeligheden ikke burde have været foretaget, men at

det selvsagt er beklageligt, når det sker.

Det er jeg meget enig i. Indgreb i meddelelseshemmeligheden er et alvor-

ligt tvangsindgreb og skal som sådant anvendes med stor omhu. Jeg har

derfor også med tilfredshed noteret mig, at Rigsadvokaten i sin udtalelse

nedenfor understreger, at politiet og anklagemyndigheden har meget stort

fokus på reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder at

der alene iværksættes indgreb på øjemedet uden forudgående retskendelse,

hvis betingelserne herfor er opfyldt, og at politikredsene i den forbindelse

har retningslinjer for behandlingen, herunder kvalitets- og legalitetskon-

trollen, af sådanne sager.

Reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden fremgår af retspleje-

lovens kapitel 71.

Efter retsplejelovens § 783, stk. 1, sker indgreb i meddelelseshemmelighe-

den efter rettens kendelse.

Efter retsplejelovens § 783, stk. 4, kan politiet beslutte at foretage et ind-

greb i meddelelseshemmeligheden, såfremt indgrebets øjemed ville for-

spildes, hvis retskendelse skulle afventes (”indgreb på øjemedet”). Politiet

skal i så fald snarest muligt og senest 24 timer fra indgrebets iværksættelse

forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan

godkendes, samt om det kan opretholdes og i bekræftende fald for hvilket

tidsrum. Af bestemmelsen fremgår endvidere, at retten skal give meddelel-

se til Justitsministeriet, såfremt indgrebet efter rettens opfattelse ikke burde

være foretaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I en kendelse om telefonaflytning eller teleoplysning kan der efter retsple-

jelovens § 783, stk. 2, ud over bestemte telefonnumre anføres den person,

som indgrebet angår (den mistænkte), hvis efterforskningen angår visse al-

vorlige straffelovsovertrædelser (”kendelse på person”). I så fald skal poli-

tiet snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet

kan foretages, underrette retten om de telefonnumre, som indgrebet har

været rettet imod, og som ikke er anført i kendelsen. Hvis særlige forhold

taler for det, skal underretning ske seneste 24 timer efter indgrebets iværk-

sættelse. Retten underretter den advokat, som efter retsplejelovens § 784,

stk. 1, er beskikket for den, som indgrebet vedrører, og advokaten kan her-

efter indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for retten. Retten

træffer afgørelse ved kendelse. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ik-

ke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.

Retsplejelovens ordning er således, at retten har pligt til at underrette

Justitsministeriet, når retten ikke kan godkende et indgreb, som enten er

foretaget på øjemedet i medfør af retsplejelovens § 783, stk. 4, eller som er

foretaget i henhold til en kendelse på person i medfør af retsplejelovens §

783, stk. 2, og har været rettet imod et telefonnummer, som ikke er anført i

kendelsen.

Retten har derimod ikke pligt til at underrette Justitsministeriet om andre

former for uhensigtsmæssige hændelser i forbindelse med politiets indgreb

i meddelelseshemmeligheden, f.eks. hvis retten ved kendelse har givet til-

ladelse til aflytning af et bestemt telefonnummer, hvorefter en tastefejl i

rekvisitionen til teleselskabet har medført, at aflytningen er blevet rettet

mod et forkert telefonnummer. Retterne har dog i enkelte tilfælde under-

rettet Justitsministeriet om sådanne sager med henvisning til principperne i

retsplejelovens § 783, stk. 2 eller 4.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, at formålet med indbe-

retningspligten er at sikre, at oplysning om fejlagtig anvendelse af indgre-

bene samles og er tilgængelig, og at give Justitsministeriet mulighed for at

foretage disciplinær eller anden indgriben, hvis noget tyder på, at reglerne

om indgreb i meddelelseshemmeligheden misbruges, jf. Folketingstidende

1984-85, tillæg A, spalte 2955 (retsplejelovens § 783, stk. 4) og Folke-

tingstidende 2005-06, tillæg A, spalte 7137 (retsplejelovens § 783, stk. 2).

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der bl.a. har oplyst følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Berlingske Tidende har hos Justitsministeriet fået aktindsigt i

alle sager i perioden fra den 13. maj 2014 og 5 år tilbage, hvor

domstolene har fundet, at et indgreb ikke burde have været fo-

retaget, og hvor domstolene i overensstemmelse med retspleje-

lovens regler har underrettet Justitsministeriet herom. Det

fremgår af Justitsministeriets afgørelse om aktindsigt, at der er

udleveret dokumenter vedrørende i alt 26 sager, mens aktind-

sigtsbegæringen fortsat behandles for så vidt angår én sag,

samt at én sag antagelig er bortkommet.

Af en gennemgang af de udleverede dokumenter i de 26 sager

fremgår det, at der i 25 sager er tale om sager vedrørende for-

skellige typer af indgreb i meddelelseshemmeligheden omfattet

af retsplejelovens kapitel 71 (telefonaflytning, teleoplysninger

mv.) samt i et enkelt tilfælde hemmelig ransagning. Nogle af

sagerne vedrører indgreb i meddelelseshemmeligheden foreta-

get ”på øjemedet”, hvor domstolene efterfølgende har fundet,

at indgrebet ikke burde have været foretaget. Andre af sagerne

vedrører indgreb i meddelelseshemmeligheden, som ved en fejl

fra politiets eller teleudbydernes side har været iværksat mod

et forkert telefonnummer eller i en forkert periode, og hvor an-

klagemyndigheden efterfølgende har underrettet domstolene

om fejlen. Det fremgår endvidere, at nogle af sagerne vedrører

mere end ét indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Som anført ovenfor er Justitsministeriet i 25 sager i perioden

fra den 13. maj 2014 og 5 år tilbage blevet underrettet om, at

der har været foretaget indgreb i meddelelseshemmeligheden,

som ikke burde have været foretaget. 7 af sagerne vedrører

indgreb i meddelelseshemmeligheden foretaget ”på øjemedet”,

hvor domstolene har fundet, at betingelserne for at iværksætte

indgrebet uden forudgående retskendelse ikke var til stede, jf.

retsplejelovens § 783, stk. 4.

Til sammenligning fremgår det af Rigsadvokatens statistikker

over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger, at

politiet i perioden 2009 til 2013 har iværksat i alt 34.375 ind-

greb i meddelelseshemmeligheden. Heraf har 3.626 indgreb i

meddelelseshemmeligheden været foretaget efter retsplejelo-

vens § 783, stk. 4, på øjemedet med efterfølgende anmodning

til retten om godkendelse, dvs. svarende til ca. 10 pct. Det be-

mærkes, at den nævnte statistikperiode (2009-2013) ikke er

fuldstændig identisk med perioden omfattet af Berlingske Ti-

dendes aktindsigtsbegæring hos Justitsministeriet. Rigsadvoka-

tens statistikker er vedlagt og er i øvrigt tilgængelige på

www.anklagemyndigheden.dk.

Som det fremgår af statistikkerne, er statistikken over indgreb i

meddelelseshemmeligheden baseret på udtræk fra et centralt

elektronisk datagrundlag i Rigspolitiets Telecenter. Der henvi-

ses til statistikken for 2009-2011, hvor datagrundlaget og for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skellene i forhold til statistikken fra tidligere år er nærmere be-

skrevet.

Statistikkerne indeholder oplysninger om antallet af faktiske

indgreb iværksat i de pågældende år opgjort af Rigspolitiets

Telecenter ud fra den centrale registrering i centreret af samtli-

ge politikredsenes rekvisitioner om indgreb i meddelelses-

hemmeligheden. Det bemærkes, at det samlede antal af teleop-

lysninger for 2009 og 2010 ikke er opgjort, da Rigspolitiets

Telecenter først overtog koordineringen heraf pr. 1. november

2010. Som det fremgår af statistikkerne, har nogle af politi-

kredsene for så vidt angår indhentelse af historiske teleoplys-

ninger oplyst, at der i 2011, 2012 og 2013 i et fåtal af sager er

indhentet sådanne oplysninger fra teleudbydere uden om Rigs-

politiets Telecenter. Disse få indgreb fremgår ikke af statistik-

ken.

Som det fremgår af de nævnte tal, er der forholdsmæssigt tale

om et meget lille antal sager, hvor retten har vurderet, at et

indgreb i meddelelseshemmeligheden ikke burde have været

foretaget, men det er selvsagt beklageligt, når dette sker.

Jeg vil samtidig understrege, at politiet og anklagemyndighe-

den har meget stort fokus på reglerne om indgreb i meddelel-

seshemmeligheden, herunder at der alene iværksættes indgreb

på øjemedet uden forudgående retskendelse, hvis betingelserne

herfor er opfyldt. Politikredsene har i den forbindelse retnings-

linjer for behandlingen, herunder kvalitets- og legalitetskon-

trollen, af sådanne sager.

Med hensyn til foretagelse af indgreb på øjemedet skal jeg

endvidere fremhæve, at politiet efter reglerne i retsplejeloven

snarest muligt og senest inden 24 timer skal forelægge sagen

for retten, således at der under alle omstændigheder bliver

domstolskontrol af indgrebet.

I de – som det fremgår – forholdsmæssigt få tilfælde, hvor et

indgreb ikke burde have været iværksat, herunder hvor dom-

stolene har fundet, at et indgreb i meddelelseshemmeligheden

ikke burde have været foretaget ”på øjemedet”, vurderer poli-

tikredsen den pågældende sag med henblik på at søge at undgå

lignende tilfælde, ligesom sagen – hvis det er relevant i den

enkelte sag – kan drøftes nærmere med den regionale statsad-

vokat. ”

De nævnte statistikker vedlægges.

Det bemærkes, at Rigsadvokatens udtalelse ikke indeholder oplysninger

om indgreb i meddelelseshemmeligheden, som er iværksat af Politiets Ef-

terretningstjeneste. Der kan således af hensyn til beskyttelsen af efterret-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningstjenestens arbejdsmetoder ikke inden for rammerne af en folketings-

besvarelse gives nærmere oplysninger herom. Sådanne oplysninger vil

kunne gives til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne

(Kontroludvalget).