Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1393149_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
22. august 2014
Økonomistyringskonto-
ret
Sagsbeh: Anne Nygaard Just
Sagsnr.: 2014-0030-2413
Dok.:
1264953
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1365 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. juli 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1365 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 215 fra Rets-
udvalget (alm. del) bedes ministeren oplyse, om den bebudede
registrering af kontante indbetalinger til indsatte i Kriminalfor-
sorgens institutioner er fuldt ud implementeret, samt oplyse
omfanget af indbetalinger, den samlede sum samt, hvorvidt
man på baggrund af registreringerne kan sige noget om, hvilke
grupper af indsatte, der typisk modtager kontante indbetalin-
ger.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen, hvortil der henvises:
”Som oplyst i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 215
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg blev der i januar 2014
indført en ny procedure for registrering af kontante indbetalinger
ved personligt fremmøde til indsatte i kriminalforsorgens institu-
tioner.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at den omtalte
registrering sker i kriminalforsorgens klientlønsystem (KØLS).
Formålet med registreringen er at ensarte håndteringen af indle-
verede penge i institutionerne og bl.a. at mindske risikoen for, at
der via personlig indlevering af penge sker hvidvaskning af tred-
jemands ulovligt erhvervede penge.
Hvis der er en konkret mistanke om ulovlig virksomhed, vil
kriminalforsorgen således i dag kunne foretage en søgning i
KØLS med henblik på at fremfinde, hvem der har indleveret
penge og til hvem.
Direktoratet kan oplyse, at der ud fra oplysninger baseret på den
pågældende registrering i KØLS pr. 15. august 2014 er opgjort
et samlet indbetalt beløb fra identificerbare tredjemænd til ind-
satte på ca. kr. 5,6 mio. kr. fordelt på 6.373 indbetalinger, siden
ordningen blev etableret den 27. januar 2014. Det drejer sig som
nævnt om personlig indlevering af kontanter i fængsler og ar-
resthuse, men også indbetalinger foretaget i banker, hvor indbe-
taleren har legitimeret sig på indbetalingsblanketten. Direktora-
tet kan bemærke, at der hertil kommer et uregistreret beløb i
form af bankindbetalinger, hvor der ikke kræves legitimering af
indbetaler, når beløbet er under en vis størrelse.
Direktoratet kan videre oplyse, at det ikke ud fra de foretagne
registreringer i KØLS er muligt at sige noget om, hvilke grupper
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af indsatte der typisk modtager kontante indbetalinger. Dette vil
kræve en manuel gennemgang af hver enkelt sag og vil i givet
fald være meget ressourcekrævende.”
3