Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1392621_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. august 2014
Politikontoret
Samina Munir Lanewala
2014-0030-2398
1260683
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1347 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. juli 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup
/
Anne Berg Mansfeld-Giese
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1347 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af ministerens svar på REU alm. del - spm. 999
bedes ministeren kommentere følgende formulering øverst på
side 3: "Herudover er politiets efterforskningsmæssige forhold
på Christiania tillige forbedret, således at politiet efter forud-
gående aftale i en række sager har kunnet arbejde uforstyrret
på stedet". Herunder bedes det oplyst, om politiet i andre dele
af landet ligeledes er nødt til at træffe forudgående aftale med
det pågældende områdes beboere for at kunne arbejde uforstyr-
ret, og om ministeren finder dette forhold acceptabelt.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet udtalelser fra Østjyllands Politi, Fyns Politi og Køben-
havns Politi.
Østjyllands Politi og Fyns Politi har begge oplyst, at politiet
naturligvis altid kommer til stede i alle områder, herunder i
særligt udsatte boligområder (SUB-områder), når det er på-
krævet. Politikredsene har således ikke generelt indgået aftaler
med beboerne i specifikke områder med henblik på uforstyrret
at kunne gennemføre politiforretninger.
Rigspolitiet har endvidere indhentet en udtalelse fra Køben-
havns Politi, der – for så vidt angår de særlige forhold på Chri-
stiania – har oplyst, at i det omfang politiet har behov for fy-
sisk at gå ind i de områder på Christiania, hvor politiets ar-
bejdsbetingelser fortsat ikke er normaliserede, sker dette som
hidtil ved indsættelse af de fornødne ressourcer. Det drejer om
området i og umiddelbart omkring Pusherstreet.
I de tilfælde, hvor en dialog ikke forhindrer eller modvirker
politiforretningens gennemførelse, f.eks. ved indlæggelse af
psykisk syge samt ved sygdom og dødsfald på området, finder
Københavns Politi det imidlertid ofte hensigtsmæssigt forud-
gående at kommunikere og eventuelt på forhånd aftale politiets
tilstedeværelse. Dette reducerer politiets ressourceforbrug, li-
gesom fremgangsmåden generelt vurderes at være fremmende
for den igangværende positive udvikling i samarbejdet mellem
Københavns Politi og Christiania.
Københavns Politi har samtidig præciseret, at det altid er poli-
tiet, der i det konkrete tilfælde afgør, hvilken fremgangsmåde
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der findes mest hensigtsmæssig ud fra en samlet vurdering af
opgaven og situationen i øvrigt.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelserne fra de nævnte po-
litikredse, idet det samtidig understreges, at politiet naturligvis
altid varetager sine opgaver uafhængigt af, hvilket område po-
litiet er kaldt ud til. I forhold til nogle boligområder, herunder
SUB-områder, er politiet dog meget opmærksom på at opret-
holde en løbende dialog med f.eks. boligforeninger med hen-
blik på at have det fornødne kendskab til området og relevant
samarbejde i forhold til områdets karakter.”
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse, idet der tillige
henvises til ministeriets besvarelse af 11. juni 2014 af spørgsmål nr. 1108
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvorved det talepapir, der dannede
grundlag for justitsministerens besvarelse den 27. maj 2014 af samråds-
spørgsmål AL og AM, blev oversendt til Retsudvalget.
3