PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. august 2014

Procesretskontoret

Helene Hvid Christensen

2014-0030-2400

1261158

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1351 (Alm. del), som Folke-

tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juli 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Karen Hækkerup

Henrik Hjort Elmquist

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 1351 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”På baggrund af en konkret henvendelse fra en borger bedes

ministeren redegøre for, om det er korrekt, at en regelændring

pr. 1. juli 2014 betyder, at man ikke kan opnå et halvt års ud-

sættelse på salg af en ejendom, der indgår i et dødsbo. Såfremt

dette er korrekt bedes ministeren forklare, hvordan regelæn-

dringen er blevet formidlet til offentligheden samt redegøre

for, om der findes mulighed for at dispensere, således en ar-

ving kan opnå udsættelse på salg af en ejendom, der indgår i et

dødsbo.”

Svar:

Dødsboskifteloven indeholder en række dødsboskifteformer, herunder mu-

ligheden for et såkaldt privat skifte. Ved privat skifte udleveres boet til ar-

vingerne, der herefter selv har ansvaret for og rådigheden over boet. Reg-

lerne herom findes i dødsboskiftelovens kapitel 15 (§§ 25-32).

Efter dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, kan et bo udleveres til privat skifte,

såfremt 1) alle arvinger anmoder derom, 2) boets aktiver samt en eventuel

sikkerhedsstillelse må antages at være tilstrækkelige til at dække boets

gæld, og der ikke er konkret risiko for, at boet under behandlingen bliver

insolvent, 3) mindst én af boets arvinger kan optræde under skiftet uden at

være repræsenteret ved værge eller skifteværge og er i stand til at opfylde

sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, 4) afdøde ikke ved testa-

mente har udelukket privat skifte, jf. dødsboskiftelovens § 36, stk. 4, og 5)

afgørende hensyn, herunder arvingernes manglende betalingsevne, ikke ta-

ler imod privat skifte.

Efter dødsboskiftelovens § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt., udarbejder arvingerne

en boopgørelse over boets aktiver, passiver, indtægter og udgifter med an-

givelse af fordelingen mellem legatarer og arvinger. Den seneste skæ-

ringsdag, der kan anvendes i opgørelsen, er 1-års-dagen for dødsfaldet.

Ved § 7, nr. 3, i lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven

og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sa-

ger og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af del-

tidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner,

tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke

i straffesager med samstemmende påstande m.v.) blev der indsat et nyt 2.

pkt. i dødsboskiftelovens § 31, stk. 2, som herved fik følgende indhold:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Stk.

Skifteretten kan tillade, at endelig opgørelse vedrørende en endnu

ikke oppebåret indtægt, et betinget eller omtvistet krav eller andre nærmere

afgrænsede dele af boet henskydes til tiden efter boets slutning. Tilladelse

kan, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kun gives, hvis den

del af boet, som henskydes, udgør en mindre væsentlig del af boet. Arvin-

gerne skal i givet fald udarbejde en tillægsboopgørelse, som skal indleveres

snarest muligt efter hindringens bortfald, eller inden en af skifteretten fast-

sat frist.”

Følgende fremgår om baggrunden for den foreslåede ændring af dødsbo-

skiftelovens § 31, stk. 2, i pkt. 4.2.2.3.2.2 i de almindelige bemærkninger

til lovforslag nr. 178 (forslag til lov om ændring af retsplejeloven og for-

skellige andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sager og

syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsord-

ning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuld-

byrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffe-

sager med samstemmende påstande m.v.)):

”4.2.2.3.2.2.

Begrænsning af adgangen til at henskyde dele af boet

Dødsboskiftelovens § 31, stk. 2, hvorefter det kan tillades, at endelig opgø-

relse vedrørende dele af et bo henskydes til tiden efter boets slutning, giver

anledning til ganske meget arbejde for skifteretterne. Der skal således gives

vejledning og tages stilling – i nogle tilfælde flere gange i samme bo – til

anmodninger om henskydning, og der skal i givet fald modtages og gen-

nemgås både boopgørelse og tillægsopgørelse. Adgangen til henskydning

medfører desuden, at mange boer – især med et ejendomsmarked som det

nuværende – trækker i langdrag.

Selv om der – set ud fra et ønske om at spare ressourcer og hensynet til en

hurtig afslutning af boerne – kan anføres gode grunde for at afskaffe ad-

gangen til at henskyde opgørelsen af dele af boet til efter slutningen, er det

arbejdsgruppens opfattelse, at adgangen hertil er så velbegrundet, at den bør

bevares. Der vil således være en række tilfælde, hvor det ikke vil være mu-

ligt at gøre en del af boet op inden for den frist, der gælder for slutning af et

privat skiftet dødsbo, jf. dødsboskiftelovens § 32, hvilket f.eks. vil være til-

fældet, hvor boet er involveret i en retstvist. Det vil efter arbejdsgruppens

opfattelse ikke være rimeligt, hvis alene den omstændighed, at en mindre

del af boet ikke kan gøres op, skal medføre, at hele boet skal overgå til be-

handling ved bobestyrer.

Derimod kan de situationer, hvor der skal være adgang til at henskyde dele

af boet, efter arbejdsgruppens opfattelse med fordel begrænses. Efter rets-

praksis kan bestemmelsen i dødsboskiftelovens § 31, stk. 2, også anvendes

til at henskyde opgørelsen af det væsentligste aktiv i et bo til efter boets

slutning, f.eks. en fast ejendom, jf. herved Østre Landsrets afgørelse af 10.

juni 2011, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2011, side 2834. Arbejds-

gruppen finder således, at forenklings- og effektiviseringshensyn taler for at

justere anvendelsesområdet for dødsboskiftelovens § 31, stk. 2.

Hvis muligheden for at henskyde et bos væsentligste aktiv afskaffes, vil det

indebære, at boer, hvis væsentligste aktiv er en fast ejendom, som ikke har

kunnet sælges inden for fristen i dødsboskiftelovens § 32, i stedet skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overgå til behandling som bobestyrerbo. Arvingerne kan dog undgå denne

situation ved at udtage ejendommen.

Såfremt boet overgår til behandling som bobestyrerbo, vil det ofte kunne

medføre en hurtigere behandling og afslutning af boet, hvilket må antages

gennemsnitligt at være til fordel for borgerne.

Det vil endvidere spare skifteretten for den administration, der er forbundet

med at behandle anmodninger om at henskyde dele af boet og efterfølgende

håndtere tillægsboopgørelsen, ligesom det må antages i et vist omfang at

kunne begrænse de tilfælde, der er omtalt under pkt. 4.2.2.3.2.1. ovenfor,

hvor boet under behandlingen bliver insolvent som følge af en oprindelig

urealistisk prissætning af eksempelvis en fast ejendom.

Heroverfor står, at en begrænsning vil få den konsekvens, at privatskiftende

arvinger, som har foretaget alle relevante bestræbelser på at sælge en fast

ejendom, uden at salg er gennemført inden for fristen, må tåle, at boet skal

gøres færdigt af en bobestyrer. Det vil i nogle tilfælde givetvis af nogle ar-

vinger kunne opleves som mindre rimeligt.

Arbejdsgruppen finder, at hensynet til en effektiv og hurtig afslutning af

boerne opvejer det nævnte hensyn til arvingerne, og arbejdsgruppen anbefa-

ler derfor, at bestemmelsen ændres, således at den gives en mere begrænset

anvendelse.

Det foreslås derfor, at dødsboskiftelovens § 31, stk. 2, ændres, sådan at det

tilføjes, at der kun kan ske henskydning, hvis den del af boet, der hensky-

des, udgør en mindre væsentlig del af boet, medmindre der foreligger særli-

ge omstændigheder. Det kan i den forbindelse i bemærkningerne præcise-

res, at henskydning alene kan ske, såfremt den del, der henskydes, højst ud-

gør f.eks. 10 pct. af boets nettoformue, eller hvis boet står umiddelbart for-

an en afslutning, f.eks. ved at et ejendomssalg i realiteten er gennemført.

…

4.2.2.3.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er enig i arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger om

skærpelse af solvenskravet og begrænsning af adgangen til at henskyde dele

af boet. Justitsministeriet har på den baggrund i lovforslaget medtaget en

ændring af dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 2, og § 31, stk. 2, som anbe-

falet af arbejdsgruppen.

…”

Den rapport fra Domstolsstyrelsens Arbejdsgruppe om effektivise-

ring af byretternes behandling af dødsboskiftesager af 18. juni 2013,

som lå til grund for forslaget om ændring af dødsboskiftelovens §

31, stk. 2, har i perioden fra den 18. december 2013 til den 20. januar

2014 været sendt i høring.

På baggrund af høringen fremsatte Justitsministeriet den 9. april

2014 lovforslag nr. L 178 (forslag til lov om ændring af retsplejelo-

ven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af

civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, ind-

førelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af

tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende på-

stande m.v.)), som blev stadfæstet den 25. juni 2014. Loven er kund-

gjort i Lovtidende A den 26. juni 2014.

Lovens § 7, nr. 3, trådte i kraft den 1. juli 2014. Efter dette tidspunkt

kan skifterettens tilladelse til, at endelig opgørelse vedrørende en del

af boet henskydes til tiden efter boets slutning, således kun gives,

hvis den del af boet, som henskydes, udgør en mindre del af boet,

medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. dødsboskifte-

lovens § 31, stk. 2, 1. og 2. pkt.